In Hoc Signo Vinces (EDL)

Nu på lørdag, den 31. marts 2012, har forskellige europæiske “Counter-jihad” forsvarsgrupper sat hinanden stævne her i Danmark. Det sker i den jyske by Århus, hvor det vistnok stærkt xenofile byråd allerede har forsøgt at piske folkestemningen op imod arrangementet.

Initiativet til manifestationen er taget af organisationen English Defence League (EDL), der opstod i protest mod muslimers krænkelse i 2009 af en traditionel militærparade for faldne britiske soldater. Organisationen bliver lagt voldsomt for had af MSM (Main Stream Media), men det gør jo efterhånden alle, der ikke ubetinget hylder hvad Alain de Benoist rammende har kaldt menneskerettighedsreligionen. Mediernes hadefulde fjendebillede er da også helt ude af trit med EDL’s Mission Statement.

Hvis jeg har forstået det korrekt, så er formålet med manifestationen nu på lørdag at lancere en European Defence League efter britisk forbillede. Det syntes jeg måske ikke er den ringeste idé, EDL’s smukke logo taget i betragtning.

Jeg ved ikke hvor mange det nu om dage kender betydningen af EDL’s motto IN HOC SIGNO VINCES. De latinske ord betyder noget i retningen af “Ved dette tegn skal du sejre” og indtager en særdeles vigtig position i kristendommens historie.

Legenden fortæller nemlig, at den romerske general Konstantin (272– 337) natten før et vigtigt slag mod en rival, i en drøm blev lovet sejr af Frelseren hvis han sloges under korsets tegn. Det gjorde han så, vandt slaget og blev som Konstantin den Store Roms første kristne kejser.

Konstantin valgte den gamle hedenske by Byzans som hovedsstad i det Østromerske rige. Den fik navnet Konstantinopel.

Konstantinopel blev i 1453 erobret af muslimerne, der kalder den Istanbul. Hvad mon København hedder om 100 år?

***

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s