Marie Krarup slår igen

Ifølge formiddagsavisen BT, så slår folketingsmedlem Marie Krarup (DF) nu igen på de angreb, hun er blevet udsat for i forbindelse med hendes blogindlæg om et nyligt besøg på Ny Zealand. Krarup skal på Facebook bl.a. have skrevet:

Vi skal turde forsvare den kristne, vestlige kultur. Den vestlige kultur er ikke truet af frugtbarhedsreligioner fra stenalderen. Når sådanne får plads i vort moderne samfund, er det som en forvildet enkelt jæger fra fortiden, der på sin forhutlede hest kommer til at overskride den vestlige kulturs opløste forsvarslinjer.

Den vestlige kultur er truet af indre opløsning og mangel på selvrespekt. Derfor er det så let for den forvildede jæger at ride gennem linjerne. Hvad vi ikke har opdaget er, at der længere borte skjuler sig en ideologisk sammentømret flok. En hær, der stamper i det fjerne. Den islamiske trussel. Derfor ville det være en god ide at samle os om det, der er værd at forsvare i stedet for at give efter for multi-kulti og opløsning. Vi skal turde forsvare den kristne, vestlige kultur.

Marie Krarup er omgående blevet angrebet af socialdemokraternes handelsminister, Pia Olsen Dyhr, der vist forsøger at skabe sig et navn på sagen. Men denne gang står Krarups parti tilsyneladende omsider fast. “Det skal Pia Olsen Dyhr ikke blande sig i. Hun skal holde sin mund nu. Det rager ikke hende, hvad vi har af politiske holdninger“, skal næstformand Søren Espersen have udtalt til det kulturadikale dagblad Politiken.

***

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til Marie Krarup slår igen

  1. falkeøje siger:

    Sådan!!!
    falkeøje

  2. Mads siger:

    Vestens svaghed bunder i, at højre- og venstrefløjen har ganske forskellige forestillinger om, hvem der er “os” og “dem”. Højrefløjen accepterer venstrefløjen som del af “os”, og går derfor konstant på kompromis med venstrefløjen for at bevare et konsensus i “os”. Indgåede aftaler med venstrefløjen bliver holdt, fordi de jo er “os”.

    Problemet er, at venstrefløjen ikke inkluderer højrefløjen i SIN definition af “os”, og derfor ingen problemer har med at bryde samtlige aftaler, normer og almindeligt pli for at undergrave alt højrefløjen har kært – fordi højrefløjen er “dem”.

    Vestens nedgang vil fortsætte, til højrefløjen ekskluderer venstrefløjen fra “os” og begynder at spille samme spil.

    • vasili siger:

      Hej Mads. Jeg er uenig med dig. Vestens svaghed er at vi har glemt vores tro – kristendommen. Deri har Krarup ret. Mao. vestenssvaghed er, at der overhovedet er noget vi kalder venstre- og højrefløj.

    • Morten B. siger:

      Helt korrekt. Men man kan tilføje, at højrefløjen desværre også har det med at adoptere venstrefløjens værdinormer efter noget tid, mens venstrefløjen på ingen måde kunne drømme om at adoptere højrefløjens.

      Løbet er kørt for den traditionelle højrefløjs vedkommende, og vi bør se os om efter et alternativ, der har modet til at forkaste venstrefløjens dagsorden om en “værdipolitik” og istedet beskæftige sig med identitetspolitik.

      Glem alt om de pæne blå mænd og damer, de hører hjemme i et museum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s