Krarup: I krig med islam

Battle_of_Lepanto_1595-1605_Andrea_Vicentino

Marie Krarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, giver på sin blog på Berlingske Tidende klare udmeldinger om forholdet mellem islam og kristendom:

Der er et dybt modsætningsforhold mellem kristendom og islam. Så dyb en modsætning, at den ikke kan overvindes eller tales væk. Modsætningsforholdet kan først ophæves ved den ene parts omvending… Nogle har kaldt krigen mellem islam og kristendom for 1.400-årskrigen, fordi den har varet siden islams opståen for 1.400 år siden! Modsætningsforholdet kan også beskrives med Huntingtons begreber som en front i »civilisationernes sammenstød«…

… Vi har stadig soldater i Afghanistan, så på en måde må jeg svare ja på Östmans spørgsmål: Vi er i krig med den islamiske civilisation.

For det er jo det, den såkaldte »krig mod terror« i virkeligheden drejer sig om. Krigen mod terror er en lige så meningsløs betegnelse som »krigen mod panseroffensiven«. Terror er en kampform – ikke en modstander. Og vi kan ikke komme udenom, at de folk, der har brugt terror som våben mod den vestlige verden, er inspireret af islam…

Netop denne befolkningsgruppe har kæmpe problemer med at blive integreret i Danmark. Vi skal altså sørge for, at gruppen ikke bliver så stor, at det går over gevind og vi ender med Balkan-agtige problemer…

Marie Krarups far, pastor Søren Krarup, sagde stort set det samme for hen ved 30 år siden. Han blev lagt på hjul og stejle af Overdanmark og PH’s “offentlige vendekåbemening” fulgte trop. Lad os se om tiden vitterligt har ændret sig. Om racisme i dag er blevet alment accepteret.

***

(Illustration: Slaget ved Lepanto, Andrea Vicentino ca. 1600.)

Dette indlæg blev udgivet i Eurabia. Bogmærk permalinket.

Et svar til Krarup: I krig med islam

  1. Morten B. siger:

    Både Marie og Katrine kommer fra et godt hjem, og de har været artige og har lyttet godt efter, når der blev talt. Desværre er det ikke altid nok, når man skal forsøge at forstå verden omkring sig, og at sige at vi “på en måde” er i krig med islam, er vist at simplificere tingene vel rigeligt. Det er sandt, at vi har invaderet et territorium, der tilhører religionen islam’s tilbedere, men derfra og så til at sige, at vi er i krig med islam, er der et stykke vej. Er islams indflydelse i Afghanistan (eller for den sags skyld herhjemme) f.eks. blevet svækket som følge af vores indsats? Hertil må man efter godt 10 års kamp og store ofre svare nej. Danskbyggede koranskoler og moskeer er ikke ligefrem monumenter over en besejret fjende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s