Kasper Støvring om Kina (If China ruled the World…)

Kapser Støvring havde i går en særdeles spændende kommentar om Kina, Kineserne ønsker ikke demokrati. Heri skriver han bl.a.:

Hvorfor har vi i Vesten svært ved at anerkende andre styreformer end den vestlige? Jeg tror, at det har noget at gøre med forståelsen af legitimitet, altså folkelig opbakning til staten og den siddende regering. Her er der en enorm kulturel forståelseskløft mellem Vesten og Kina, som også kinaeksperten Martin Jacques er inde på i sit fremragende værk When China Rules the World, der netop er udkommet i en opdateret anden udgave.

Den kinesiske regering mangler legitimitet, fordi landet ikke er et liberalt demokrati med et flerpartisystem, fuld stemmeret, mindretalsbeskyttelse, individuelle borgerrettigheder osv. Men denne vestlige anklage undermineres af kendsgerninger, og også her er tallene forbløffende. En undersøgelse fra Harvard i 2009 viste således, at over 95 procent af kineserne er tilfredse med deres regering.

Hvad siger det os, eller rettere: hvad bør det sige os? At demokrati kun er ét blandt andre udtryk for legitimitet. Selv om f.eks. italienerne konstant går til valg, har den italienske stat stort set ingen legitimitet. Faktum er derimod, at den kinesiske stat nyder langt større folkelig opbakning end nogen vestlig stat, selv om vestligt demokrati er fuldkommen fraværende i Kina.

Den kinesiske stat nyder ganske enkelt en anden form for autoritet, som kommer fra en helt anden kilde end i Vesten, hvor staten ses som noget fremmed eller endda farligt, der skal inddæmmes med komplekse magtdelingsmekanismer.

I Kina betragtes staten derimod som en myndighed i ordets egentligste forstand: Som den instans, der beskytter og vejleder borgerne, fordi den ses som legemliggørelsen af selve den kinesiske civilisation eller kultur, om man vil. Statens hovedopgave er at bevare nationens enhed og nedkæmpe den form for etnisk og kulturel splittelse, som truer de vestlige stater. For langt de fleste kinesere er staten ikke et fremmed uhyre, men derimod et fortroligt medlem af den kinesiske familie, ja, den ses endda som familiens overhoved, som Martin Jacques skriver i sin bog.

Når I har læst Støvrings kommentar, så vil jeg stærkt anbefale, at I også giver tid til at læse eller genlæse Robert Kaplans essay fra 1997, Was Democracy Just a Moment? 

***

Dette indlæg blev udgivet i Kina. Bogmærk permalinket.

3 svar til Kasper Støvring om Kina (If China ruled the World…)

  1. vasili siger:

    Fremragende link, til en artikel om demokratiet fortrædeligheder, betingelser, og ikke mindst, at demokratiet er en middelklasse ideologi. Lad mig tilføje, demokratiet er også årsag til den europæiske, japanske og amerikanske økonomiske krise, der vil føre til disse regioners fald.

    • Morten B. siger:

      Det er sandt, at demokratiet er blevet til en ideologi, men det var netop det, det helst ikke skulle. Demokrati var oprindeligt en styreform, altså en måde at indrette samfundet og dets beslutningsprocesser på. Men idag lægges der stadigt mere ideologisk vraggods på demokratiet. At være demokratisk er blevet ensbetydende med at være tolerant og “inkluderende”. Demokrati er med andre ord gået fra at være METODE til at være IDEOLOGI, hvor nogle diffuse og skrivebordsfremstillede menneskerettigheder er det altfavnende paradigme. Og det er en skidt ting.

      Lad os få genindført folkestyret, hvor hensynet til nation og folk, hvilket i modsætning til menneskerettighederne er håndgribelige størrelser, er det vigtigste.

      • vasili siger:

        Hej. Jeg synes, at dit indlæg, indirekte rejser det vigtigste spørgsmål for os danskere, hvorledes skal vi regeres.
        Men først vil jeg slå fast, at “demokrati”, i nyere tid, startede som en ideologi, tilbage fra oplysningstiden, der bl.a. bygger på begrebet om borger, dvs. middelklassen. Således var de første valg også kun for middelklassen, og først senere også for arbejdeklassen. Vi kan fortsætte denne samtale, om demokratiet ideologiske og historiske grundlag, men jeg finder den i sidste ende frugtesløs, for demokratiet er en fejltagelse.
        jeg finder stor sympati for dit udsagn “hvor hensynet til nation og folk…er det vigtigste”, men styreformen, er det folkestyre(demokrati)? Jeg tror, at du vil give mig ret, at disse tider, kræver enhed i folket, ikke splid. Under denne forudsætning, vil svaret være, enhed forudsætter autoritet, og den ultimative autoritet er gud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s