Fremtiden: Kaos eller diktatur?

Ifølge venstrefløjsavisen Information har den tyske kansler Angela Merkel (CDU) mistet troen på den europæiske velfærdsstat. Bladet skriver bl.a.:

Den europæiske velfærdsstat har været under beskydning i en årrække, men nu er den kommet under angreb fra Europas mægtigste politiker. I sin nuværende form er velfærdsstaten en uholdbar forretning, der bør ændres og strømlines, og europæerne skal indstille sig på at arbejde »meget hårdt« for at bevare den…

»Når Europa i dag udgør syv pct. af verdens befolkning, omtrent 25 pct. af det globale bruttonationalprodukt og skal finansiere 50 pct. af de globale sociale ydelser, er det åbenlyst, at vi må arbejde meget hårdt for at opretholde den velstand, der knytter sig til vores livsstil. Vi er alle nødt til at holde op med at bruge flere penge, end vi tjener,« udtalte Merkel for nylig i et interview med Financial Times…

En aldrende europæisk befolkning, en storforbrugende middelklasse og et ledsagende voksende pres på de sociale ydelser har for længst gjort velfærdsstaten i dens nuværende udformning til et økonomisk problem i Europa…

Med sine seneste bemærkninger sigter Merkel ikke blot til de sædvanlige gældssyndere som Italien og Spanien, men også til de nordeuropæiske lande med fornuftige betalingsbalancer og afbalancerede nationale budgetter, der ikke kan undgå vanskeligheder, hvis staterne bruger for store dele af sine indtægter på sociale ydelser i stedet for forskning. Virksomhedernes konkurrenceevne tager med andre ord skade af de løbske sociale ydelser.

Jeg er ikke økonom. Men hvordan i alverden kan man tale om løbske sociale ydelser til Europas folkeslag, når EU samtidig bruger enorme summer på “globale sociale ydelser”? Eget folk først, skulle man mene. Især i disse tider, hvor den økonomiske fimbulvinter tilsyneladende står for døren.

Den magtfulde lobby- og hjælpeorganisation Røde Kors synes derimod at kunne se skriften på væggen. “Vi ser nu for første gang, at Røde Kors i flere europæiske lande er nødt til at fokusere på fattige i deres eget land, meget mere end på eksterne opgaver uden for Europa”, hævder generaldirektøren for Den Internationale Røde Kors Komité, schweizeren Yves Daccord, til Politiken.

Samtidig spår Yves Daccord, at EU vil blive ramt af borgerkrigslignende tilstande som i Nordafrika:

Se på oprørene i Egypten og Tunesien. De handlede endnu mere om brød end om frihed. Når folk føler, at de ikke længere har nogen udvej, er der absolut ingen tvivl om, at risikoen for spændinger og vold stiger. Det viser al vores erfaring fra kriser rundt om i verden. Der er ingen grund til, at Europa skulle blive sparet for den udvikling.

Det står som bekendt værst til i Sydeuropa, og selv om sydlændingene er kendt for deres iltre temperament, så tror jeg ikke man umiddelbart kan sammenligne dem med nordafrikanere.

Men situationen kan selvfølgelig godt blive så fortvivlet, at selv gamle kulturfolk begynder at opføre sig som vilde dyr. Men tror nogen, at dette vil bringe Bruxelles-imperiet til fald, bør man nok tro om igen.

I Nordafrika faldt de forskellige regimer ikke, fordi pøblen skreg i gaderne. De faldt, fordi militæret så passivt til. Det vil militæret i EU ikke gøre i en lignende situation. Ikke efter min mening, i hvert fald. Militæret i EU er 100% loyalt mod centralmagten, der altså i yderste konsekvens vil kunne erklære sine provinser i undtagelsestilstand, indsætte militæret, genoprette ro og orden – og bevare magten.

Om Gud vil det, naturligvis.

***

Dette indlæg blev udgivet i Krise. Bogmærk permalinket.

6 svar til Fremtiden: Kaos eller diktatur?

  1. falkeøje siger:

    Hvordan ville du selv reagere, hvis militæret greb ind og holdt os alle nede?
    Ville modstandsånden ikke blive vækket i dig, og du ville sige: Nu er tiden inde til modstandskamp?
    Alt den elendighed, der er skabt på det seneste, er skabt af politikere.
    Prøv at tænke dig, at EU ikke eksisterede, så ville alle de sydeuropæiske lande forlængst have arbejdet sig delvist ud af krisen ved at devaluere, som de altid har gjort.

    falkeøje

  2. Mads siger:

    Der er sammenlagt 23500 ansatte i Forsvaret. 7500 er civilt ansatte, så reelt 16.000 soldater. Det er inklusive tusindvis af værnepligtige, der ikke reelt kan bruges til noget, og inklusive de faste folk der uddanner dem. Det er også inklusive mekanikere, ældre karriere-officerer, søfolk osv. Vil man for eksempel have de sidste indsat på land, så skal flåden lægges op, og det kommer næppe til at ske. Endelig er det inklusive alle de udsendte soldater. Selv med min bedste vilje kan jeg ikke se, at forsvaret kan stille med mere end 10.000 mand under våben, medmindre man indkalder reserverne……og dem har man ikke forsøgt at vedligeholde træningen for i mange år efterhånden.

    Og så skal vi indregne at folk skal på orlov, have ferie, at antallet af militærnægtere sikkert stiger eksplosivt når man skal bruges mod sit eget folk osv. Endelig er danske soldater nogle af de mest selvstændigt tænkende i verden. Jeg kan bare ikke se politikere turde forsøge det.

    For sammenlignings skyld, så har politiet (samtlige instanser inklusive) 15000 ansatte, deraf 10.700 politiuddannede.

    • Martin Kasler siger:

      Mads, nu talte jeg ikke isoleret om Danmark. Men jeg har det nok lidt amvibalent med, hvis militæret i EU skulle være så svagt og illoyalt, at der ikke ville kunne erklæres undtagelsestilstand, så man i en given situation kunne genoprette ro og orden.

      • Herold siger:

        Det bedste var vel om gode mænd fra forsvaret greb magten, skabte ordnede forhold og smed snylterne på porten.

  3. vasili siger:

    Hej Martin. Ang. løbske sociale udgifter vs. ulandsbistand, er der forskel i proportionerne. ulandsbistanden. Ulandsbistanden udgøre ca. 1 pct. af bnp, mens sociale udgifter(overførelses indkomster), i DK, udgøre ca. 20 pct. http://www.b.dk/politiko/ny-rekord-2-mio.-danskere-paa-forsoergelse, og et tal der er stigende.Jeg er enige med dig i, at selvfølgelige skal vi hjælpe vores eget lands folk, før vi hjælper andre folkeslag. Ulandbistanden er nyttesløs, og til tider direkte skadelig for de lande som modtager den. Omvendt må vi her hjemme, også spørge os selv, har vi virkelig lyst til at hjælpe asociale elementer, som Dovne-Robert, Fattige-Carina, Tyrker-Tania osv. Det synes hverken gavnligt for os selv eller dem der modtager de sociale ydelser. Omvendt piner det mig personligt, at høre historie fra Middelhavslandene, om helt almindelige familier der bliver smidt på gaden, børn der bliver forladt af deres forældre, fordi de ikke kan forsørge dem, madkøer osv. Så Merkel har en pointé, omend ikke svaret.
    Jeg må her lige knytte en kommentar til Falkeøje, jeg mener ikke, at det udelukkende er politikernes skyld, og jeg fristet til at sige, at det er vores alles skyld. For problemerne, formoder jeg, som Falkeøje, henviser til, aldrende befolkning, immigrationen fra primært arabiske lande, deíndustrialiseringen af vesten og en voksende gæld, er forårsaget af én ting, moderniteten(kvindefrigørelse,fri abort, demokrati, skilsmisser, individualisme, hedomisme, spekulation, grådighed, dovneskab osv.) Moderniteten er en fristelse, som ingen af os kan sige sig fri for. Og i min personlige tro, guds prøvelse til os arvetagere af den kristne kirke.
    Jeg kan give Falkeøje ret, at havde EU/Euroen ikke eksisteret, havde det været nemmere for sydeuropæerne, og må i samme sekund tilføje, disse befolkninger ville selv have euroen og ville selv være medlem af EU. Hvorfor? de faldt for modernitetens fristelser og de økonomiske “short-cuts”. Friheden er guds gave til os europæere, men en gave der er blevet vores syndfald, da vi har glemt at takke gud. Derfor er det godt, at der er opstået en blog som denne.
    Jeg mener, dog ikke, at Merkel har ret, når hendes løsning er, at vi skal arbejde hårdere. For hvad skal vi arbejde hårdere med? Der er jo ikke noget arbejde, grundet deindustrialiseringen og automatiseringen af arbejdet.
    Ingen tvivl, skal Europa frelses, må europæerne vende sig mod gud igen, takke ham, for hvad han har givet os og leve kristen igen. Mange af løsningerne på Europas problemer, guds prøvelser, er netop at tage det kristne budskab til sig. Det være sig økonomisk som demografisk. Et Keen´sk “debt jubilee”, forbud mod spekulation, forbud mod abort, forbud mod skilsmisse, forbud mod porno og missionering. Alt der er indeholdt i kristendommen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s