Hvorhen, Mor Danmark?

Jeg er i øjeblikket ved at læse Tom Buk-Swientys tobindsværk om den anden slesviske krig, Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. Bøgerne er på det nærmeste blevet skamrost af kultureliten, men det skal man ikke lade sig afskrække af. Jeg vil i hvert fald takke forfatteren for at have optrykt følgende smukke digt, 18. april 1864:

Er vor moder kraftløs vorden,
Er hun en udlevet kvinde
Halvt til ynk og halvt til latter,
Sløv på sind og sløv på sans,
Der i matte drømme nynner
Hæst de gamle kæmpeviser,
Hvortil hun i ungdomsdage
Svang sig under kjærtens glans;

Og er hendes yngre sønner
Kun en marvløs æt, der trodser
Jammerligt på svundne tider
På et ældre broderkuld;
Blev hvert minde, sang og saga
Til en kold og sjælløs mumie,
Genstand for nyfigen studsen,
Når den graves frem af muld;

Da har nys kanoners brølen
Været klokken, der har ´ringet
Hele slægten ind til færden
i det golde dødningeland;
Da kan ingen hjælp os både,
Steg end engle ned fra himlen,
Da har vi vort dødssuk åndet
Ud i blod på Slesvigs strand

Men hvis end vor moder evner
Børn at føde, børn at amme
Der kan sundhedsmælken die
Af et kraftigt moderbryst,
Der er skabt til at vorde
Mænd til dåd og mænd til tanke,
Som kan døje livets smerte
Som kan nyde livets lyst;

Da – om tusind Dybbølskanser sank i grus –
om hundred tusind
Tyskerhorde frem sig vælted
Vildt med sværd og blus i hånd,
Vil dog snart en morgenrøde
Spottende af alle smile,
Som har troet, at stål og flammer
Kan dræbe en folkeånd.

Om digtet forklarer Tom Buk-Swienty:

Udtrykt på mundret dansk spørger digteren, om Moder Danmark virkelig er blevet kraftløs, jamrende, rygradsløs og svag? Om danskerne kun kan klynke? Hvis Moder Danmarks børn, de danske borgere, er blevet svage, fortjener de ikke livet, for så har vi “vort dødssuk åndet”. Men hvis Moder Danmarks bryst er kraftigt, og folket, som drikker af det, er stærkt og parat til at døje livets smerte, ja, da kan fjenden være nok så stærk. Så kan det danske folk udholde tusinde Dybbølskanser, som synker i grus. Måske vil de fleste danskere blive dræbt i denne kamp, men i det mindste vil folkeånden sejre og det danske folk have gjort sig værdigt til genopstandelse.

***

(Illustration: En såret dansk kriger, Elisabeth Jerichau Baumann, 1865.)

Dette indlæg blev udgivet i Counter Jihad. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s