Lorte-Kim og Greven

To mysterier kan politiet ikke løse: Hvor var Henrik mandag formiddag ved 11-tiden den 16. marts 1992. Før bomben kl. 11.32 dræbte ham og raserede kontoret? Hvad havde han i en hvid plasticpose, som han bragte med til kontoret?
Berlingske Tidende 19. marts 1993

Så har jeg fået set lidt nøjere på Ekstra Bladets sensationelle påstand om, at de har fundet “sandheden om bomben i Søllerødgade“. Som de af jer fleste nok har opdaget, så udpeger avisen østtyskeren Marcel Schilf som morder.

Man bruger bl.a. en gammel sag om fremstilling af ulovlige kanonslag mod Marcel Schilf. I Weekendavisen den 10. juni 1993 kunne man bl.a. læse (min fremh.):

Man har sluttet sig til afhøringer af et miljø i Nordsjælland, hvor unge mennesker havde tre ting til fælles: Ulovlig kopiering af videofilm og EDB-programmer, stærkt racistiske udtalelser og fremstilling af sprængstof. Miljøet er gennemtrawlet, al sprængstof der blev fremstillet er sporet, og politiet betragter sporet som efterforsket.

Marcel Schilf døde i 2001 og kan derfor ikke tage til orde mod Ekstra Bladet. Meget bekvemt for avisen. Faktisk lige så bekvemt, som da EB i 1998 rettede samme anklage mod Albert Larsen fra Partiet De Nationale, fire år efter dennes død.

Jeg har brugt tiden til bl.a. at se lidt på to af sagens hovedpersoner, nemlig EB-journalisten Sune Fischer og hans svenske sandhedsvidne, tidligere nazist og nuværende antifascist Kim Fredriksson.

Frederiksson kaldes af både venner og fjender for ‘Lorte-Kim’ p.g.a. nogle særprægede vaner. Efter en dom for grov hustruvold blev han sidste år smidt ud af Nordisk Ungdom. Han søgte så over til Researchgruppen, der har nær forbindelse til tæskeholdet Antifascistisk Aktion (AFA) i København.

Det er tilsyneladende korrekt, at han som ung Malmø-nazist var medlem af Blood and Honour og kan have truffet Marcel Schilf. Men jeg kan ikke finde noget som helst der skulle indikere, at ‘Lorte-Kim’ var involveret i Schilfs lille forretningsimperium. Dermed forekommer det heller ikke specielt sandsynligt, at han skulle have deltaget i et forretningsmøde om “muligheder for at optimere indtjeningen på salg og distribution af cd’er, videofilm og andet merchandise“, som EB påstår.

EBs hovedmand bag Schilf-historien Sune Fischer viser sig at være identisk med ‘Greven’ ,en gammel kending fra det autonome miljø i København. Jeg ved ikke, om han var medlem af AFA. Men det står fast, at ‘Greven’ personligt kendte AFA-stifterne Martin Lindblom og Balder Johansen.

Andreas Rasmussen fra AFA twitter i dsse dage med Kim Fredriksson. For nyligt prøvede Sune Fischer at hverve mig som Facebook-ven.

Efter nøje at have læst de seneste dages EB-historier om Søllerødgade-sagen, så står det mig klart, at hensigten i virkeligheden ikke er at kaste skylden for eksplosionen i Søllerødgade på Marcel Schilf. Kan mistanken hænge ved hans person, er det OK for venstrefløjen. Men det er ikke den egentlige hensigt med historien.

Nej, den egentlige hensigt med Sune Fischers historie er, at der hos den brede offentlighed skal indprentes det indtryk, at Søllerødgade-sagen handler om en brevbombe. Enhver, der har sat sig ind i Søllerødgade-sagen ved, at det er den mindst plausible teori. Men det er samtidig den teori, der bedst kan fjerne mistanken fra den trotkist, der omkom ved eksplosionen.

Hvorfor tror jeg dette er Sune Fischers hensigt? Fordi han både fortier og direkte lyver om væsentlige kriminaltekniske detaljer i sagen. Han skjuler f.eks., at det postbud, der i første omgang påstod at have afleveret en tung pakke til trotkisternes kontor, senere trak sin forklaring i land.

Men Sune Fischer kammer helt over når han skriver, at

…. eksplosionen var så kraftig, at Henrik Christensens hoved og hænder blev revet af, hvorfor han næppe nåede at opfatte, hvad der skete.

Denne påstand er ganske enkelt lodret løgn. Lad mig citere fra Det Fri Aktuelt 13. marts 1993:

I de rygende ruiner fandt man liget af Henrik Christensen. Dét, der var tilbage.
Han blev fundet i den såkaldte ‘fægte-stilling’, det vil sige, at han havde hænderne oppe ved siden af hovedet, som en forskrækket reaktion på en pludselig udvikling på bordet foran sig.
Men vigtigt: hans hænder var næsten ikke kvæstet ved eksplosionen.

Hvorfor lyver Sune Fischer, den gamle autonom, om trotkistens kvæstelser? Det Fri Aktuelt:

Den naturlige følgeslutning vil være, at et offer for en brevbombe netop ikke kan nå at værge for sig og at hænderne derfor vil blive hårdt medtaget. Altså modsat situationen i Søllerødgade, som antyder, at Henrik Christensen havde gang i en proces, som han selv mistede kontrollen over.

***

Dette indlæg blev udgivet i Søllerødgadesagen, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Lorte-Kim og Greven

  1. Gouri al-Fahan siger:

    Sagen er interessant i al sin uopklarede indviklethed. Din gennemgang af den er tankevækkende, omend et enkelt (muligvis trivielt) punkt irriterer mig: Hvorfor sysle med bombesager på kontoret? Hvis jeg ville sysle med bomberi, ville jeg vælge vælge et andet sted, hvor jeg kunne være i absolut fred. Ikke hjemme, naturligvis, men da heller ikke på min politiske organisations kontor.

    Det KAN naturligvis skyldes naivitet eller at der er medskyldige i området, men alligevel: Sidde på et kontor en formiddag og samle sig en bombe. Hmmm.

    • Martin Kasler siger:

      Hvis du læser mit svar til Morten, så kommer jeg netop ind på dette spørgsmål, som han også rejser. Jeg kender stort set intet til bomber, men forestiller mig i givet fald noget med en ledning der skal forbindes, et timer der skal sættes, et låg der skal limes; altså en eller ande teknisk detalje, han i hastværk forsøger at ordne. Altså at bomben var konstrueret et andet sted (Christiania, Ungdomshuset eller Baldersgade kunne være eksempler), men at der lige manglede en eller anden detalje, han så forsøgte at ordne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s