Lasch (& Arendt): “… foran Gud.”

Christopher Lasch’s sidste bog blev The Revolt of the Elites and the Betrayel of Democracy (1995), hvor han efter min opfattelse meget præcist diagnosticerer mange af vor tids (modernitetens) sygdomme. Som så mange andre konservative kulturkritikere, tror Lasch på demokratiet, men mener samtidig, at netop tidens grasserende lighedsmageri undergraver den styreform, han altså prissætter:

The recognition of equal rights is a necessary but insufficient condition of democratic citizenship. Unless everyone has equal acces to the means of competence… equal rigths will not confer self-respect. That is why is it a mistake to base the defense of democracy on the sentimental fiction that people are all alike. In fact, people are nor alike in their capacities… As Hannah Arendt has pointed out, the Enlightenment got it backwards. It is citizenship that confers equality, not equality that creates a right to citizenship. Sameness is not equality, and “political equality, therefore, is the very opposite of the equality before death,” Arendt says, “… or of equality before God.”

Disse meget smukke ord om forholdet mellem demokrati og lighed står at læse i essayet Does Democracy Deserves to Survive?; et spørgsmål, som den sene Christopher Lasch ikke besvarer klart…

***

Dette indlæg blev udgivet i Tro. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s