Sandt og usandt om mødeterror (Chris Holmsted Larsen)

Som jeg vel sådan set havde forventet, så er de røde så småt ved at løbe at en løgnekampagne mod min person i gang som ”svar” på min blog. F.eks. hvæser en ”Amalie” hadefuldt på Uriasposten, at ”Kasler er et nazisvin. I 1990erne terroriserede Dansk Ungdom antifascisternes fredelige møder.”

Nu kender jeg ikke den anonyme ”Amalie” og vedkommende kan i virkeligheden godt være i god tro. På det yderste venstre er man nemlig ikke bleg for at lyve, hverken for hinanden eller for andre. Det er i hvert fald min erfaring, som det vil fremgå her nedenfor.

Jeg har naturligvis aldrig terroriseret de rødes møder. I de fire-fem år jeg i 1990erne var politisk aktiv, mødte jeg derimod op til nogle af deres offentlige møder, når der skulle agiteres mod f.eks. os i Dansk Forum. Det gjorde jeg f.eks. i november 1996, da et par autonome – Nicolai Lind Bentsen og Claus Pan Pedersen – havde inviteret ”historikeren” Erik Jensen fra Demos indenfor på Københavns Universitet, fordi jeg som formand for Dansk Forum tidligere var blevet inviteret til at holde foredrag (og efterfølgende også til en paneldebat).

Som jeg i et tidligere indlæg har nævnt, så talte Jensen faktisk ikke meget om Dansk Forum, selv om det var hvad han officielt var inviteret til. Det var da også mit indtryk, at han et langt stykke hen ad vejen improviserede sig frem og jeg har altid været rimelig sikker på, at det skyldes, at jeg sad klar med notesblokken på forreste række.

Jeg så hurtigt venstreekstremisternes problem. Formelt set var deres møder offentlige, men det var bestemt ikke meningen, at folk, der både var kritiske og havde relevant viden, skulle deltage. Reelt set var der nemlig tale om an art hvervemøder, hvortil et uvidende og troskyldigt publikum selvsagt var det bedste.

Jeg så også hurtigt, at de rødes akilleshæl i debatter især var spørgsmålet om politisk vold. I dette spørgsmål hang deres egen ekstremisme dem som en møllesten om halsen, for selv om det taktisk set jo nok havde været det klogeste, så var det dem umuligt at tage klar afstand fra venstrefløjens vold. Og det var så her, jeg foran deres ofte langt mere moderate publikum borede kniven ind…

I den vestjyske by Holstebro havde vi i Dansk Forum en ganske aktiv lokalafdeling, der i september 1997 afholdt et debatmøde med en byrådskandidat for Fælleslisten Mod Indvandringen i Odense. Ganske få dage senere indkaldte en kommunistisk ungdomsorganisation i Århus så til offentlig møde på Holstebro Bibliotek om “Den Danske Forening- Højrefløjens Rædselskabinet”.

Højrefløjens Rædselskabinet var titlen på en antifascistisk pamflet fra samme år, forfattet af redaktøren på den kommunistiske avis Lige Venstre, Mikkel Thorup. På Holstebro Bibliotek dukkede han op flankeret af den kendte karateekspert fra Viborg, Anders Sehested, men blev alligevel noget bleg om næbbet da vi fra Dansk Forum satte os på tilhørerpladserne. Vi var nogenlunde lige mange fra hver fløj, d.v.s. en otte-ti stykker.

Kort før mødet begyndelse blev jeg ringet op. Nogle medlemmer af Den Danske Forening i Århus var på vej til mødet, men var kørt forkert. Jeg tog af sted og fik dem gelejdet frem til biblioteket. Da vi trådte ind ad døren, var Mikkel Thorup i vild diskussion med de lokale Dansk Forum-medlemmer, fordi han (ligeså snart jeg var ude af døren) havde aflyst mødet. Det viste sig, at Thorup havde været indblandet i flere bataljer i Århus og han fik nu også personligt skældt huden fuld af flere, der genkendte ham fra den egn.

Efter denne personlige ydmygelse tog Mikkel Thorup hjem og skrev en lang dramatisk beretning, som han gennem Antiracistisk Netværk sendte til bl.a. det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion, der så skulle tage deres ”forholdsregler”.

Af mig ukendte årsager afslørede Claus Pan Pedersen senere, at Mikkel Thorup var blevet dømt for injurier i forbindelse med sin pamflet Højrefløjens Rædselskabinet. I sit brev til de andre venstreekstremister løj han også, endog om hvem der havde arrangeret mødet på Holstebro Bibliotek.

I København troede Nicolai Lind Bentsen og en vis Chris Holmsted Larsen tilsyneladende på Thorups “hemmelige” brev (som jeg ad omveje fik i hænderne) og de to antifascister beskyldte derfor offentligt Dansk Forum for at bruge tæskehold mod deres møder. Jeg hev dem i byretten, og selv om både Thorup og hans karateekspert vidnede for dem, så blev deres beskyldninger dømt usande af retten. En dom, som hverken Nicolai Lind Bentsen eller Chris Holmsted Larsen ankede.

I 1999 var Mikkel Thorup igen på banen med beskyldninger mod Dansk Forum. Han optrådte som talsmand for to meget unge antifascister i Århus, der nu beskyldte en af dem, som Thorup havde skændtes med i Holstebro, for at have begået vold imod sig. Det skulle han have gjort i selskab med Den Danske Forenings formand, juraprofessor Ole Hasselbalch. Behøver jeg næsten at fortælle, at vort medlem blev frifundet?

Jeg har aldrig brugt vold mod de røde eller deres møder. Jeg og andre medlemmer af Dansk Forum blev derimod ved flere lejligheder selv overfaldet. Men det er en anden historie.

***

Dette indlæg blev udgivet i Den røde terror og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Sandt og usandt om mødeterror (Chris Holmsted Larsen)

  1. falkeøje siger:

    Vi får aldrig ro om spørgsmålet, før efter en borgerkrig.
    Det er helt urimeligt, at en SF’er i dag slår til lyd for endnu
    større skatter i Danmark, for at danskerne skal dele vefærd
    med muslimer, der hader Danmark og alt, hvad der er dansk.

    falkeøje

  2. grove city, ohio siger:

    Martin,
    Tak for en interessant blog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s