Irena Ratushinskaya om EU(SSR)

 I en gammel avis har jeg just fundet et bemærkelsesværdigt interview med den russiske digter Irena Ratushinskaya (Politiken 13. oktober 1996).

 Irena Ratushinskaya sad i mange år indespærret i en “særlig streng” sovjettisk arbejdslejr, dømt for “bagvaskelse” og “antisovjettisk propangada”. Irena Ratushinskaya blev i 1986 løsladt og udvist til Vesten, hvor hun sammen med sin mand slog sig ned i London.

Herfra oplevede og iagttog Irena Ratushinskaya gennem ti år EU indefra, ligesom hun tidligere havde oplevet og iagttaget USSR indefra. Hun så, hvordan disse to umiddelbart forskellige systemer i virkeligheden er uhyggeligt ens:

Måske er jeg overfølsom. Men jeg har hele mit liv lige indtil min frigivelse fået tudet ørene fulde af besked på, hvad der er politisk korrekt og ukorrekt, og jeg ved hvad der vil følge efter: først political correctness, dernæst en række tabuer. Du må ikke tænke dit og ikke sige dat. Det fremkalder så modstand, udslag af political incorrectness. Næste etape: folk begynder at miste deres arbejde…

Jeg undrer mig altid selv over, hvem det er der afgør hvad der er politisk korrekt og hvad der ikke er det. I Sovjetunionen var de kræfter, der bestemte, synlige. Det var nemlig partiet og ideologerne, færdig. Her er billedet mere diffust. Men medierne er en vigtig del ag det. De kan organisere kampagner, der fælder en minister. De organiserer kampagner for regnskovene og mod serberne o.s.v…

Jeg interesserer mig ikke for socialismen som teori, men udelukkende for dens praksis, som jeg kender den, så det er den jeg taler om, dvs. som et påskud til magtudøvelse. Her i Vesten udgår styringen fra folk uden ansigt, som ikke har noget formelt ansvar eller som du ikke kan drage til ansvar, men som alligevel bestemmer hvad der er godt for dig. De manipulerer med andres håb og frygt, som er de mest aktive stoffer i mennesket…

Jeg huske de bander af ungkommunister i Rusland, der klippede håret af hippierne eller de vide bukseben af de piger, der fulgte den vestlige mode. Det er den samme aggressivitet, jeg ser, når Greenpeace-folk sprayer damer, der går i lædertøj…

[D]en totalitære regulering udgår fra fjerne centre, fra Bruxelles f.eks…. Det er et kræftramt bureaukrati, der breder sig ubønhørligt. Det kan ikke standses af stater eller forfatninger. En hær af blege funktionærer bliver opretholdt af en udslidt befolkning. Det minder virkeligt om ‘1984’.

Sminken er bedre end i det gamle Sovjet, men lugten er den samme. Vi bliver proppet med tal og specialistforklaringer, men er ude af stand til at gøre vor egne erfaringer eller egne beregninger. I Sovjet blev al oplysning direkte kontrolleret og resten syltet ind i propaganda. I Vesten foregår det mere sindrigt. Men devisen er den samme: ‘Det er blevet videnskabeligt bevist, at …’

Sygdom og økonomiske vanskeligheder forhindrede Irena Ratushinskaya og hendes familie i at vende hjem til Rusland efter befrielsen i 1991. Samtidig havde kommunisterne frastjålet Ratushinskaya hendes russiske indfødsret. Men i 1998 kunne Irena Ratushinskaya, hendes mand og to døtre omsider vende hjem til fædrelandet fra eksilet i EU.

***

Dette indlæg blev udgivet i Socialisme, totalitarisme. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s