Redskin terror (Processen mod Josué Estébanez, 3. del)

Iscenesættelsen af Carlos Palomino som antifascistisk martyr begynder allerede få timer efter hans voldsomme død. Omkring metrostationen Legazpi bliver tililende journalister opsøgt af organiserede antifascister, der beskriver Palomino som en helt almindelig gymnasieelev, der var på vej til en fredelig demonstration mod ’racisme og fascisme’.

Røde skinheads
Men Carlos Palomino er hverken gymnasieelev eller fredelig. Det viser sig nemlig hurtigt, at han er identisk med ”El Pollo”, en kendt redskin fra Madrids berygtede Vallecas-kvarter.

(“El Pollo” holder hof.)

I midten af 1990erne lykkedes det Balder Johansen at samle en lille gruppe sharpskins omkring sig (bl.a. Lennart Wulf Eichberg), der skulle slå på tæven for tæskeholdet Antifascistisk Aktion. I forbindelse med overfaldet på Pia Kjærsgaard i 1998, deltog en typisk redskin i de efterfølgende gadekampe mod politiet:

Men venstraradikale skinheads er almindeligvis et særsyn i Danmark. I Spanien, derimod, skal der være op mod 30,000 skinheads (mere end i nogen anden EU-stat), hvoraf ca. halvdelen slås for venstrefløjen. De opererer under navne som rash-skins, sharp-skins, anarcho-skins eller antifa-skins, men betegnes af de spanske myndigheder fælles som redskins.

Ifølge myndighederne er antallet af redskins i Madrid omkring fire gange større end antallet af skinheads. Førende grupper på Madrids redskinscene er bl.a. RASH Madrid, Barrio Rebelde, Unión de Jóvenes Comunistas, Colectivo 4º Mundo Activista, Bukaneros og Impresentables. Sammen med en halv snes andre venstreekstremistiske organisationer, har disse redskingrupper samlet sig i paraplyorganisationen Coordinadora Antifascista de Madrid.

Bandemedlem
På en hjemmeside tilhørende Carlos Palomino finder man beviser for, at han siden 13-14 års alderen var skinhead og mod slutningen af sit unge, voldsomme liv skattet medlem af en af Spaniens mest berygtede redskinbander, Brigadas Antifascistas (BAF):

Spansk presse betegner BAF som “menores, armados y violentos” (‘mindreårige, bevæbnede og voldelige’.) Carlos Palominos bandenavn er ”Torpedo”. Hans motto er ”Si no eres de los nuestros, navajazos por tus huesos!” (’Er du ikke en af os, så får du kniven!’.)

Efter afsløringerne af ”El Pollos” bandevirksomhed, bliver indholdet af hans hjemmeside hastigt fjernet. Siden da har den antifascistiske propaganda konsekvent benægtet, at Palomino var bandemedlem. Deres kynisme er næsten grænseløs. Et billede fra hans hjemmeside, der klart beviser Palominos tilhørsforhold til BAF, forfalskes og bruges dernæst fast som forskønnet portræt af ’unge Carlos’ i den antifascistiske propaganda:

BAF står officielt udenfor Coordinadora Antifascista, men samarbejder tæt med RASH Madrid. Bekendte fortæller til pressen, at Palomino i kvarteret var kendt som ’en stor kleppert’ og som medlem af en anden af Coordinadora Antifascistas grupper, Bukaneros, fodboldklubben Rayo Vallecanos antifascistiske hooligans. Det var altså en af Coordinadora Antifascistas egne gadekrigere, der på Legazpi metrostation mødte sin skæbne.

Officiel opbakning
I dagene efter Carlos ”El Pollos” Palominos voldsomme død nyder de antifascistiske bander fuld opbakning fra Spaniens socialistiske regerings. ’Carlos var en af vore’, erklærer indenrigsminister Alfredo Perez Rubalcaba til ”El Pollo’s” mor. Billeder af Spaniens socialistiske regeringschef, der anerkendende klapper en redskin på skulderen, vækker frygt og afsky på den spanske højrefløj:

Dele af medierne følger trop og påstår i strid med sandheden bl.a., at drabsmanden Josué Estébanez er kendt fra ’nazistiske koncerter’. Antifascisterne vejrer morgenluft og iværksætter en voldsom terrorkampagne. ”¡A muerte a por ellos el sábado!” (’en død fra dem på lørdag’), lyder brølet allerede dagen efter ”El Pollos” død. Den antifascistiske trussel er rettet mod en demonstration den følgende lørdag, varslet af Alianza Nacional, et nationalt parti uden forbindelse til drabssagen fra Legazpi.

Da elevforeningen fra Palominos gamle skole vil afholde en fredelig mindehøjtidelighed for den tidligere elev, udbryder der slagsmål da antifascister begynder at slå vildt omkring sig:

Man sikrer derved, at ”El Pollos” begravelse få dage senere bliver en ren antifascistisk affære. Her afsynges der bl.a. den kommunistiske kampsang Internationale, efterfulgt af brølet ”Sangre por sangre!” – blod for blod.

Rød terror
De antifascistiske trusler er ment alvorligt. Omkring 500 redskins fra Coordinadora Antifascista forsamler sig den følgende lørdag i en ulovlig demonstration mod Alianza Nacional. Gruppen omringes af politi og visiteres. Der beslaglægges kampsportsvåben, kæder, knojern, baseballkøller, tåregas og ikke mindre end 62 knive:

Spansk politi advarer om, at medlemmer af terrorgruppen ETA, der alene i Spanien har myrdet flere end 800 mennesker, er i Madrid og samarbejder med Coordinadora Antifascista.

På Josué Estébanez’ kaserne frygter man angreb fra Madrids redskin-bander. Hans bror må flygte fra deres fælles lejlighed efter antifascistiske trusler.

Barer og butikker, der frekventeres af Real Madrids hooligans, Ultras Sur, raseres af redskins. Antifascister overfalder en 24-årig elektriker med baseballbats og brændemærker ham med nødblus. Han mister det ene øre, får kraniebrud og svære forbrændinger i ansigtet og på hænderne. I byen Toledo angribes og kvæstes en ung soldat.

I forsøg på at dæmme op for den røde terror, begynder de spanske myndigheder at forbyde Coordinadora Antifascistas demonstrationer. Nogle medier begynder tillige at sætte spot på det antifascistiske pøbelvælde. Terroren begynder derfor også at rettes mod medierne.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme. Bogmærk permalinket.

2 svar til Redskin terror (Processen mod Josué Estébanez, 3. del)

  1. Viking siger:

    Tak, for endnu en god artikel.
    Nu ved vi hvad vi kan forvente fra venstrefløjs ekstremisterne i Danmark, som tydeligvis ser op til dem i Spaniolistan.

  2. Mads siger:

    Meget interessante artikler du har skrevet her. Jeg køber ikke et øjeblik, at Estebanez var en apolitisk normalmand, det er hans aflsappede attitude og hans placering af sig selv direkte ved døråbningen for nonchalant til. Derimod er oplysningerne, som du har gravet frem om den ekstreme spanske venstrefløj utroligt interessante. Bare billedet af Zapatero og ekstremisterne…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s