Aden, seksdageskrigen og den jødiske lobby

For nogle år siden kom de to respekterede forskere John J. Mearsheimer og Stephen M. Walt i voldsomt uvejr, fordi de en en afhandling påviste, hvilken magt den jødiske lobby i USA har over amerikansk udenrigspolitik.

Ligesom også f.eks. Norman Finkelsteins The Holocaust Industry, så daterer The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy den jødiske indflydelse til nærmest at eksplodere efter seksdageskrigen i 1967. Men her for nylig læste jeg Jonathan Walkers Aden Insurgency – The Savage War in South Arabia 1962-67. Walker skriver bl.a.:

However, one major international power was still playing a double game. In an attempt to court Arab and developing countries, the United States had been one of the first countries to recognise Sallal’s regime in 1962. But by 1965 the US relationship with Egypt had seriously deteriorated, in no small part due to Egypt’s acceptance of large Soviet weapons deals. President Johnson, mindful of both his large American Jewish Lobby and also the need to influence and control Israel’s nuclear development program, had moved towards a pro-Zionist policy

It was becoming clear that both Britain and the US were now hoping for a stalemate in Yemen: to sap Égyptian resources would suit America’s new ally, Israel

Om seksdageskrigen i 1967 noterer Jonathan Walker bl.a.:

The Israeli Defence Force (IDF) was poised to inflict huge losses on its Arab opponent. Despite the rhetoric, Egypt was not ready for war, and indeed, many commentators have maintained that her deployment af large forces in Sinai was not for offensive reasons but was designed to deter Israel from attacking Syria

There is no doubt that the absence in Yemen of elite Egyptian troops depleted the Arab home defences and was also a consideration in the timing of the Israeli attack.

Seksdageskrigen, der gjorde Israel til en regional supermagt, var altså snarere en konsekvens af den jødiske lobbys magt i USA end omvendt. At lobbyens magt siden da er blevet endnu større, kan måske forklare nogle af de mange problemer, man stadig har i Mellemøsten.

***

Dette indlæg blev udgivet i Bøger. Bogmærk permalinket.

19 svar til Aden, seksdageskrigen og den jødiske lobby

  1. Santor siger:

    Du understreger denne del af teksten “Egypt was not ready for war” formodentlig for at sandsynliggøre at det var Israel der startede krigen.

    Problemet med den udlægning er bare at Ægypten og Syrien allerede havde mobiliseret tropper som kun kunne tolkes som indledning til krig, for ikke at tale om den hysteriske krigsretorik der blev brugt i både radio og tv. Ægypten havde spærret for indsejling til Eilat Med sædvanlig arabisk stupiditet formåede de alligevel at tabe en krig hvor de havde mere end en 3:1 fordel i både mandskab og våben. Israel så bare ingen anden udvej end at prygle araberne.

    Det svarer lidt til at en tosse der står og råber dig ind i fjæset at han vil slå dig ihjel og du så klapper ham en før han kan gøre alvor af truslerne. Det hedder selvforsvar.

    • Martin Kasler siger:

      Jeg mener faktisk, at det er en historisk kendsgerning, at Israel startede seksdagskrigen, nemlig med et overraskelsesangreb på det egyptiske luftvåben.

      Om Egypten op til dette angreb havde mobiliseret for at angribe Israel, eller for at afskrække Israel fra et angreb på Syrien, er et spørgsmål som historikerne strides om. Ganske som Jonathan Walker påpeger.

      Mit ærinde var i øvrigt blot at gøre opmærksom på, at den jødiske lobby i USA øjensynligt var en magtfaktor allerede inden seksdagskrigen, hvilket som nævnt ikke synes at være den gængse opfattelse.

      • Santor siger:

        Israel ville ikke vinde noget ved at angribe et arabisk land udover som før nævnt at stoppe et angreb på Israel selv.

        Jeg indser at vi aldrig når til enighed om dette spørgsmål og lader det derfor falde.

        Kunne du ikke navngive “den jødiske lobby” i USA?

        I øvrigt er “lobby” et ganske anerkendt erhverv og lobbyisme udøves af stort set alle lande, store og mellem store firmaer, foreninger og sammenslutninger og i nogen tilfælde også af enkelt personer.

        • Martin Kasler siger:

          Ville Israel ikke vinde noget? Jeg synes nu ellers, at Sinai-halvøen, Golan-højderne, Vestbredden, Gazastriben og Østjerusalem var en ganske pænt gevinst.

          Hvem og hvad den jødiske lobby nærmere er, kan enhver nu om dage selv google sig til. Men, Santor, du kunne jo læse f.eks. Goldbergs “Jewish Power”, Finkelsteins “Holocaust Industry” eller MacDonalds “Culture of Critique”, hvis du er i tvivl om lobbyens eksistens. Du kunne også se Shamir’s dokumentarfilm “Defamation”, som Arne Notkin herhjemme gjorde sit for ikke skulle vises for offentligheden.

          Dit forsvar for lobbyvirksomhed minder mig om den måde, hvorpå f.eks. en Martin Krasnik herhjemme forsøgte at slå vinden ud af sejlene på Mearsheimer & Walt’s forskningsresultater. Taktikken går kort sagt ud på at snakke om noget andet.

          • Santor siger:

            Det er ikke min skyld at du ikke forstår forhandlingsstrategier overfor araberne🙂

            Som du ved er Golan det eneste område som Israel ikke har leveret tilbage og grunden er den simple at fra Golan behersker man en stor del af det nordlige Israel. Det er selvfølgelig ikke en situation Israel vil sætte sig selv i igen. Alle de andre områder havde en forhandlings mæssig værdi men som sådan ingen speciel værdi som Israelsk besiddelse.

            Jeg har lige gennemlæst Balders megamemo ( på Uriasposten ) om den “jødiske lobby” og jeg finder det aldeles rodet og usammenhængende. Hvis det er den samme forklaring du vil levere, med dine bog og video forslag så melde jeg pas.

            I øvrigt forsvarer jeg ikke lobbyarbejde som sådan men forklare blot virkeligheden som den er.

            • Martin Kasler siger:

              Jeg har læst mange rodede og usammenhængende filo-semittiske indlæg på Uriasposten, men nu er det altså her på min blog vi snakker. Og her synes jeg ærlig talt, at du bevæger dig raskt ud af tangenter. Lad mig bringe dig tilbage på sporet, så vi kan få skabt lidt klarhed over dine holdninger:

              1) Bestrider du eksistensen af den jødiske lobby i USA?

              2) Bestrider du, at staten Israel både militært og politisk vandt meget med sin angrebskrig i 1967?

              • Santor siger:

                LOL Godt ord igen🙂

                Du får mig IKKE til at læse en bunke bøger og se timevis af videoer med en eller anden Davis Duke klon på slap line.

                1. Jeg bestrider at jøder lobbyer mere end andre og så vidt jeg kan vurdere med langt færre midler end eksempelvis islamisterne og sikkert mange andre store virksomheder.

                2. Jeg anerkender at Isral sparkede arabisk røv i 1967 men ikke at de startede. Hvis man ikke vil slås skal man lade være med at puste sig op, som araberne gjorte.

                Lad mig gøre en ting klart. Jeg er ikke specielt på jødernes side, som du sikkert ved er jeg ikke den store religions fortaler, men jeg er en stor beundre af den Demokratiske stat Israel og den udvikling Israel har gennemgået og for at slutte af så er jeg ivrig fortaler af retten til selvforsvar.

                Israels optræden både før og efter 1967 giver mig ingen skrupler overhovedet. For min skyld kan de sende hver eneste araber hjem til halvøen hvor de kommer fra og annektere hele området fra tyrkiet i nord til iran i øst og også hele suez med samt kanalen. Det ville oven i købet være en mulighed for at få en fredelig region i et område med uafbrudt krig og konflikt siden England og Frankrig splittede hele området op.

                • Martin Kasler siger:

                  Jeg vil holde mig spørgsmålet om den jødiske lobbys styrke i USA:

                  AIPAC (som du nok kender til eller hurtigt kan læse op på) hører til blandt de fem stærkeste lobbyorganisationer i Washington, og er samtidig den eneste etniske lobygruppe af betydning.

                  AIPAC er blot en af de 52 officielle, jødiske lobby- og pressionsgrupper, der er organiseret i Conference of Presidents (CoP), der også tæller ADL, JINSA, JCPA og AJC. Sidstnævnte er stort set identisk med WJC, der egenhændigt stod bag Waldheim-affæren, så det er hver især meget stærke organisationer vi har med at gøre.

                  Samlet set har den australske specialist i politisk etologi, Fransk Salter, beregnet, at selv om jøder i USA kun udgør 2-3% af befolkningen, så råder de over omkring 26% af det amerikanske civilsamfunds kybernetiske ressourcer (det vil groft sagt sige de ressourcer, man skal bruge for at styre den offentlige mening).

                  På baggrund heraf har den amerikanske professor i udviklingspsykologi, Kevin MacDonald, beregnet, at i USA er den jødiske indflydelse på “etnisk politik” (f.eks. indvandring, racerelationer og udenrigspolitik) fire gange større end euro-amerikaneres, selv om sidstnævnte udgør omkring 70% af befolkningen.

                  Så, Santor, jeg mener du aldeles fejlbedømmer den jødiske lobbys styrke, indflydelse og magt i USA.

                  • Santor siger:

                    Kender og kender, det er så meget sagt. Jeg kender til deres eksistens og derfor gjorte jeg som du foreslog og læste lidt op på dem.

                    Og, jeg kom frem til nogenlunde den samme konklusion som sidst med den forskel at jeg nu er vis på at deres ( AIPAC`s ) økonomiske formåen er særdeles begrænset. 67 mill $ er ret begrænsede midler i et land som USA, specielt hvis man sætter det op imod en organisation som OIC der vel nærmest har et ukendt milliard $ beløb til rådighed.

                    Jeg ser stadig intet odiøst i at Israel forsøger at tale deres sag i Amerika på lige fod med andre nationer. At en fætter som Kevin MacDonald producere en analyse som hans eget institut har taget afstand fra, siger vel mere om KM og analysen end om målet for analysen, nemlig Jøderne og helt pr. refleks kan jeg ikke forestille mig at analysen skulle være rigtig eller blot tilnærmelsesvis rigtig.

                    Man skal selvfølgelig ikke tage fejl. Jøderne er et ualmindeligt intelligent folkefærd, de bryder konstant nye veje hvad angår forskning og innovation så det ville ikke undre mig at de også er foran på mange andre områder selvom Fransk Salter og KM´s supermands teorier nok er at strække sandheden lidt langt.

                    Med hensyn til Waldheim-affæren så ser jeg heller ikke noget specielt mystisk der, Han var så vidt jeg husker SS-officer og vi kan naturligvis ikke have en gammel nazist til at styre noget som helst.

                    Jeg er fuldstændig klar over at du har et horn i siden på jøderne og fra min sider ser det ud til at hornet er så stort at du ikke kan ramme noget som helst.

        • vasili siger:

          Undskyld hr. santor. tog Israel ikke golanhøjderne, vestbredden, østjerusalem, gazastribben og sinai halvøen. Så de fik da noget. Udover Kina anneksion af Tibet, den eneste post-ww2 anneksion, som jeg umiddelbart kan komme i tanke om. Så krigen kan betegnes, som en klassisk erobringskrig.
          Ja, jeg ved godt, at du vil skrive, at anneksionen, var og er af sikkerhedsmæssige grunde, ikke destomindre laver man så bosættelser i en sådan sikkerhedszone, svarende, for at bruge din egen dramatiske retorik, til at lave lejlighedskomplekser i et ingenmandsland.
          Egentlig vil jeg ikke moralisere over seksdagskrigen eller israels anneksioner, da historien stort set ikke handler om at flytte landegrænser. Af samme grund finder jeg det hyklerisk, at man forsøger at forsvare sine anneksioner. Et hykleri du, santor, er udtryk for.
          Lobby, som du diskret sætter i citationstegn, er et andet ord for korruption. Det har altid eksisteret og vil altid eksistere, offentligt som lyssky, men at anerkende det! Så foretrækker jeg regimer, der prøver at skjule det, da det trods alt viser en skam over at den stærkeste, mest snu og hensynsløse bestemmer i det politiske system. Dette strider mod det kristne og denne stolthed over at udøve dødssynderne er anti-krist selv

          • Santor siger:

            Personligt går jeg ind for, vist nok som krigens love, at erobret land beholdes.
            Så der er ikke noget hyklerisk i den forklaring jeg ikke har leveret endnu🙂

            Lobby er IKKE et andet ord for korruption. Det er et anerkendt erhverv om du kan lide det eller ej. Det er da muligt at lobbyarbejde skal reguleres mere men det må nødvendigvis være en anden diskussion

            Ps. Jeg vil tillade mig at skide på hvad “det kristne og dennes stolthed” tænker, tror og mener om den sag.

            • vasili siger:

              Først og fremmest, dit tilsyneladende fjendskab overfor kristendommen forbløffer mig ikke, omend det forbløffer mig, at du tilsyneladende ikke læser hvad jeg skriver. “Stolthed” er nu ikke det ord jeg brugte. Jeg har vel kun 2 små kommentarer at knytte til den kommentar, 1) I sidste ende er din frelse din egen sag, 2) Europas velstand, intellektualitet og videnskab er skabt på det kristne fundament, og derfor er det enhver europæers pligt at værne om denne arv, dvs. tro på treenigheden, om du kan lide det eller ej
              Mht. Lobbyarbejde, må jeg stille spørgsmålet, anerkendt af hvem? Svaret er, det anerkendes af dem det gavner. Den “anerkendelse” giver jeg ikke så meget for.
              Dit hykleri består i præcist i, at du moralsk vil begrunde, vinderens (Israels) “ret”. Det havde klædt din tankegang bedre, at skrive, vi vandt, og derfor tager vi hvad vi vil. Det kan selv fodboldfans finde udaf.

  2. Pingback: Anonym

  3. Lars H siger:

    Goldbergs “Jewish Power” er det eneste af det anbefalede jeg ikke har læst. Finkelsteins “Holocaust Industry” ,MacDonalds “Culture of Critique”, og Shamir’s dokumentarfilm “Defamation” kan jeg såmænd også anbefale. Jeg fandt lige en smagsprøve på MacDonalds værk her, så er der serveret:😉 http://www.csulb.edu/~kmacd/books-Preface.html

  4. Martin Kasler siger:

    Santor, jeg tror faktisk ikke du er klar over ret meget…

    Det amerikanske erhvervsblad Fortune har flere gange angivet AIPAC blandt de fem mest magtfulde lobbyorganisationer i Washington, så jeg er sådan set ligeglad med dine private, løse betagtninger. Også set i lyset af, at OIC ikke er en lobbyorganisation, men et forbund af islamiske stater (der så muligvis er repræsenteret med en lobbygruppe i Washington).

    Som enhver ekspert i lobbyisme vil fortælle dig, så handler effektiv lobbyvirksomhed ikke kun om penge, men også om evnen til at mobilisere (journalister, embedsmænd, vælgere o.s.v.), og det er vistnok især på dette område, at AIPAC vækker “frygt og bæven” i Washington.

    CSULB’s såkaldte afstandtagen til professor Kevin MacDanold skete efter politisk pres fra Southern Poverty Law Center (SPLC), der af den jødisk-ortodokse avis The Jewish Press er blevet betegnet som “an icon for Jewish values”. SPLC er formelt ikke en del af den jødiske lobby, men står altså for den samme værdipolitik.

    (Og lad mig her lige anholde din udokumenterede påstand om, at jeg skulle have et horn i siden på jøderne. Som kristen står jeg for andre værdier end jødernes og jeg hylder ikke din blodtørstige fantasi om et Storisrael fra Nilen til Sortehavet. Derimod tror jeg på jødernes gudsgivne ret til Judæa og Samaria, så jeg er skam ikke modstander af alt hvad den jødiske lobby foretager sig i USA.)

    Herhjemme har jeg set en René Karpantschof blive forsvaret af sit institut og en Helmuth Nyborg blive angrebet fra sit, så den slags har i min bog ikke den fjerneste betydning (hvilket du som fast læser af Uriasposten om nogen burde kunne forstå). Det væsentlige er, om en forsker kan siges at være blevet refuteret. Et udtryk, som du måske har bemærket aldrig anvendes i de mange hidsige debatter om Kevin MacDonald.

    Waldheim-sagen viste, hvor meget magt bare én jødisk lobbygruppe kan udøve i Washington. At du stiller dig på WJC’s side er derimod sagen underordnet – omend oplysende.

  5. Morten B. siger:

    Kort efter Tysklands annektion af Østrig viste en folkeafstemning, at over 90% af østrigerne ønskede at blive indlemmet i Det Tredje Rige, så man skulle lede længe for at finde en kansler med helt rene hænder. Et fotografi af Waldheim stående ved siden af en SS-officer var nok til at få ham knaldet, og det på trods af at man dengang ikke kunne køre med en sporvogn uden før eller siden at komme til at stå sammen med sådan en. Det var en tynd suppe men mere end rigeligt for WJC til at få ham afsat.

    Seksdageskrigen og arabisk opmarchering… Med Israel som nabo gør man klogt i at sidde på bajonetterne konstant. Israel er vel nok det eneste land i verden, der uden konsekvenser fra verdenssamfundets side må føre angrebskrig, en fordel Israel hyppigt gør brug af. USA har også allerede i den forbindelse givet carte blanche til et amerikansk støttet luftangreb på Iran på trods af, at det ikke endeligt er bevist, at Iranerne producerer atomvåben. (Personligt tror jeg, at de gør det, men det er ikke det samme som et bevis, hvis nogen skulle være i tvivl.)

    Derudover har jeg svært ved at forstå Santor’s beundring for det israelske demokrati. Israel er det land i verden, der har modtaget flest FN-resolutioner for overtrædelse af menneskerettighederne, så i den forbindelse er der ikke meget at beundre. Men det beror vel på, hvad man beundrer ved det israelske demokrati. At man afholder valg, f.eks.?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s