Til kamp mod narko (rygeloven)

I går aftes sad jeg for en sjælden gang skyld og “zappede” gennem vores TV-kanaler. Jeg faldt over et eller andet kriminalprogram, der fulgte en politirazzia under en større ungdomsfest i København.

Politiet blev noget chokeret over de mængder af narkotika, der blev beslagslagt. Jeg blev noget chokeret over, hvor udbredt, accepteret og almindeligt narkotikamisbrug faktisk er blandt unge. Ved efterfølgende at søge lidt på emnet har jeg til min gru opdaget, at de berørte myndigheder allerede i 2004 slog alarm over misbruget blandt børn:

Udover at hver fjerde elev i ottende klasse drikker sig fuld hver weekend, så viser undersøgelsen at 15 ud af 100 unge i alderen 13-14 år har røget hash, mens 20 ud af 1000 i samme aldersgruppe har prøvet amfetamin, kokain eller ecstasy.

I dag kan jeg så i MetroExpress heldigvis læse, at Sundhedsstyrelsen – støttet af psykiatere og neurologer – nu råber vagt i gevær. “Stoffer resulterer i en omstrukturering af hjernen, hvor hjernens celler begynder at kommunikere på en helt anden måde”, fastslår en forsker. “Der er en del indlæggelser på de psykiatriske afdelinger som konsekvens af euforiserende stoffer. Flere af dem kan man godt karakterisere som hjerneskadede”, supplerer en anden ekspert på området.

Danmark har med en ny antirygelov på det nærmeste erklæret totalkrig mod tobak. En krig, jeg som tidligere tobaksmisbruger bakker 100 procent op om. Flere og flere danske holder op med at ryge, så der er ingen tvivl om, at de hårde lovindgreb virker.

Hvis man ser bort fra forbuddet mod tobaksreklamer, så er de mange forbudslove fortrinsvis rettet mod misbrugerne af tobak og ikke mod producenterne. Af uforståelige grunde slår man ikke med samme jernnæve ned på narkotikamisbrugerne, hvis “behov” tværtimod får massiv politisk støtte. Man kaster håndklædet i ringen og fremører “Vietnam-argumentet”: Krigen mod narkotika er for dyr og ikke kan vindes.

Men krigen mod narkotika har netop altid primært været ført mod producenterne og ikke mod misbrugerne, der tværtimod beskyttes af f.eks. slappe principper om “eget forbrug” (et princip, der ikke tolereres i statens krig mod private håndvåben, og som vi heller ikke ville acceptere i krigen mod børneporno.)

Jeg tror ikke at mange vil være unige med mig i, at strategien med at gå efter tobaksmisbrugerne har vist sig rigtig. Om føje år kan Danmark uden tvivl med et totalforbud mod tobak erklære krigen for afsluttet… og vundet!

Naturligvis kan krigen mod narkotika også vindes. Det kræver blot fast holdning, sund fornuft og godt lederskab.

***

Dette indlæg blev udgivet i Familien, Kulturmarxisme. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s