SFI-forsker går efter rød hetz

For nylig kunne jeg fortælle om, hvordan den voldsdømte Rune Eltard-Sørensen fra Modkraft.dk for anden gang indenfor kort tid, tabte en sag i Pressenævnet om nazi-beskyldninger. Den første sag vedrørte mig og den verserer i skrivende stund som injuriesag ved Københavns Byret.

Anden gang rettede ekstremisten sin nazi-beskyldning mod ekstremismeforskeren Jacob Christiansen Senholt, der ligesom jeg gjorde rent bord i Pressenævnet. Via Uriasposten har jeg opdaget, at den unge forsker efterfølgende har trukket sig fra SFIs stort anlagte undersøgelse Kortlægning af anti-demokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark.

Om baggrunden for sin beslutning, siger Jacob Senholts til P4-Østjylland:

Jeg er blevet hængt ud i nogle af de venstre-radikale nyhedsmedier, og jeg ønsker simpelt hen ikke at være en del af den politiserede debat, der foregår mellem venstre-ekstreme og højre-ekstreme i Danmark..

Som det fremgår af hans akademiske hjemmeside, så er Jacob Senholts primære forskningsfelt okkultisme og anden hedenskab indenfor den højreradikale bevægelse. Sådanne strømninger har aldrig sagt mig noget, men som et dannet menneske har jeg da læst klassikeren The Occult Roots of Nazism af Nicholas Goodrick-Clarke.

Flere steder har jeg set Senholts arbejde nævnt i samme åndedrag som netop Goodrick-Clarkes, så der er nok ingen tvivl om, at SFI med Senholts afgang har mistet en kapacitet. Man kunne måske så have ønsket, at han var blevet og havde taget kampen op mod ekstremisterne fra Modkraft og Redox. Men jeg husker stadig hvordan folk som Göran Dahl og Per Landin blev offentligt mishandlet, fordi de insisterede på at undersøge højreradikalismens idéverden seriøst og videnskabeligt (ligesom jeg f.eks. kender historien om RUC-forskeren, der blev presset til at opgive et projekt om Werner Sombart).

Næh, de røde slås beskidt. ‘En finger i øje og et spark i brystet’, som Karl Liebknecht en gang brovtede. Den slags gadeslagsmål forstår man godt en ung, talentfuld forsker ikke vil blandes ind i.

***

Dette indlæg blev udgivet i Den røde terror, Injuriesag, Modkraftsagen, Socialisme, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s