Ledende Redox-medlem løj i retten

Eller gjorde han? Onsdag den 6. august 2008 stod antifascisten Jesper Munk Jeppson tiltalt ved retten i Århus for vold og ulovlig våbenbesiddelse. Samme dag blev en lille gruppe sortklædte mænd set strejfe omkring i byens gader:

kbh-AFA

Kbh-afa3

Kbh-AFA2

Kort efter disse billeder blev taget, stoppede politiet gruppen fordi de med flasker i hænderne forfulgte to lokale unge. Efter at have identificeret sig som henholdsvis Andreas Jensen, Peter Jensen, Simon Hansen og Jacob Pedersen, alle fra København, fik de fire mænd lov til at gå igen. Senere samme dag blev de anholdt og sigtet for politisk motiveret hærværk mod en bil, der havde sat et vidne i sagen mod Jesper Munk Jeppson af ved retten.

Peter Jensen hed tidligere Karl Erik Thaulow Schlüter. Efter anholdelsen i Århus skiftede også Andreas Jensen – den bebrillede tyksak på billederne ovenfor – og Simon Hansen navn til henholdsvis Andreas Rasmussen og Tue Jakobsen.

De var under disse navne at de tre københavnske antifascister i oktober 2013 stod tiltalt ved retten i København for vold, hacking, hærværk og hæleri. Blandt de fire andre tiltalte hed Jonas Waaben tidligere Hansen til efternavn og Andreas Bjerring Tobiasen havde tidligere båret navnet Andreas Hartmeyer. Kun Mads Bruun Jensen og Ivan Elmelund Degn havde ikke skiftet navn.

Mens nogle, såsom Andreas Rasmussen, var fuldgyldige medlemmer af den private efterretningsgruppe Redox, så var andre, såsom Andreas Bjerring Tobiasen, blot håndlangere for gruppen. Under sagen kom det frem, at Andreas Rasmussen, som ifølge en dom fra retten i Holbæk må betegnes som politisk psykopat, tillige var leder af tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

Læs dommen fra retten i Holbæk.

Tilsyneladende løj Andreas Rasmussen i Københavns Byret om hændelserne onsdag den 6. august 2008 i Århus. Således påstod Rasmussen , at “han ikke havde sine briller på den dag”, samt at han var i Århus “for at overvære en retssag om en venstrefløjsperson, som var blevet overfaldet af en højrefløjsperson.” Som nævnt forholdt det sig lige omvendt og billederne ovenfor dokumenterer, at Andreas den-gang-Jensen skam havde sine briller på den dag.

Men måske løj Andreas Rasmussen ikke bevidst i Københavns byret. Måske blandede han bare to episoder sammen, for knap et år efter blev han igen fotograferet i Århus. Det skete den 19. maj 2009, hvor en lokal borger var i retten for at have tævet en antifascist under et masseslagsmål i en kiosk.

Under sagen blev indgangen til retten i Århus bevogtet af sortklædte antifascister. Blandt dem var Andreas Rasmussen uden briller og påklædt til vold; sort læderjakke, tophue, halsedisse og knophandsker.

Da han opdagede han blev fotograferet, overtrådte en tydeligvis panikslagen Andreas Rasmussen promte straffelovens daværende forbud mod maskering “i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted“.

AR1

AR1a

AR1b

AR2

AR3

Men om Andreas Rasmussen løj eller ej i Københavns Byret, så blev Tue Jakobsen, Peter Jensen og Jonas Waaben frikendt. Andreas Rasmussen blev selv dømt for vold og hans håndlanger Andreas Bjerring Tobiasen blev dømt for hærværk. Sammen med Mads Bruun Jensen og Ivan Elmelund Degn blev de tillige dømt for fredskrænkelser “i et ikke ubetydeligt omfang”.

Læs dommen fra retten i København.

Redox-håndlangerne Henrik Frost og Claus Svaart Haagensen var ikke sigtet i sagen. Det var derimod Tatiana Lykke Laursen, der var mistænkt for at have misbrugt sin stilling i Københavns kommune til at skaffe personfølsomme oplysninger til den farlige gruppe. Laursen blev aldrig tiltalt, nøjagtigt ligesom lægen Kari Havsland Jørgensen i sin tid aldrig blev tiltalt for at have skaffet personfølsomme oplysninger til Blekingegadebanden.

Læs Redox-fotograf afsløret.
Læs Læge gav CPR-numre til Blekingegadebanden.

***

 

Udgivet i Andreas Rasmussen, Antifascisme, Den røde terror, Redox | Skriv en kommentar

NAACP Prayer

Profestisk satire fra omkring 1966 over præsident Lyndon B. Johnsons såkaldte Civil Rights Act, der skulle have løftet den amerikanske neger op (NAACP = The National Association for the Advancement of Colored People.)

Lyndon is my protector.
He says I shall not work.
He maketh me to lie down in front of theaters.
And I can face the whole world with a smirk.

Yes, he restoreth my welfare check.
And yea, though I walk thru the very heart of Dixie,
I shall fear no police,
for Lyndon is always with me.

His tear gas and his federal troops, they comfort me.
Yes, and he prepareth a table before me,
in the presence of white folks.
He annointeth my burr head
with anti-kink hair straightener.
Gas in my Cadillac gas tank runneth over.
Surely the supreme court
shall follow me all the days of my life,
and I shall dwell in the federal housing project
forever… And ever.

Skrevet af: James Crow.
Fremført af: James Crow.
Plademærke: Reb Rebel No. 515.
År: Ca. 1966.

***

Udgivet i Musik | Skriv en kommentar

De Compton Races

Stephen Fosters Compton Races (1850) fremført med original negerdialekt af den jødiske black face-entertainer Al Jolson (Asa Yoelson). Fra spillefilmen Shawnee River (1939) med Don Ameche i hovedrollen som Stephen Foster:


Den fulde, originale tekst til “Gwine to Run All Night, or De Camptown Races”, der var Stephen Fosters oprindelige titel til Compton Races:

De Camptown ladies sing dis song—Doo-dah! doo-dah!
De Camp-town race-track five miles long—Oh! doo-dah day!
I come down dah wid my hat caved in—Doo-dah! doo-dah!
I go back home wid a pocket full of tin—Oh! doo-dah day!

Gwine to run all night!
Gwine to run all day!
I’ll bet my money on de bob-tail nag—
Somebody bet on de bay

De long tail filly and de big black hoss—Doo-dah! doo-dah!
Dey fly de track and dey both cut across—Oh! doo-dah-day!
De blind hoss sticken in a big mud hole—Doo-dah! doo-dah!
Can’t touch bottom wid a ten foot pole—Oh! doo-dah-day!

Gwine to run all night!
Gwine to run all day!
I’ll bet my money on de bob-tail nag—
Somebody bet on de bay

Old muley cow come on to de track—Doo-dah! doo-dah!
De bob-tail fling her ober his back—Oh! doo-dah-day!
Den fly along like a rail-road car—Doo-dah! doo-dah!
Runnin’ a race wid a shootin’ star—Oh! doo-dah-day!

Gwine to run all night!
Gwine to run all day!
I’ll bet my money on de bob-tail nag—
Somebody bet on de bay

See dem flyin’ on a ten mile heat—Doo-dah doo-dah!
Round de race track, den repeat—Oh! doo-dah-day!
I win my money on de bob-tail nag—Doo-dah! doo-dah!
I keep my money in an old tow-bag—Oh! doo-dah-day!

Gwine to run all night!
Gwine to run all day!
I’ll bet my money on de bob-tail nag—
Somebody bet on de bay

***

Udgivet i Americana, Musik | Skriv en kommentar

Dansk Forums Faktagruppe (Runestenen)

Jeg arbejder i skrivende stund på at indscanne og uploade foreningen Dansk Forums forskellige udgivelser (program, blade, pjecer m.v.) Som appetitvækker får I specialnummeret DANSK FORUMS FAKTAGRUPPE af medlemsbladet Runestenen.

***

Udgivet i Antifascisme, Antiracisme, Dansk Forum, Den røde terror | Skriv en kommentar

Nixon og smagsdommerne

I 1970 fik USA’s daværende præsident, Richard M. Nixon, velfærdsstatens smagsdommere på nakken. Pressen valgte at beskrive sagen således:

NASHVILLE, March 27 (UPI) —A state welfare official and a civil rights leader have expressed displeasure over President Nixon’s request to hear a country music song about a Cadillac‐driving welfare recipient.

The White House disclosed this week that one of the songs Mr. Nixon asked Johnny Cash, the country music singer, to do in an April 17 “Evening at the White House” performance was “Welfare Cadilac.” The song is about a shiftless father who relies on taxpaying “fools” to finance his new car and feed his family.

Baxton Bryant of the Tennessee Council on Human Relations said he was surprised by the report and double checked it.

“I thought there must have been some mistake,” Mr. Bryant said. “I couldn’t believe that the President of the United States would request such a performance.”

Herman L. Yeatman, Tennessee Commissioner of Welfare, wrote a letter to the President protesting the request.

“‘Welfare Cadilac’ degrades everyone who has found it necessary to become a recipient, adds to the irritation of any one whose taxes must be used to support the needy, and dis torts the facts about the welfare program,” Mr. Yeatman said “The song’s message that welfare recipients are cheats and the rest of us chumps is a grave disservice.”

The song, which had stirred controversy elsewhere in the nation, was written by Guy Drake, a baldish Nashville grandfather who grew up on a Kentucky tobacco farm.

Selv om velfærdsstatens ypperste altså ikke kunne lide Gay Drakes “Welfare Cadilac”, så var den overordentlig populær blandt almindelige skatteborgere og var noget nær årets hit i både USA og Canada. Altså blandt Nixons ‘silent majority’.

***

Udgivet i Americana, Kulturmarxisme, Musik | Skriv en kommentar