Kampen ved Bredevad (9. april 1940)

The events on and around the 9th of April has been discussed to the present day and will probably be discussed for many years to come. But what remains is this basic fact: despite being heavily outnumbered, outgunned and lacking training the Danish soldiers took up the fight without hesitation and with great courage and determination.
Gert Lauersen, Danish Military History

Tysklands militære angreb på Danmark den 9. april 1940 fremstilles ofte som en ublodig, ja, måske næsten venskabelig affære. Men faktisk kostede angrebet de tyske styrker ikke mindre end 203 dræbte, samt et ukendt antal sårede. Vi havde 20 sårede og mistede 16 unge helte den dag.

Blandt vore faldne var Peder Jørgen Andersen og Poul Søgaard, der som menige ved 4. Bataljon deltog i den hårde træfning ved Bredevad, et centralt trafiknudepunkt i Sønderjylland. Her blev tre tyske panserkøretøjer sat ud af spillet, inden danskerne måtte vige for overmagten.

Uddrag af sekondløjtnant H.F.L. Nielsens beretning om kampen ved Bredevad:

Ankommet til Bredevad giver jeg sergent Løvgreen ordre til at gå i stilling med 2. konongruppe og 1. trefodsgruppe, medens jeg giver ordre til korporal Dolleris om at køre til Korskro med 1. kanongruppe og 2. trefodsgruppe.

Jeg opdager ved halv syvtiden 2 fjendtlige panservogne ved vejgaflen vest for Bredevad. Sergenten løber hen og får kanonen i stilling, medens jeg melder mig tilbage til kompagnichefen. Vi ser i vore kikkerter, at der vises et utydeligt signal fra den forreste panservogn. Kaptajnen giver signal til fjenden, at han skal gøre holdt, og der løber nu tyskere ud på marken og går i stilling.

Da fjenden begynder at køre frem. giver kompagnichefen ordre til, at ilden skal åbnes, idet det første skud skal være et varselsskud. Fjenden kommer nærmere, og kanongruppen begynder at skyde. Fjenden besvarer ilden. Den første panservogn kører ud til højre ved vejgaflen antagelig ramt. Der kører nu 3 panservogne frem.

Underkorporal Larsen skyder selv med maskinkanonen, men sergenten råber på ammunition. Jeg løber tilbage og sender magasiner frem. Den første panservogn kører forbi mig og kører imod et træ ud for kroen. Da den næste panservogn er kommet så langt frem, at kanonen ikke kan skyde for en vejsten, springer sergent Løvgreen til og drejer kanonen, hvorefter han selv skyder med denne. Panservognen rammes og kører i grøften ud for kanonen. En mand springer af og løber tilbage.

Panservogn nr. 3 beskyder kanongruppen. Gruppens mandskab bliver såret og dermed ukampdygtiggjort. Trefodsgruppen beskyder fjenden, der, som tidligere omtalt, er gået i stilling og har åbnet ilden. Skytten bliver dræbt og forsyner 1 såret. Skydningen ophører nu på begge sider.

Da kaptajnen klokken 7 får øje på en fjendtlig kolonne, der kommer fra syd og panservognene, der kommer fra nord, gives der ordre til, at der ikke må skydes. Delingen bliver afvæbnet og de sårede bragt ind i et hus, hvor de bliver undersøgt af en civil læge.

Som dansk soldat sloges hjemmetyskeren Ernst Broder Kier tappert ved Bredevad. Han faldt på Østfronten i 1941 som frivillig i det tyske hær.

***

(Illustration: Den danske trefodsgruppe kort før indsættelsen ved Bredevad den 9. april 1940. Jeg ville gerne have sat navn på ansigterne, men det har desværre ikke været mig muligt.)

Dette indlæg blev udgivet i Dagen i dag. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s