En grim oplevelse med Demos

Jeg læser fortsat op på den mærkelige Søllerødgadesag fra 1992, hvor en erfaren trotskist under mystiske omstændigheder kom af dage, da en bombe den 16. marts sprang i Internationale Socialisters obskure lokaler på Nørrebro.

I forbindelse med min fortsatte research omkring denne højest mærkværdige kriminalsag, faldt jeg over en udtalelse fra Ole Mølholm Jensen, der som prominent IS-medlem stod for meget af partiets pressehåndtering i dagene efter den stadig uopklarede eksplosion i Søllerødgade nr. 33.

Med Ole Mølhom Jensen kunne en formiddagsavis allerede den 18. marts 1992 fortælle, at Henrik Christensen var

… registreret i arkivet hos de danske nynazister. Kort før jul modtog han på sin private bopæl et brev med nazisternes partiprogram. Det skete kort efter, han med fuldt navn og adresse havde fået offentliggjort et læserbrev mod racisme. Formålet med at sende et nazistisk partiprogram i den sammenhæng er som regel at gøre opmærksom på, at man har registreret brevskriveren og fremover vil holde øje med ham.
(Ekstra Bladet 18/3 1992)

Da jeg her for nylig læste ovenstående linjer, så slog det mig med det samme, at Ole Mølholm Jensen da ikke kunne vide hvorfor nogen havde sendt et “nazistisk partiprogram” til hans gamle partikammerat (hvis dén historie ellers er sand). Der behøver jo selvsagt ikke at ligge onde hensigter bag, at man sender et partiprogram til andre.

Jeg har f.eks. selv uopfordret tilsendt materiale fra Dansk Forum til folk, der lige så uopfordret havde udtalt sig om denne studenterforening. Hermed forsøgte jeg naturligvis ikke på nogen måde at intimidere nogen. Hensigten var alene, at disse mennesker ved selvsyn skulle kunne konstatere hvem vi faktisk var i Dansk Forum. Nu om dage ville jeg have sparet frimærkerne og i stedet sendt et link.

Derfor undrer det mig også, at Ole Mølholm Jensen sådan bare ved, at det påståede “nazistiske partiprogram” blev tilsendt Christensen som en advarsel om, at han nu var registreret i et arkiv. Hvorfor tror Mølholm Jensen det?

Måske fordi tyv tror hver mand stjæler. Altså, at man blandt venstreekstreme automatisk antager, at andre bruger samme beskidte metoder som de selv. Som jeg tidligere har beskrevet, så var afdøde Henrik (f. Henrich) Christensen tilsyneladende et yderst centralt medlem af den militante organisation Fællesinitiativet mod Racisme (FIR). FIR’s ubestridte leder var det afgåede (og nu afdøde) DKP-medlem Erik Jensen. Ham stiftede jeg nærmere bekendtskab med i vinteren 1996.

I efteråret 1996 blev jeg som formand for Dansk Forum inviteret til at holde foredrag på Københavns Universitet. Det venstreorienterede tæskehold Antifascistisk Aktion forsøgte med med snart sagt alle midler (trusler, stinkbomber, opløb o.s.v.) forgæves at forhindre foredraget. Da det ikke lykkedes, skiftede man taktik.

Pludselig så en spritny studenterforening dagens lys. Statskundskabsstuderende der hverken tier eller samtykker arrangerede lynhurtigt en art modforedrag med “historikeren Erik Jensen”, der så skulle redegøre for om hvorvidt Dansk Forum var “fascister, nationalister eller nazister”.

(Lad mig her indskyde. at “historiker” ikke er en beskyttet titel. Erik Jensen udgav sig ved flere lejligheder for at være licentiatstuderende, men sandheden er at han aldrig kvalificerede sig til en akademisk grad.)

Demos til 1. maj i Fælledparken 2004. I midten den påståede licentiatstuderende Erik Jensen. Med ryggen til ses yderst til venstre Petter Sommerfelt.

Erik Jensens mand på det pågældende institut var en vis Nicolai Lind Bentsen, der, så vidt jeg husker, fungerede som ordstyre under det sparsomt besøgte foredrag. Blandt publikum havde man placeret en vis Claus Pan Pedersen. De to, opdagede jeg, udgjorde i praksis hele den nystartede forening for statskundskabstuderende..

Faktisk handlede Erik Jensens foredrag ikke meget om Dansk Forum. Det handlede fortringvis om nogle københavnske skinheads, som han påstod havde kontakt til både Danmark Nationalsocialistiske Bevægelse i Greve og til Den Danske Forening. I den efterfølgende debat blev Jensen da også hurtigt presset af kritiske spørgsmål fra ikke mindst min side. “De mere usaglige afbrydelser”, som Erik Jensen efterfølgende surt skrev i Demos’ menighedsblad.

Kort efter dette foredrag modtog jeg på min privatadresse et brev fra Erik Jensen. Indholdet var såmænd uskyldigt nok. Han bad om mine eventuelle kommentarer til en artikel, han havde begået til Demos-bladet om Dansk Forum (senere fandt jeg ud af, at bladet allerede lå til salg i gruppens butik på Nørrebro.)

MEN… jeg fandt Erik Jensens tilsyneladende uskyldige brev ret ubehageligt at modtage. Min officielle adresse var nemlig Dansk Forums kontaktadresse i Hvidovre. Min daværende privatadresse på Vesterbro var derimod beskyttet og Erik Jensen burde ganske enkelt ikke kende til den.

Jeg ved ikke, hvordan Demos fik fat i min daværende privatadresse. Men da jeg ikke sådan lige kunne slås op i telefonbogen eller lignende, så må man have gjort sig nogle målrettede anstrengelser for at opspore den. Men hvorfor? og hvorfor sendte Erik Jensen mig et brev på netop denne adresse?

Man kan i hvert fald roligt konstatere, at Demos på denne måde, altså uden at komme i konflikt med straffeloven, fik vist mig, at man kendte min beskyttede privatadresse. Formålet med Demos’ manøvre skal måske forstås i lyset af Ole Mølholm Jensens udtalelse. Men det vil jeg lade være op til dig, kære læser, at bedømme.

***

Dette indlæg blev udgivet i Socialisme. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s