Fortsat efterforskning mod Andreas Rasmussen

I forbindelse med Redox-hovedmanden Andreas Rasmussens injuriesag mod mig tilsendte jeg Statsadvokaten i København en forespørgsel. Statsadvokaten skriver bl.a. tilbage:

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at sagen mod Andreas Rasmussen har været efterforsket yderligere af politiet i 2012, og at sagen nu er under behandling i statsadvokaturet med henblik på en vurdering af tiltalespørgsmålet, og at det for tiden ikke er muligt at udtale sig om, hvornår sagen forventes afgjort.

I artiklen Redox knyttes til terror og grov vold kunne dagbladet Politiken ellers fortælle at politiets efterforskning var slut og sagen, der “omfatter »fem-seks« sigtede”, overdraget til anklagemyndigheden. Og videre:

Mistanken om politisk motiveret vold har ført til sigtelsen efter den milde terrorparagraf, 114f. Den giver op til seks års fængsel for støtte til en organisation, som har »til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender«.

Ifølge sigtelserne står Antifascistisk Aktion bag både overvågning og overfald. Den 25-årige hovedsigtede i sagen, som ifølge Politikens oplysninger nægter sig skyldig, er en drivende kraft i Redox-gruppens arbejde, og Politiken er bekendt med, at han [Andreas Rasmussen] samtidig er medlem af AFA.

Ifølge Politiken kunne der gå op til et halvt år inden der blev rejst tiltale, “bl.a. fordi en tiltale efter terrorparagraffen skal godkendes af justitsministeren.” Men der har altså i år været yderligere efterforskning mod Andreas Rasmussen…

Straffelovens paragraf 114f lyder:

Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år.

I forbindelse med anholdelsen af Andreas Rasmussen kunne man på venstreekstreme hjemmesider læse, at Redox-sagens terrorelement netop vedrørte Andreas Rasmussens økonomiske bidrag til Antifascistisk Aktion

Rasmussen blev anholdt i marts 2010, siddende i en bil fuld af våben nær DNSB’s kontor i Greve. Han skiftede tidligt sin beskikkede advokat ud med den venstreradikale Hanne Reumert, der også har forsvaret AFA-medlemmer såsom Lennart Wulf Eichberg og  Kristian Munk, der er dømt for henholdsvis grov vold og ildspåsættelse.

Jeg kunne godt forestille mig, at den fornyede efterforskning mod Andreas Rasmussen vedrører sagens terrorelement. At man fra Justitsministeriet har sendt sagen tilbage til politiet, fordi det er lykkedes Hanne Reumert at rejse tvivl om, hvorvidt Antifascistisk Aktion “har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender”.

Som mange sikkert husker, så gik anonyme AFA-medlemmer kort efter anholdelsen af Andreas Rasmussen ud og benægtede, at gruppen bruger vold. Den påstand undrede mig, for det er velkendt, at i Antifascistisk Aktions såkaldte manifest fra 1994 erklærer man åbent sine voldelige hensigter. Men der er en kattelem for Hanne Reumert. Nemlig det påståede “generationsskifte” i AFA, som Erik Jensen fra Demos hentydede til kort før sin død i 2008.

Reumert kan i Justitsministeriet have argumenteret for, at AFA’s nye kuld, indbefattet Andreas Rasmussen, ikke tilslutter sig gruppens stiftende manifest og at Antifascistisk Aktion i dag ikke længere er en erklæret voldelig organisation. Den fornyede efterforskning har i så fald drejet som, at finde yderligere beviser for AFA’s voldelighed – og sådanne skulle for mig at se ærlig talt være til at finde.

Man skal i den forbindelse måske heller ikke være blind for, at Danmark i oktober 2011 fik en rød regering, der sidder på Enhedslistens stemmer. Så sent som i sidste måned stillede et medlem af Folketinget spørgsmål til Justitsministeren om Enhedslistens økonomiske tilskud til AFA. “Jeg kan ikke forstå, at nogen kan finde på at støtte en organisation som Antifascistisk Aktion”, svarede han. Men en klar fordømmelse kom der ikke fra den mand, der bestemmer om Antifascistisk Aktion officielt er en terrororganisation.

Jeg finder det ikke utænkeligt, at en socialdemokratisk minister vil stille strenge krav til bevisførelsen mod en venstreorienteret organisation for terror. Især ikke når hans egen regering sidder på stemmer, der støtter samme gruppe.

Nå. Det er selvsagt kun gætterier. Men for mig er det vigtigste i Redox-sagen ikke om Andreas Rasmussen bliver dømt for grov vold, dataindbrud o.s.v. Han er alligevel uden for pædagogisk rækkevidde, ellers var han aldrig blevet topmand i AFA. Nej, sagens vigtigste resultat ville selvfølgelig være, om Antifascistisk Aktion blev stemplet som den terrororganisation, den altid har været.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme, Injuriesag. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s