Praise the Lord and pass the ammunition

Ifølge Jyllandsposten har den israelske regering givet tilladelse til, at 1200 nye boliger opføres i Judæa og Samaria. Flere end en halv million jøder bor nu i det hellige land.

***

(Illustration: Kvinder fra bosættelsen  Pnei Kedem træner selvforsvar.)

Dette indlæg blev udgivet i Tro. Bogmærk permalinket.

16 svar til Praise the Lord and pass the ammunition

  1. Christian Stormark siger:

    Det forekommer mig, at der er forholdsvis færre terroraktioner rettet mod bosættelser. Hvis det er rigtigt, mon det så er fordi bosættere er godt bevæbnede og trænede?
    Jeg deler lige dette endnu engang, for det er sikkert stadig aktuelt.
    http://www.meforum.org/768/israels-helvede-er-bedre-end-arafats-paradis

  2. Mads siger:

    Teknisk set bor der vel 5 millioner jøder i Det Hellige Land – resten bor bare inden for våbenstilstandslinien fra 1949🙂

    • Martin Kasler siger:

      Du har selvfølgelig ret.

      • vasili siger:

        Hvad er det prisværdige i, at jøder bor i det hellige land?Det er gammelt kristent land, og det burde også være idag!

        • Martin Kasler siger:

          Jeg tror på, Vasili, at jødernes genkomst til det forjættede land, et Israel fra Nilen til Eufrat, er en betingelse for genopstandelsen. Derfor støtter jeg helhjertet eksempelvis bosætterbevægelsen, der millimeter for millimeter opfylder Herrens løfte til Israels børn.

          • vasili siger:

            Jamen, så skal jøderne, som andre folkeslag, kristnes

            • Martin Kasler siger:

              Jamen, Vasili, det turde være banal kristen dogmatik, at jøderne skal samles i det forjættede land og dér omsider erkende, at Jesus af Nazareth er Messias, før Kristus vender tilbage til os. Så selvfølgelig må jøderne kristnes. Derimod synes andre folkeslag ikke som sådan at spille en rolle for Jesu genkomst.

  3. DiE siger:

    Hej Martin

    Læser ofte med her, og finder som oftest det du skriver tankevækkende. Jeg må være ærlig og tilstå at jeg ikke helt kan følge dig i din religiøsitet, men det gør det nu ikke mindre interessant at følge med i hvad du skriver. Selv er jeg mere på linie med de to herrer, der debatterer i denne video http://topdocumentaryfilms.com/who-says-science-has-nothing-to-say-about-morality/ når det gælder tænkemåde og syn på ophavet til eksempelvis moral og etik, omend jeg forestiller mig på de fleste områder i praksis fortsat at ligge væsentlige tættere på dig end på de to i ovennævnte video. Det er nu på mange måder en sjov verden… Nuvel, her får du lige et link mere, som du nok vil nyde mere end det første:
    http://www.youtube.com/watch?v=DXmx_D-9VM8&list=PLZNbQzjTyzHrUF3pjL-JnktN2bDmkkmme (blot for det tilfældes skyld at du ikke allerede er bekendt med dette fantastisk gode og eksplicitte album fra Hank Williams Jr.).

  4. Martin Kasler siger:

    Dejlig sang fra altid kompromisløse Hank Williams Jr. Kender albummet fra youtube, men tak for henvisningen.

    Sådan som jeg forstod Sam Harris, så mener han, at det gode samfund er et samfund, der maksimerer menneskets “well being”. Neurobiologien viser os, at menneskets fri vilje er en illusion. Vore handlinger er ikke viljesakter, men produkter af gener og opvækst. Mordere og voldtægtsforbrydere er derfor ikke moralsk ansvarlige for deres handlinger. Men vi må godt spærre dem inde, fordi de truer andres “well being”.

    Hvis man går fænomenologisk (ja, jeg kender desværre ikke et bedre udtryk) til værks, så er det selvindlysende, at vi har en fri vilje. At vi rent faktisk vælger i – og ikke blot reagerer på – givne situationer. Som kristent er jeg tillige ganske enkelt lodret uenig i, at moral handler om menneskets “well being”. Moral handler om ikke at synde mod Gud. Det moralske liv er et liv i stadig stræben for ikke at synde mod Gud. Og den gode stat er en stat, der forsøger at give sine undersåtter de bedst mulige vilkår for et sådant liv. Vi kan muligvis ikke leve et syndfrit liv. Men vi kan bestræbe os derpå.

    Nå. Nok prædiken for i dag🙂 Jeg kender faktisk udmærket Dawkins og nærer den største respekt for hans utrættelige klapjagt på charlatanen, nu afdøde Stephen Jay Gould. Men hans militante ateisme må jeg selvsagt tage stærkt afstand fra. Jeg kan heller ikke helt forstå den. Men Richard Dawkins (og Harris m.fl.) tilhører nok en race af mænd, der er blevet for begavede. Undersøgelser skal i hvert have vist, at der er klar sammenhæng mellem stigende intelligens og tab af gudsfrygt.

    På den anden side skal man ikke have læst meget af Augustin, Dons Scotus, Roger Bacon eller Thomas Aquinas for at blive klar over, at de var både velbegavede og gudsfrygtige mænd. Så jeg skal ikke kunne sige, hvad der er spil. Men hvis det kræver en vis stupiditet at være tro mod Herren, så har jeg det fint med det. “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”, profeterer skrifterne.

  5. DiE siger:

    Ja, jeg var solgt allerede efter den første sang fra det album og bestilte det derfor med det samme, og har nydt musikken rigeligt siden modtagelsen direkte fra “The United (Socialist) States of America”, hehe. Hank er herlig!🙂 Hvis ikke du kender 2nd Carolina String Band, så kunne de også være en anbefaling værd – der er vist ikke noget med dem på YouTube, men jeg har foreløbig købt tre albums med dem og har endnu til gode at blive skuffet, tværtimod stiger min nydelse af musikken for hver gang jeg hører dem. Her bare et par tekstudpluk:

    “Shout, shout the battlecry of freedom.
    Oh, Dixie forever, she’s never at a loss.
    Down with the eagle and up with the cross,
    And we’ll rally round the bonnie flag, we’ll rally once again.
    Shout, shout the battlecry of freedom”

    og

    “In the battle front we stood when the fiercest charge they made,
    And our soldiers by the thousands sang “to die”.
    But before they reached our lines, they were driven back dismayed,
    And the rebel yell went upward to the sky.
    Tramp, tramp tramp, the boys are marching
    Cheer up comrades, they will come
    and beneath the stars and bars we shall breath the air again as free men in our own beloved home.”

    Det jeg er mest uenig med Sam Harris i, er det omkring velvære for flest mulige, for jeg mener ikke at det kun er kvantitet det handler om; jo tættere nogen står mig (i sociobiologisk forstand), desto vigtigere er deres velvære for mig. Med denne lille justering er jeg pludselig meget på linie med ham rent teoretisk, selvom jeg ikke bryder mig om hans praksis – bl.a. ikke at han er så militant ateistisk, hvilket jeg i bedste fald finder unødvendigt og i værste fald direkte skadeligt. Religion og religiøsitet er helt fint med mig, så længe det understøtter min families, mit folks og mit fædrelands velvære – og så længe det ikke bliver tvunget ned over hovedet på dem, der også virker for familie, folk og fædreland men ikke kan forlige sig med en spirituel dimension i deres liv.

    Jeg må dog også være ærlig og indrømme at Harris går lige et par skridt for langt i forhold til at begrænse muligheden for fri vilje, selvom jeg godt kan følge hans ræsonnement. Men nu hvor vi er ved det med vilje, må jeg så være så fræk at spørge dig om, hvad det er der gør at du vælger at være (så) religiøs/kristen?

    Af de forfattere du nævner er Thomas Aquinas min klare favorit – med Bacon som en meget stærk nummer to. Dons Scotus har jeg aldrig fået læst noget af, men det kunne da være at jeg skulle få rettet op på det ved lejlighed.

    Skulle jeg vælge mellem dit gudsfrygtige idealsamfund og det nuværende multikriminelle mareridt, så ville jeg naturligvis vælge førstnævnte, men jeg tror nu alligevel at der findes en anden og bedre vej i form af en eller anden slags nationaldemokrati, hvor både religiøse og ikke-religiøse kan leve som de vil, så længe de bidrager positivt til, eller som minimum ikke direkte skader, fællesskabet, dets enkelte bestanddele og dets overlevelsesmuligheder.

    Tillad mig i øvrigt også at komme med en sidste anbefaling, som jeg tror du vil synes om – det drejer sig om en bog, som jeg fornyligt har indkøbt til min søn, der er skrevet af Ridder af Dannebrog P. O. Boisen, biskop over Lolland og Falster. Bogen er fra 1811 og har titlen Forsøg til en Fædrelands-Katechismus eller kort Indbegreb af Pligterne mod Konge og Fædreneland.” Bogen er “udarbeidet med nærmest Hensyn til den fremvoxende Ungdom”, og er idet den både er skrevet af en jompetent herre og i en åbenlyst bedre/sundere tid end den vi lever i, så mener jeg at den kan være en god hjælp til at opdrage og danne de små også i dag, hvilket altså også er min intention med den. Jeg fik ved samme lejlighed købt en anden bog af en H. P. Holst med titlen “Frihed og Fædreland – en Børnebog” fra 1844, som jeg også har store forventninger til, men jeg har ikke fået kigget nævneværdigt i den endnu. Heldigvis er den slags endnu til at finde antikvarisk. Jeg nævner det blot, fordi jeg jo ved at du også har to små derhjemme (forhåbentlig er alt fortsat vel både med de små, din bedre halvdel og dig selv).

    • Martin Kasler siger:

      “Down with the eagle and up with the cross”… ja, så er jeg jo solgt🙂

      Jeg opfatter mig hverken som spirituel eller religiøs, og det tror jeg heller ikke andre gør. Jeg er kristen. D.v.s. efter endt læsning af Bibelen, er mindst én sandhed kommet til dig: At Jesus af Nazareth er den i GT profeterede Messias.

      Dermed er Bibelen ikke en bog som alle andre. Men en bog, der dokumenterer Herrens indgriben – og dermed hans eksistens. Af præcis denne grund bliver det indlysende, at Bibelens andre beretninger om Herrens indgriben, først og fremmest i det jødiske folks historie, ikke kan betvivles.

      At være kristen er en aktiv venten på Kristi genkomst, således som det er os lovet i NT. Tegnene på hans komme er os fortalt af profeten Johannes. På den yderste dag vil vi alle blive vejet og målt. Frelst bliver kun de få. Dette er os allerede fortalt. Så det er håbet om og viljen til min, min families, mit folks og mit fædrelands frelse, der gør, at jeg “vælger” at være kristen.

      • DiE siger:

        Jeg forsøger lige igen med endnu et svar, efter at mit sidste forsvandt netop som jeg skulle til at trykke på knappen “Skriv kommentar”, idet min browser gik ned netop da, til min store frustration…

        Det er mit ydmyge og inderlige håb at du vil læse mine skriverier og evindelige spørgsmål i samme ånd, som de er skrevet; med den dybeste påskønnelse, agtelse og respekt for din person og dit arbejde – også selvom jeg ikke helt kan følge dig, eller er enig med dig, i alt.

        Nuvel, tilbage til vor meningsudvekslings kerne; jeg har naturligvis også læst Bibelen, men jeg må være ærlig og tilstå at den ikke har samme betydning for mig som for dig; for mig er den vitterlig bare en bog (omend ofte både gribende og smuk) blandt mange. Også selvom de der tror på dens indhold og budskab hævder noget andet, hvilket jo iøvrigt også gælder eksempelvis Koranen og dennes tilhængere. Jeg har ingen problem med at man/du opfatter Bibelen anderledes end jeg gør det, men jeg kan alligevel ikke helt forstå det bagvedliggende ræsonnement der ligger til grund for den opfattelse at Biblens historier og dens budskab er sandheden, og det er hvad der pirrer min nysgerrighed. Derfor vil jeg tillade mig at stille dig et par yderligere spørgsmål:

        1) Hvad er det egentlig ved Bibelen, der gør at du føler dig overbevist om sandheden i dens indhold og budskab? Jeg formoder det må være noget helt specielt, idet du formentlig også har læst eksempelvis koranen uden på samme måde at blive overbevist af denne. Uanset hvor meget jeg læser Bibelen, så kan jeg bare ikke få mig til at tro på de historier, der skulle “bevise” at Jesus er Guds søn, især når der ikke er andre samtidige kilder, der på nogen overbevisende måde underbygger dette budskab. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg bør betragte Bibelen anderledes end en hvilken som helst anden historisk tekst (dvs. som både levn og beretning, hvor kildeværdien i tilfældet Bibelen er væsentlig større som levn end som beretning), men måske jeg overser noget åbenlyst?

        2) Mener du virkelig at Bibelens beretninger ikke kan betvivles, eller mener du “bare” at de ikke bør betvivles? Selv er jeg i sagens natur overbevist om at de kan betvivles (jeg gør det jo selv!), så jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skal tolke dette dit udsagn.

        3) Hvad vejer tungest for dig; troen på Bibelens sandhed eller håbet om og viljen til frelse? Jeg formoder umiddelbart at de to ting hænger nøje sammen for dig, idet at du nok vil bestride at der skulle være nogen grund til at håbe på eller ville frelsen, hvis ikke Bibelens budskab opfattes som sandt. Men jeg spørger alligevel, fordi jeg jo også selv ønsker en slags frelse for mig, mine og mit (familie, folk og fædreland), og det er også derfor at vi, du og jeg, kan forenes politisk i praksis, fordi dette netop er os, vore og vort; dansksindede mænd af dansk æt med rod i vort fædreland, Danmark. Men dermed ville jeg også mene at det vigtige ikke er, hvad vi måtte tro på og hygge os med af forestillinger og historier, men hvad og hvem vi rent faktisk ER. Mit ønske om frelse er derfor et ønske om frelsen fra dekadens, frelsen fra svaghed og idioti, og frelsen fra dets ultimative manifestation i form af det multikriminelle helvede, der pt truer med at ødelægge det der for mig er godt, sandt og skønt, og som jeg holder så kært; danskheden, i den stærkest tænkelige betydning af dette ord – det der binder danske generationer sammen og muliggør talen om en dansk fremtid.

        Min hensigt med at skrive alt dette, er virkelig at komme til forstå nogle af de ting du skriver, som jeg ikke hidtil har kunnet begribe. Jeg blev eksempelvis noget overrasket, dengang du skrev at du mente at ateisme burde forbydes, omend jeg ikke kommenterede det på daværende tidspunkt. At det gode/moralske samfund/liv skulle være det, der er mindst muligt syndigt er et andet argument, som jeg oprigtig talt ikke kan følge dig i. Og alligevel vil vi igen i meget vid udstrækning have en sammenfaldende praksis, fordi at det som kristne opfatter som synder mod Gud jo, for mig er ting som (også) er skadeligt for samfund, stater og folk, hvorfor jeg også mener det bør undgåes. Der hvor vi, såvidt jeg kan se, ligger længst fra hinanden er derfor i det vi lægger til grund for vor handlen og ikke vor handlen i sig selv. Ikke desto mindre er der dog også tilfælde, hvor det forskellige udgangspunkt giver sig udslag i endog vidt forskellig ageren, som når du f.eks. markerer så klar og tydelig en deltagelse for israelerne i deres konflikt med deres naboer, fordi du mener de har en særlig religiøs rolle, mens jeg udelukkende interesserer mig for dem i den udstrækning at de kan enten gavne eller skade mig, mine og mit. Og det er da, hvad der får mig til at stille mit sidste spørgsmål (for denne gang):

        4) Hvor ligger din primære identitet og loyalitet; hos dine folkefæller eller hos dine trosfæller? Måske skelner du ikke så klart som jeg herimellem, men jeg vil under alle omstændigheder være meget interesseret i at lære dit syn herpå at kende, og især hvordan dit ræsonnement ser ud i detaljer, idet jeg ellers godt kunne forestille mig at et kort svar på dette spørgsmål blot ville lede til endnu flere spørgsmål.😉

  6. Martin Kasler siger:

    Jeg har tillid til, at evangeliernes beretning om Jesu liv, død og genopstandelse er sande. Der kan være andre dele af Bibelen, der ikke skal læses så konkret, men f.eks. allegorisk. Men evangelierne kan jeg ikke forstå, nogen kan betvivle handler om virkelige historiske hændelser.

    Med Jesus opfyldes GT’s profeti om en kommende frelser. Derfor tror jeg også på NT’s profeti om, at Kristus en dag vender tilbage og dømmer nogle til frelse i det evige liv og flere til fortabelse.

    I min konkrete hverdag møder jeg rigtig mange gode mennesker. Hårdtarbejdende, beskedne, blufærdige, søde og hjælpsomme. Det Danmark, som jeg ser gennem massemedierne, afskyr jeg derimod. Så hvem er mine folkefæller? Dem, jeg møder i hverdagen, eller dem, der befolker massemedierne?

    Jeg har ikke læst Koranen, så jeg skal ikke kunne sige, om dens profetier er gået i opfyldelse, eller om den overhovedet indeholder profetier, hvorpå dens troværdighed kan måles. Men muslimens tro på en transcendent moralsk sandhed, hvorpå samfundet må bygges, deler jeg.

  7. DiE siger:

    Hvad er det der gør at du mener at kunne have tillid til beretningen om eksempelvis genopstandelsen? På mig virker beretningen som ren fiktion.

    Der er ganske givet mangt og meget i Bibelen, der er historisk korrekt, men der er bestemt også meget som jeg på ingen måde kan forestille mig er det, ikke mindst undfangelsen ved helligåndens mellemkomst, diverse mirakuløse helbredelser og genopstandelsen, foruden det evige liv i Paradiset og fortabelsen i helvedet og en hel del flere fantastiske historier.

    Mig forekommer det meget klart at NT (hvis tidligste dele som bekendt er nedskrevet ca. 60 år efter Jesu død) er skrevet netop med det for øje at det skulle virke som opfyldelsen af profetierne i GT. Dette kan jeg ikke, selv med min bedste vilje, se skulle gøre førstnævnte mere troværdigt, tværtimod.

    Jeg har stor respekt for kristendommens på mange områder positive betydning for mit land og folk, men jeg er meget langt fra at være overbevist om dens indhold; en Gud, en søn og en helligånd o.s.v.

    Hvis kristendommen kan hjælpe til mit folks og fædrelands frelse, så fint med mig, men jeg tvivler meget stærkt på det. Jeg tror/håber at troens tid som en social kraft er endegyldigt forbi, både den religiøse og den politiske, og at vi snarest muligt vil kunne bevæge os i en mere pragmatisk retning, hvor klassisk dannelse (παιδεία) og klassiske græsk-romerske dyder tilsat lidt traditionelt germansk-nordisk a la Hávamál (praktisk livsvisdom og almindelig høflighed) og Luther (“Hier stehe ich. Ich kann nicht anders”), foruden det smukke begreb “sensus communis” (med alt hvad dette implicerer af fællesskab og fornuft) vil stå i centrum. Dette gør mig dog muligvis til en, indrømmet, ikke mindre drømmer end du selv, omend jeg altid forsøger at forholde mig realitisk til “den virkelige verden.” Hvis du tumler med det Kierkegaard kaldte “troens paradoks”, så tumler jeg altså også selv med et verdsligt paradoks mellem hvad jeg finder henholdsvis virkeligt, sandsynligt og ønskeligt/nødvendigt.

    Nå, men det kan godt være at jeg uanset hvad du svarer mig aldrig rigtig kommer til at forstå din stærke kristendom, men min høje agtelse for både din person og dit virke kan jeg alligevel ikke forestille mig nogensinde vil forsvinde, uagtet vor uenighed om, og i så fald hvad der befinder sig udenfor vort almindelig dødelige intellekts referenceramme og fatteevne.

  8. Martin Kasler siger:

    Ja, undskyld, DiE, jeg havde nær glemt dig🙂

    I modsætning til dig, så oplever jeg evangelierne som skrevne uden anden bagtanke end at få nedfældet, hvad øjenvinder til Jesu liv og død havde at berette, mens de stadig kunne.

    Hvis jeg skulle tage min rationelle hat på, så ville jeg bl.a. sige, at netop fordi Jesus af Nazareth fremstår så sårbar, modsætningsfyldt, enigmatisk, ja, som en nærmest æterisk skikkelse, fremstår evangelier for mig som beretninger, gengivet af mennesker, der af bedste evne gengiver, hvad de så og oplevede i de to-tre år, Jesus virkede.

    Du skriver om tekster o.l., der ikke bekræfter evangelierne (lad os holde os til dem). Nej, men forestil dig, at en af dig kær kvinde dør. I hendes efterladenskaber finder man en dagbog hvori hun skriver, at hun elskede dig. Så tror jeg faktisk, at du ville være ligeglad med, at alle omkring kunne fortælle dig, at det er der da overhovedet intet, der bekræfter.

    Nogenlunde sådan har vi kristne det nok med evangelierne.

    Jeg ser ingen modsætning mellem at være kristen og nationalist. Vi opfylder netop Herrens ønske ved at virke for og i det partikulære som, vi er sat i. Globalisering er grundlæggende oprør mod Gud. Det fortalte han os, da en daværende race forsøgte at rejse tårnet i Babel – skamstøtten over menneskets hybris. Vi er bundet af blod og tungemål. Men ethvert menneske – selv den usleste vilde i Afrika – har uendelig værdi for Herren. Uanset race, må enhver kristen derfor virke for, at enhver anden kristen kan leve fromt og gudsfrygtigt, så denne på den yderste dag også kan sidde som Jesus selv ved Guds højre arm.

  9. vasili siger:

    Smukke ord, Martin.
    Og husk på den gamle treeninghed mellem det smukke, gode og sande.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s