Blame game

I forbindelse med sagen om den norske diplomatsøn Anders Behring Breivik, har man snakket væggen op og stolpe ned om, hvorvidt alt fra Dansk Folkeparti til Counterjihad-bevægelsen bærer skylden for den knap en ol drab, som Brevik er dømt for.

Nedenstående billede viser nogle yngre kvinder, der fnisende plaffer løs på en række portrætter:

Billedet er fra juni 1963 og taget i en kælder i Odense. Lokalerne tilhørte et såkaldt kollektiv, bestående af aktivister fra Kampagnen Mod Atomvåben (KmA). Blandt kollektivets ledende medlemmer var den senere Tvind-guru Mogens Amdi Pedersen.

Kollektivisterne i Odense havde god forbindelse til et netværk af organiserede kulturmarxister, der, samlet om den franske kommunist Guy Debord, kaldte sig Situationistisk Internationale. Det var til dette netværk, at gruppen i Odense havde udlånt deres rummelige kælderlokaler til en “kunsinstallation”, hvor publikum (der iøvrigt blev væk) med luftdrevne rifler kunne skyde løs på “det ny venstres” fjendebilleder såsom John F. Kennedy, Nikita Khrusjtjov og Charles de Gaulle. Den, der fik flest træffere, blev belønnet med en fin pamflet, forfattet af Guy Debord.

Kulturmarxisternes direkte opfordring til drab på statsledere skal ses i lyset af, at Frankrigs præsident Charles de Gaulle så sent som i august 1962 var blevet udsat for et attentat, begået af den paramilitære højregruppe Organisation de l’armée secrète (O.A.S.)

Den amerikanske præsident John F. Kennedy blev myrdet blot fem måneder efter skudsalverne i kælderen i Odense. Hans morder var skapskytten Lee Harvey Oswald. Den tidligere marineinfantarist var en kendt aktivist i den kommunistiske frontorganisation Fair Play for Cuba Committee. Året før han myrdede Kennedy, fastslog Lee Harvey Oswald i et radioprogram “I am a Marxist”.

Kulturmarxisternes had til den frie verdens ledere kan nok ikke undre nogen. Derimod forekommer det måske umiddelbart underligt, at de også ville have Sovjetunionens ministerpræsident myrdet. Men kort fortalt er forklaringen, at det såkaldte nye venstre jo kun var nyt i den forstand, at man i stedet for Sovjetunionens gråmelerede betonkommunister havde fundet nye, yngre og ofte farvede idoler i skikkelser som Castro, Nkrumah, Lumumba og Ben Balla fra den såkaldte “alliancefri bevægelse”, der stod Sovjetunionens rival Mao-Kina nær.

Mogens Amdi Pedersen blev i 1969 dømt for vold i Vesttyskland. Samme år blev forbundsrepublikkens første terrorgruppe, Tupamaros West-Berlin, stiftet af en vis Dieter Kunzelmann, der som den første tyske terrorist tog kontakt til Yassir Arafats terrororganisation al-Fatah.

Dieter Kunzelmann var tidligere prominent medlem af SPUR, den vesttyske sektion af Situationistisk Internationale.

Alkoholikeren Guy Debord begik selvmord i 1994. Mogens Amdi Pedersen er i skrivende stund eftersøgt for omfattende underslæb og skattesvig. Ingen af dem er mig bekendt nogensinde blevet beskyldt for meddelagtighed i Kennedy-mordet eller udbruddet af kommunistisk terror i Vesttyskland. Begge var jo ellers ihærdigt med til at skabe et debat- og kulturklima, hvor mord på erhversledere, politikere og embedsmænd blev konsekvensen.

Hvis antiislamiserings-bevægelsen bærer ansvaret for Anders Behring Breivik; hvem bærer så ansvaret for Volkert van den Graf?

***

Dette indlæg blev udgivet i Kulturmarxisme, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s