Indre eksil (dance macabre)

I en kommentar til søndagens valg i Grækenland, skriver det venstreorienterede dagblad Politiken bl.a.:

Det mest ulykkelige ved søndagens valg i Grækenland var således hverken, at nyfascisterne fra Gyldent Daggry eller kommunisterne vandt frem, men derimod, at valgdeltagelsen blev kritisk lav…
I det gamle Grækenland havde man et navn til sådanne typer: Idioterne var alle dem, der levede som uengagerede privatpersoner…
Truslen mod demokratiet i krisetider kommer fra idioterne i hele Europa, der ikke gider at deltage i debatten – og dermed overlader scenen til de yderligtgående partier, som måske ikke mobiliserer så mange, men til gengæld larmer vildt og voldsomt.

Jeg skal ærligt vedgå, at jeg er en af de “idioter”, som Politiken raser imod. Jeg stemmer nemlig ikke længere til de såkaldte valg herhjemme, men lader f.eks. tavst Enhedslisten “larme vildt og voldsomt”.

For det første kan jeg ganske enkelt ikke se, at det gør nogen forskel hvem man stemmer på. Farven er forskellig, men smagen er den samme. Uanset hvem der repræsenterer hvad, så er det de samme moralsk korrupte fjæs, jeg ser på TV-skærmen. Arrogante holder de mennesket for altings mål og trodser dermed både Gud og Naturen. Ofte intelligente, men uden visdom og klogskab. Uden indre moralsk kompas.

For det andet tror jeg ikke på, at et ateistisk massedemokrati i længden kan holde sig selv oppe. Det vil før eller siden bryde sammen under byrden af sin egen vægt. Men i sin rasende dødskamp vil dette uhyre slå alt ned, der står det i vejen. Jeg giver derfor Kejseren hvad Kejserens er, beder til Herren og venter på lyset. Men at deltage i Leviathans dødsdans om Guldkalven; dét nægter jeg. Vi har ikke brug for politikere. Vi behøver en Frelser!

***

Dette indlæg blev udgivet i Kulturmarxisme, totalitarisme. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s