Virginia Abernethy aktuel igen

Danske kulturradikales hoforgan, dagbladet Politiken, kan i dag fortælle, at fødselsraten i EU er dykket markant. Avisen skriver bl.a.:

Fertilitetsraten er på retur, viser tal i en ny rapport om den sociale situation fra EU-kommissionen. De færre fødsler skal ses i lyset af, at de følger i kølvandet på en bemærkelsesværdig stigning i fertilitetsraten, der i begyndelsen af 00’erne rettede delvis op på årtiers fald.

Det forventede antal børn per kvinde steg fra 1,46 i 2002 til 1,60 i 2008, men i 2011 er tallet faldet til 1,57.

»Den seneste udvikling er et alvorligt slag mod lande, der i forvejen har en meget lav fertilitetsrate – især hvis tendensen til et fald bider sig fast«, siger ph.d. Tomas Sobotka fra Institut for Demografi i Wien, der er førende på området.

Han deler EU-kommissionens opfattelse af, at fødselsdykket skal kobles sammen med den økonomiske og sociale usikkerhed, som krisen medfører.

Man får sikkert ingen til at sige det højt, men EU-kommissionen bekræfter dermed den tese, som antropologen Virginia Abernethy fremsatte for en 20-25 år siden i bl.a. tidsskriftet Scientific American. Groft sagt hævder Abernethy, at de fattige ikke avler mange børn af nød. Det begynder de tværtimod først at gøre, når deres fremtid begynder at se lys ud.

På baggrund af sin forskning påpegede Virginia Abernethy, at Vestens massive ulandshjælp faktisk var en væsentlig drivkraft bag den tredje verdens befolkningseksplosion. Forskere og NGOere, der havde aktier i sagen, faldt over Abernethy, der – ligesom f.eks. vor egen Helmuth Nyborg – blev dømt ude af det gode selskab. Men ret; det havde hun vist.

***

Dette indlæg blev udgivet i Familien. Bogmærk permalinket.

Et svar til Virginia Abernethy aktuel igen

  1. Peter P siger:

    Jeg mener man skal passe på med, at koble dalende fødselsrate sammen med økonomiske svingninger og kriser i lande der trods alt er højtudviklede. Der er nok snarere tale om en hel række af tendenser og påvirkninger der samlet set giver en nedgang i fødselsraten og ikke mindst en stigning i alder hos førstegangsfødende.

    Med hensyn til at fattige i ulandene skulle få flere børn når tingene ser lysere ud grundet ulandshjælp i forhold til, at de skulle få flere børn af nød, kan det måske være rigtigt nok, dog mener jeg dog der må eksistere nogle forbehold og yderligere grunde hertil.

    I fattige underudviklede landbrugssamfund er det vigtigt, at der ikke er flere munde end man kan mætte, men på den anden side kommer børnene gerne med 9 måneders mellemrum efter førstefødte. Den infantile dødelighed er dog høj, både på grund af sygdom og manglende sygdomsbekæmpelse, men også på grund af en mindre sentimental holdning til det enkelte barns overlevelse, så længe der er andre arvtagere til jord, husdyr osv.

    I mindre udviklede samfund end Danmark eksv. spiller religion og tradition også en langt større rolle i en families antal af børn. Ikke at det ikke også kan gøre det i mere udviklede samfund, men det er ikke på samme måde en generel tendens som i lavteknologiske og måske ikke sekulariserede lande.

    Man skal faktisk ikke så langt tilbage i Danmarks historie for at se nøjagtigt det samme mønster. I forskellige protestantiske og andre nyreligiøse vækkelsesperioder fra reformationen og frem til midt/slutningen af 1800-tallet, fik man ofte alle de børn man kunne, uanset om man var fattig eller rig. Fødselsraten( levendefødte i et år pr. 1000 af middelfolkemængden) i Danmark var dog aldrig højere end 30-35 stykker hvorimod den eksv. i Rusland i samme perioder lå helt oppe imellem 45-50, hvilket ca. er det samme som de fattige underudviklede lande har i dag.

    En fødselsrate i Danmark på 30 betød, at en fødende kvinde i midten af 1800-talle gns, fik 3-4 levendefødte børn. Der var dog mange kvinder der både fik 8 og 10 børn, og en del slægtsforskere og statistikere hævder da også, at fødselsraten i Danmark til tider må have været højere end de 30-35 og nærmere 40-45. Det skyldes det faktum, at man idag har fået langt en større systematisk og statistisk forskning og samkøring af kirkebøger og folketællinger samt udvandringsarkiver, og man kan simpelthen se, at antallet af plejebørn i folketællingerne sammenholdt med registrerede fødsler i kirkebøgerne indikerer en højere fødselsrate end de i kirkebøgerne registrerede.

    At det ikke var unormalt, at kvinder på trods af trange kår fødte mange børn kan jeg eksv. illustrere ved, at jeg har en stor gruppe af mormoner og andre nyprotestantiske evangelister i blandt mine aner, og fælles for dem alle er/var, at de 1. I gns. fik 5-6 børn pr. fødende kvinde og 2. De migrerede i stor stil til det Nordamerikanske kontinent. Rekorden i mine aner deles af henhv. min tipoldemor(på moders side) der i perioden 1861-84 fødte 13 børn hvor de 10 overlevede, og min 2xtipoldemor(på faders side) der i perioden 1850-67 fødte 13 børn hvor de 9 overlevede.

    For begge kvinder kan man sige, at de fik deres børn i en tid hvor man nok kan sige, at levestandarden var blevet forbedret grundet bedre landbrug og begyndelsen på industrialisering, men på den anden side var fattigdommen og i nogen grad endda hungersnøden i Danmark i den grad tilstede omkring og i perioden op til 1864. Dog var der lovet guld og grønne skove både for nyreligiøse og opportunister på den anden side af Atlanten, og det var der som sagt rigtigt mange der førte ud i livet.

    I nogle bysamfund var det op imod 2/3 af befolkningen der emigrerede og ca. 300,000 danskere bosatte sig i Nordamerika i årene mellem 1865 og 1914. At det var en omfattende emigration der fandt sted kan man se af, at der i Californien i dag er 207,030 indbyggere af dansk oprindelse, i Utah er der 144,713 af dansk oprindelse og i Iowa har 66,954 menensker med dansk oprindelse, hvilket svarer til 2.3 % af statens befolkning.

    Tager man troen, håbet, kærligheden men også opportunismen fra mennesker har de intet, dermed ikke sagt, at alt bliver som håbet eller forventet…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s