Rune Eltard-Sørensen stævnet for injurier

Ja, overskriften er lidt misvisende, for Rune Eltard-Sørensen fra Modkraft er ikke stævnet for injurier endnu. Men det bliver han. Af mig.

Baggrunden er kort, at Rune Eltard-Sørensen, der på Modkraft tituleres nyhedsredaktør, i fredags opslog en artikel om en injuriesag, anlagt af Den Danske Forening mod FORSKERforum, medlemsblad for Dansk Magisterforening. Tvisten mellem de to foreninger er en udløber af den såkaldte ORG-sag fra august 2011, der blev sat i værk af dagbladet Politiken i tæt samarbejde med den anonyme, antifascistiske hackergruppe Redox.

I sin omtale af denne injuriesag retter Rune Eltard-Sørensen, der i maj 2003 blev idømt fire måneders fængsel for vold, sine aggressioner mod min person og påstår:

Redox kunne i en detaljeret rapport, der tog udgangspunkt i internt materiale fra logen, dokumentere, at højrefløjsgruppen indsamlede informationer om politiske modstandere, som efterfølgende blev offentliggjort på blog-hjemmesiden Junikredsen.

Hjemmesiden bliver administreret af Martin Kasler, der udover en fortid i Den Danske Forening også har været organiseret sammen med medlemmer af den militante nazistiske gruppe Blood And Honour.

Begge Eltard-Sørensens usande og ærekrænkende påstande om min person er for så vidt ganske rigtigt at finde i Redox’ såkaldte ORG-rapport. Men i modsætning til hvad Modkrafts voldsdømte nyhedsredaktør lader forstå, så fremlægger Redox ikke den fjerneste stump af dokumentation. Jeg nævnes f.eks. overhovedet ikke i det påståede “interne materiale” fra ORG, som Redox i sin såkaldte rapport angiveligt kan citerer fra.

I modsætning til hvad Rune Eltard-Sørensen lader forstå, så påstås det ikke i den såkaldte ORG-rapport, at jeg har “været organiseret sammen med medlemmer af den militante nazistiske gruppe Blood And Honour.” Redox påstår, at jeg har korresponderet med disse nationale socialisters argentinske afdeling (denne påstand er i øvrigt lodret løgn. Jeg har aldrig i mit livs skabte dage haft kontakt til nogen i hverken Argentina eller Sydamerika i øvrigt.)

Bag sin anonymitet kan Redox påstå hvad som helst. Gruppen ved, de ikke kan stilles til ansvar, uanset hvor groft løgnagtigt de optræder. Nu har nyhedsredaktør Rune Eltard-Sørensen så gjort Redox’ løgne til sine. Men i sin iver efter jeg ved ikke hvad, går han på det nærmeste amok og kalder mig “nynazisten Martin Kasler”.

Jeg ved ikke, om manden har en eller anden form for kamikaze-gen, men Eltard-Sørensen kan da ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at han vil slippe afsted med den slags antifascistisk hadetale, uden endnu en gang at komme i konflikt med straffeloven?

Jeg ved ærlig talt ikke hvad der er på spil. Måske er Rune Eltard-Sørensen stadig ude af balance efter det glas vand, han for nylig fik smidt i hovedet af en radiovært. På den anden side har Eltard-Sørensen aldrig været helt driftsikker. Som journalistelev på Nyhedsavisen i 2007 udnævnte han mig f.eks. til verdensmester i boksning, da han skulle skrive en kort artikel om den folkekære Mikkel Kessler.

Sådanne historier om Rune Eltard-Sørensen kan man kun smile ad. Men det næste eksempel på hans eskapader er efter mine begreber slet ikke morsomt:

I 2008 var Rune Eltard-Sørensen praktikant i Dansk Journalistforbunds kommunikationsafdeling. Her blev han grebet med fingerne nede i kagedåsen da Jyllandsposten afslørede, hvordan forbundets voldsdømte praktikant i arbejdstiden dirigerede rundt med antifascistiske bøller i Århus.

Sådanne historier om Rune Eltard-Sørensen gør det efter min mening ikke usandsynligt, at han ondsindede hetz mod mig måske giver et fingerpeg om, hvordan man i det antifascistiske miljø selv mener det går med den injuriesag, som leder af tæskeholdet Antifascistisk Aktion, Andreas Rasmussen, har anlagt imod netop undertegnede.

Hvis antifascisterne forventer at tabe (og det må man formode), så kan Rune Eltard-Sørensen allerede nu være i gang med at hidse gemytterne op. Jeg kunne nemlig godt befrygte, at en eklatant ydmygelse af Andreas Rasmussen skal hævnes med en antifascistisk terrorkampagne mod mig og min familie. Sådan som vi tidligere har oplevet det.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme, Injuriesag. Bogmærk permalinket.

7 svar til Rune Eltard-Sørensen stævnet for injurier

  1. CS siger:

    Bliver spændende at se hvordan de vil dokumentere at de med rette kan kalde dig for ‘nynazist’. Held og lykke med retssagen.

  2. falkeøje siger:

    Gå til modstand, alle danske, alle mand som én
    og gør Danmark frit.

    falkeøje

  3. Hans Und siger:

    Man kan jo dårligt påstår det skulle være æreskrænkelse eller injurie, at blive sat i forbindelse med Junikredsen, rigtigt eller urigtigt. Men gad vide om El-Retardo vil argumentere med det.

    Men ellers bliver det spændende at følge, risikoen for fysiske angreb fra set.

  4. Lars H siger:

    Jeg så godt modkrafts artikel. Det er det mest svinske jeg længe har set. Godt at høre at du ikke finder dig i det. Al held fremover!

  5. Morten B. siger:

    Denne blog kan vise sig at være det bedste værn mod flere venstreekstreme overfald, Martin Kasler, for selv om det beskidte arbejde udføres af hjernedøde, politiske psykopater, så styres de endnu af ledere, der i reglen er gode til at udvælge deres mål, og disse vil under ingen omstændigheder skabe dårlig presse imod sig selv ved at beordre angreb på kritikere, der har et talerør. Overfaldet på en anden blogger, Kim Møller på Uriasposten, ville sandsynligvis aldrig være kommet ud til offentlighedens kendskab, hvis Kim Møller ikke havde været Kim Møller, og overfaldet må derfor betegnes som et taktisk fejltrin. Langt hovedparten af venstrefløjens voldsofre får lov til at slikke deres sår i fuldstændig anonymitet, mens pressen vælger at se den anden vej.

    Men uanset hvad er det aldrig rart at pådrage sig de politiske psykopaters opmærksomhed. Held og lykke!

  6. Daniel siger:

    Godt initiativet!

    Men jeg kan ikke forstå, at du ønsker at putte afstand til Junikredsen. Det er en seriøs og gennemarbejdet side med fantastisk meget godt indhold. Hvad er problemet med denne påstand?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s