Vestens prioriteter (Kend din fjende! Hvilken fjende…?)

Kinas nyvalgte leder Xi Jinping er i øjeblikket på rundrejse i udlandet. Han har besøgt Rusland, hvor en kæmpemæssig enerigaftale mellem de to lande blev underskrevet. Samtidig har stærke kræfter i USA “har søsat en omfattende kampagne i USA for at få investorer til at vende de fossile energiselskaber ryggen“.

Lige nu er Xi Jinping i Sydafrika for at deltage i et topmøde mellem de såkaldte BRIKS-lande, d.v.s. Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, der “repræsenterer 45 procent af verdensbefolkningen, 40 procent af klodens landareal, 30 procent af den globale produktion, og inden for det seneste årti har de stået for halvdelen af verdens økonomiske vækst“, som det venstreorienterede dagblad Information skriver.

Kina har investeret enorme summer i udbygningen af det sorte Afrikas infrastruktur og “Fra Vesten lyder der ofte anklager om, at Kina undergraver demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder i Afrika,” lyder det i Information. Samtidig truer f.eks. Storbritannien med at stoppe al ulandshjælp til Uganda, hvis den tidligere koloni vedtager strenge love mod homofili. Nok ikke det smarteste træk, hvis man i Vesten stadig vil have indflydelse på det sorte kontinent…

Måske læser jeg for meget ind i tidens tegn. Men noget tyder på, at mens reaktionære stormagter som Kina og Rusland klogt er i færd med at bygge alliancer mod den progressivistiske akse USA-EU, så er selvsamme akse ved at fjerne sig med stadig større fart fra den nye virkelighed. Og Gud ske lov for det.

Ja, det kan synes underligt, at man som vesterlænding faktisk ønsker, at Vesten går neden om og hjem. Men jeg abonnerer så heller ikke på den opfattelse, at Vestens essens er lig med vraggods fra oplysningstiden. Vestens essens er kristendommen. Og som det står skrevet i den gode bog:

Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet.

***

Dette indlæg blev udgivet i Krise. Bogmærk permalinket.

Et svar til Vestens prioriteter (Kend din fjende! Hvilken fjende…?)

  1. vasili siger:

    Du har meget ret i dine betragtninger, men det rejser unægtelig spørgsmålet, hvornår bliver der krig mellem disse “alliancer” og hvor vil den finde sted? Japan-Kina, Nord- og Sydkorea, Tyrkiet-Rusland, Israel-Iran. Disse konflikter synes, at have noget uforsonligt over sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s