Et godt valg

Så lykkedes det med nød og næppe Barack Hussein Obama at blive genvalgt til præsident i USA. Valget er selvsagt skidt for de amerikanere, der ønsker at bevare Amerika stærkt og frit. Men vi er ikke amerikanere, selv om massemedierne gerne vil have os til at tro det. Vi er europæere.

Vi har ikke brug for et stærkt USA. Vi har brug for et genfødt Europa. Vi har ikke brug for en gudsfrygtig Mitt Romney, der korrekt ser Rusland som USA’s geopolitiske fjende. Vi har brug for uduelig Barack Hussein Obama, der sidder på et mandat af velfærdstat og verdensfred.

Et spinkelt flertal af amerikanerne har givet både Rusland og Kina fire år mere til i fred og ro at vokse fra reaktionære stormagter til reaktionære supermagter. Guds vilje ske.

***

Dette indlæg blev udgivet i Dagen i dag, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Et godt valg

  1. falkeøje siger:

    USA’s økonomi er dybt gældsat.
    Nu vil en socialdemokratisk præsident regere i 4 år mere.
    Det bliver spændende at følge den amerikanske økonomis
    udvikling i de kommende år.

    falkeøje

  2. vasili siger:

    Hej falkøje, ang. usa´s endelige økonomi, så synes jeg, at du skal se dette link, med den sorte edward harrison, http://rt.com/programs/capital-account/forecasting-post-election-economy-us/
    ingen af kandidaterne kan løse de økonomiske problemer.
    Hej Martin. ang. Romney´s kommentar, om at Rusland er den geopolitiske hovedfjende, så ser jeg den som temmelig banal, da USA har udpeget Rusland som hovedfjende, siden Putin blev præsident. Jeg har svært ved at se USA´s rationale for at det skal være sådan, andet end at den egentlige geopolitiske fjende, Kina, er for stort til at kæmpe med, og omvendt er det relativt omkostnings frit for USA, at udvælge Rusland som den verdenspolitiske skurk.
    Et forhold taler dog for at Rusland er en geopolitisk fjende, og det er kampen om Europa.
    Dog synes denne kamp for begge nationer, at have mindre og mindre betydning.

    • Martin Kasler siger:

      Jeg mener faktisk det er korrekt, at Rusland i stigende grad står i vejen for den amerikanske fantasi om “The End of History”, og at slagmarken i øjeblikket især er Mellemøsten og FN.

      Kina synes indtil videre ikke specielt interesseret i at omsætte sin økonomiske indflydelse i politisk magt. Og i modsætning til Rusland opererer Kina fortrinsvis i områder som det sorte Afrika, der ikke er vitale for USA som supermagt.

      Men Kina skal skam nok komme på kortet over “geopolitiske fjender” af USA. Riget i Midten er f.eks. ved at nærme sig Latinamerika, og her må det før eller siden komme på tværs af USA’s politiske interesser.

      Jeg er ikke enig i, at USA og Rusland er ved at tabe interessen for EU (som jeg antager du sigter til). De fleste EU-stater er medlem af NATO, og NATO spiller så vidt jeg kan se stadig en endog meget stor rolle for både USA og Rusland.

      Er drømmen faktisk ikke, at EU sparker USA ud af NATO og giver førerskabet til kristendommens forsvarer, Vladimir Putin?

      • vasili siger:

        hej Martin. Først og fremmest, så deler jeg din drøm. Der er dog dele i dit svar, hvor jeg ikke er enig. Kina opererer ikke blot i det sorte Afrika, men har lavet store aftaler med Pakistan, Rusland,Australien, vores eget Grønland, og ikke mindst er Brasilien økonomiske fremgang skabt af eksport til Kina. Mao. Kina er overalt, og Kina er guldkalven, som vi danser om. Videre hvor flytte den amerikanske industri hen? ikke til Rusland, men til Kina. Min overbevisning mht. enkelte nationers udenrigspolitik er, at den er styret af nationens sikkerhed og nationens velstand. I begge tilfælde er Kina truslen for de vestlige regimer mere end Rusland. De eneste argumenter, jeg kan tænke mig frem til, for at USA og resten af vesten bevarer et godt forhold til Kina, er billige varer fra Kina, der “øger” velstanden hos vesten befolkning, og det andet argument er et pres fra vestlige virksomheder der håber på, at kunne komme ind på det kinesiske marked.
        Mht. at Rusland og USA mister interessen for EU, så er USA igang med at flytte flåden i Atlanterhavet til Stillehavet, Rusland arbejde på at deres eksport til østen skal være på ca. 3/4 og til EU 1/4, hvor den idag er omvendt. Store investinger vil i fremtiden blive lagt i østsibirien. Omvendt er der ingen tvivl, om at der er kampe i Europa. Jeg ser helt klart tegn på at Rusland er igang med at samle den orthodokse verden, Ukraine, Grækenland og Cypern, når lejligheden byder sig. Hvem ved om konflikten i Syrien ikke drejer sig om det samme for Rusland, altså redde de orthodokse i Syrien

        • Martin Kasler siger:

          Jamen, det er faktisk netop Ruslands planlagte, vældige træk mod Øst der fik mig til at tænke på geopolitikkens fader, briten Halford Mackinder, og hans tese om, at Eurasia er nøglen til verdensherredømmet. Rusland har under Putin helt anderledes gode mackinder’ske betingelser end Rusland under Nikolaj II havde for at udnytte Eurasias geopolitiske poentiale. Jeg ved ikke om Mitt Romney kender til Mackinders idéer, men det er i hvert fald derfor jeg mener, at Romney ikke skyder ved siden af.

          Men hvorom alting er, så er Europa bedst tjent med, at USA ikke ledes af en stærk og egnet leder og at genvalget af Barack Hussein Obama derfor må siges at være et udmærket valg. Ikke mindst hvis det er korrekt, at Rusland vil gå på hugt efter NATO-lande som Grækenland, eller lande som Cypern og (ikke mindt) Ukraine, som NATO bejler til.

          USA trækker kun en begrænset del af sin Atlant-flåde til Stillehavet. Eller rettere; til Det kinesiske Hav, hvor man som følge af Kinas ekspansion vil til at agere politibetjent. Kina aspirerer til at blive den næste supermagt. Dog er jeg personligt lidt skeptisk overfor, hvor længe de kan holde sig i sadlen. Men den diskussion må vi tage en anden gang.

  3. vasili siger:

    jo, du har selvfølgelig ret mht. til eurasia, omend det kræver en befolkningseksplosion i området. Pt. er der indvandring i Østsibirien fra Kina, og det burde skabe bekymringer hos præsident Putin. Jeg frygter en konflikt mellem Kina og Rusland om Østsibirien, begrundet i netop denne indvandring og kinesk ressourcemangel. Min pointé er måske nærmere,at var jeg i den amerikanske præsident, ville jeg bruge mine kræfter på at genoprette USA til en stærke stat. Udenrigspolitisk vil det bl.a. kræve, at “tage det tilbage”, som Kina har taget, dvs. hindre deindustrialiseringen.
    Mht. valget i USA, er jeg grundlæggende enig, omend jeg ikke mener at præsindenten magt er så stor, der er simpelthen for mange økonmiske problemer i USA, der begrænser ledernes handlemuligheder.
    Din skepsis overfor Kina som supermagt, deler jeg og dog. Den kineske vækst ventes at falde kraftigt i de kommende årtier, omvendt er betingelsen for, at kinesernes forsøg på at koncentrerer sig om efterspørgelsen på hjemmemarkedet, bl.a. at det lykkedes kineserne at gøre reminbi til verdensreserve valuta. Hvilket vil ødelægge den amerikanske økonomi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s