De nye statsfjender

Pressen har de seneste dage sørget for massiv, ukritisk dækning af det officielle Danmarks rapport om såkaldt ekstremise blandt unge i politikredsen Midt- og Vestjyllands 11 kommuner, bestilt af Social- og Integrationsministeriet på vegne af EU.

Den nuværende stat bekender sig – som bekendt – til liberalt demokrati. Det er derfor ikke overraskende, at man i sin rapport definerer ekstremisme som “en negativ eller afvisende holdning til en liberal demokratisk samfundsorden.”

Med andre ord: Hvis du ikke er liberaldemokrat, så er du ekstremist – og dermed en fjende af staten.

Rapporten er skrevet af statsbetalte akademikere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og man har da også valgt ikke at undersøge Midt- og Vestjyllands gymnasier for ekstremise. Så det er tydeligvis kun anti-liberalisme blandt Underdanmarks unge, man vil have opsnuset.

Til at opsnuse unge midt- og vestjyske illiberale, har staten anvendt et omfattende netværk af “faggrupper såsom politi, gadeplansmedarbejdere, medarbejdere på ungdomsklubber, bolig-selskaber, skoler, asylcentre, varmestuer, kulturhuse og behandlingshjem”.

Statens informanter er altså fortrinsvis offentligt ansatte. Det er veldokumenteret, at offentligt ansatte massivt stemmer på venstrefløjspartierne. Således har filosoffen Henrik Gade Jensen f.eks. kunnet konstatere, at “hvis dansk politik skulle styres fra lærerværelserne, ville rød blok kunne regere med et næsten folkedemokratisk flertal på 84 % af stemmerne.”

Med andre ord kan vi altså roligt antage, at flertallet af de “informanter” (i folkemunde stikkere), som Social- og Integrationsministeriet har pudset på Underdanmark, er tilhængere af partier som Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Enhedslisten er tæt forbundet med organisationen Socialistisk Ungdomsfront (SUF). Sidste år udsendte Social- og Integrationsministeriet en diger rapport om politisk ekstremisme i Danmark. Heri karakteriseres SUF som “en radikal politisk gruppering“.

I den nye rapport trækker man flittigt på resultaterne fra sidste års rapport. Samtidig kan vi konstatere, at der i politikredsen Midt- og Vestjylland er aktive SUF-afdelinger i bl.a. Herning og Viborg. Alligevel hævder ministeriet, at man “ikke [har] fundet antidemokratiske venstreorienterede grupper i området.

Vi kan også med rimelighed stille spørgsmålstegn ved pålideligheden af det såkaldte frontpersonale, der i så overvældende antal optræder i rapporten som regeringens informanter. I hvert fald kommer det sikkert for de fleste som en overraskelse, at dette frontpersonale kan udpege motorcykelklubben Devils Choice i Holstebro som en af Midt- og Vestjyllands hele to “voldelige højreekstremistiske organisationer“.

I rapporten vedgår man, at der intet objektivt belæg er for at tillægge Devils Choice MC, der en landsdækkende støtteklub for Hells Angels, nogen politisk overbevisning overhovedet. Det er alene anonymt frontpersonales påstande om “en vis fremmedfjendskhed, der fx understøttes af tilstedeværelsen af nazistiske symboler“, der kvalificerer klubben til stemplet “voldelig højre ekstremist”.

Nu ved jeg tilfældigvis, at Hells Angels i snart mange år ikke har tilladt ‘nazistiske symboler’ (vedtaget af hensyn til klubbens tyske afdeling). Så jeg har svært ved at tro på, at Hells Angels’ officielle støtteklub pryder sig med hagekors eller lignende.

Nej. Jeg tror mere på, at det pågældende frontpersonel er så politisk ekstremt til venstre, at snart sagt alt hos dem, de hader og frygter, bliver fortolket ud i det (højre)ekstreme. Vi kan i hvert fald konstatere, at man andetsteds i rapporten karakteriserer udtrykket “Fuck Antifa” som udtryk for nazistisk ideologi. I samme åndedrag skriver man:

Antifa benyttes synonymt med Antifacistisk Aktion, der har som formål at bekæmpe højreekstremistiske grupper.

Mens man altså uden fjerneste belæg beskylder motorcykelklubben Devils Choice for politisk vold, så nævner man ikke det fjerneste om, at Antifascistisk Aktion er en erklæret voldelig gruppe med stribevis af medlemmer dømt for brandstiftelse, narkohandel, væbnede røverier, grov vold m.v.

Den anden af de to “voldelige højreekstremistiske organisationer”, der – ifølge Social- og Integrationsministeriet – huserer i politikredsen Midt- og Vestjylland, er Danish Defence League (DDL). Organisationen er erklæret ikke-voldelig, erkender rapporten, men…

Da DDL har en åbenlys interesse i at fremstå som ikke-voldelige, kan deres offentlige udsagn ikke uden videre tages for pålydende. Det må i stedet regnes for mere troværdigt med det forskellige uafhængige front-personale og ofres udsagn. DDL må derfor regnes som en både antidemokratisk organisation i forhold til sine holdninger og som voldelig ekstremistisk i sine handlinger.

Men ligesom i tilfældet med Devils Choice, så foreligger der ingen dokumenterede tilfælde af politisk vold fra DDL’s side. Man henholder sig i rapporten alene til nogle informanters andenhåndsberetninger om “trusler og overfald på 3 personer, der… bliver forfulgt af DDL”.

I rapporten undersøger man ingen steder, om disse andenhåndsberetninger har noget på sig. Man stiller heller ikke spørgsmålstegn ved, om DDL som organisation i givet fald stod bag, eller om enkeltmedlemmer på egen hånd begik de påståede lovovertrædelser. Man stempler kort og godt en hel organisation på rygter.

Størst omtale i rapporten får Danskernes Parti (DP), der med landskendte Daniel Carlsen stiller op til det kommende kommunevalg. Man hævder bl.a., at Carlsen er tidligere medlem af Dansk Folkeparti. Det har han mig bekendt aldrig været.

I rapporten må man erkende, at DP “vil bevare det repræsentative demokrati“. Alligevel klassificerer man partiet som udtryk for “antidemokratisk ekstremisme“, fordi DP “ikke lever op til…  liberale demokratiers ligheds- og toleranceprincipper“. Selv om man er overbevist demokrat, så er man ifølge Social- og Integrationsministeriet nemlig anti-demokrat i fald man ikke “i videst muligt omfang tolerere de forskelle i livsstil og holdninger, som findes eller opstår“…

Som tidligere påpeget, så tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn ved lødigheden og den politiske neutralitet hos de (anonyme) informanter, som ministeriet bygger sin EU-ønskede rapport på. Den samme mistillid mener jeg, vi med næsten større ret kan nære mod de statsansatte akademikere, der har forfattet rapporten.

Deres faglige underlødighed bliver i næsten pinlig grad blotlagt i afsnittet om Danskernes Parti, hvor man fuldstændig ukritisk kolporterer anonymt frontpersonels påstand om, at partiet har “hyret “gorillaer”… med store muskler og Holger Danske- og Dannebrogstatoveringer.”

Tone og indhold i Social- og Integrationsministeriets rapport adskiller sig ikke væsentligt fra det, vi for nylig kunne opleve i forbindelse med Ekstra Bladets hetz mod Danskernes Parti. Og jeg kan da heller ikke frigøre mig fra en følelse af, at det primære formål med at udsende rapporten om Midt- og Vestjylland, hvor DP har sin base, her lige op til det forestående kommunevalg, er at skræmme flest muligt fra at stemme på partiet.

Frem til næste år skal der udkomme i alt ti sådanne rapporter om anti-liberalisme i Danmark.

***

Dette indlæg blev udgivet i SFI. Bogmærk permalinket.

3 svar til De nye statsfjender

  1. falkeøje siger:

    Derfor kommer vi ikke udenom at væbne os, først med en modstandsbevægelse, senere med en egentlig borgerkrig.

    falkeøje

  2. Hans Und siger:

    Hr. Carlsen udnævnes til fhv. medlem af DF:

    “Han var efterfølgende medlem af Dansk Folkeparti (DF). Han var dog ikke tilfreds med den førte politik, og Danskernes Parti blev ifølge formanden stiftet, fordi han ville stifte et parti, der gør, hvad DF siger, at de vil gøre, men som de ikke gør. ”Vi vil ikke være stuerene.”

    Enhedslisten/SFs væbnede gren og efterretningstjeneste, AFA, postulerres at være “ikke voldlig” ligesom forbindelsen til det kommunistiske sammenrend (Enhedslisten/SF) forties.

    Det er i det hele taget et makværk.

    Men man kan da håbe på, at det faktisk er niveauet hos de røde-fascister. Forkert analyse og forkert virkelighedsopfattelse føre naturligt til “forkerte” beslutninger og initiativer.

  3. Hans Und siger:

    liberale demokratiers ligheds- og toleranceprincipper

    Er der overhovedet nogen, ikke mindst dem der bruger begreberne, der ved hvad indholdet er?

    Eller er der blot tale om nye typer af besværgelser; f.eks. som i den sovjetiske straffelovs artikel 70?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s