Opdatering omkring injuriesag

I oktober sidste år beskrev Rune Eltard-Sørensen fra Modkraft.dk mig som en “nynazist… organiseret sammen med medlemmer af den militante nazistiske gruppe Blood And Honour”, fordi jeg en gang har været medlem af Den Danske Forening.

Som bekendt vandt jeg en klar sejr i Pressenævnet. Men Eltard-Sørensen ærekrænkende og usande påstande om min person er af så grov en karakter, at jeg efter kendelsen i Pressenævnet har stævnet ham og hans ansvarshavende redaktør, Ulrik Sebastian Kohl, for injurier.

Lige nu har Kohl og Eltard-Sørensen frist til den 2. juli til at anskaffe sig en advokat og indlevere et processkrift, hvor de tager stilling til indholdet af stævningen. Jeg har derefter til den 6. august til indsende et processkrift, hvori jeg tager stilling til indholdet af Kohls og Eltard-Sørensens processkrift. Den 20. august afholder retten så et telefonmøde med parterne, hvor sagens tilrettelæggelse og berammelse skal finde sted.

Det første processkrift fra Ulrik Kohl og Rune Eltard var i øvrigt så håbløst, at jeg havde overvejet at bede retten pålægge dem at skaffe sig en advokat. Det blev så ikke nødvendigt, men under et telefonmøde for nylig, fik jeg det indtryk, at der i dette spørgsmål var en kurre på tråden mellem de to gamle autonome, der tidligere er dømt for både vold og terrorstøtte.

Selv fører jeg sagen på egen hånd, og lige nu ligner det en lige så sikker sejr, som da jeg i april i år blev pure frifundet i den injuriesag, som Andreas Rasmussen fra tæskeholdet Antifascistisk Aktion havde anlagt imod mig, fordi jeg her på RR beskrev ham som “politisk psykopat“. I den sag repræsenterede jeg også mig selv. Rasmussen ville have 30,000 kroner i erstatning. Samme beløb kræver jeg i erstatning fra Kohl og Eltard-Sørensen. Vinder jeg sagen, så har jeg en god fornemmelse af, at retten også vil tilkende mig dette beløb.

***

Dette indlæg blev udgivet i Modkraftsagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Opdatering omkring injuriesag

  1. AEC siger:

    Hø hø …😉

  2. Danskogstolt! siger:

    jeg syntes nu godt du kunne sætte dit krav højere end 30.000 men det aldrig til og vide hvad dommerne mener i sådanne sager, det kan både blive en dreng og en pige!

  3. Jan siger:

    Held & lykke … det bliver spaendende at foelge🙂

  4. Polka Charlie siger:

    Lad os håbe at du rider på en bølge af succes i det danske retssystem – som en ægte patriot fortjener du det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s