Kommunistisk valgkamp III

I søndags havde TV2/Fyn og TV Syd arrangeret direkte valgdebat med de forskellige partiers spidskandidater til regionsrådsvalget i Region Syddanmark. Forud havde det vakt opsigt, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er gået i valgforbund med Frihedspartiet, der på sin hjemmeside bl.a. skriver:

Alle, som har Muhammed som forbillede skal vi være varsomme med. Derfor bør vi lukke grænserne og sende mennesker, hvis forbillede er Muhammed tilbage til deres hjemlande. Det er for risikabelt at beholde dem…

De skal blot ikke være her, for deres ideologi vil udrydde os lige så langsomt – om ikke af andre årsager, så fordi de føder sig til flertallet.

I regionen opstiller tillige listerne Frit Danmark og Jylland Først, samt naturligvis Danskernes Parti.

Den direkte TV-debat skulle have været afholdt i vandrehallen på Odense Universitetshospital, men efter trusler fra det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion (AFA), blev mødet flyttet til et lukket auditorium.

Alligevel lykkedes det 2-3 antifascister at snige sig ind blandt publikum og med hadefulde tilråb fik de kortvarigt afbrudt den demokratiske debat. Bøllerne blev dog hurtigt anholdt og fjernet fra stedet.

AFA’s mødeterror blev støttet af Enhedslistens tidligere folketingskandidat Lene Junker, der i hadske toner vendte sig imod, at vælgerne fik høre alle partier. Junker bragte sig dermed i modsætning til Enhedslistens spidskandidat til regionsrådsvalget, Vibeke Syppli Enrum, der godt turde tage debatten med Danskernes Parti.

Lene Junker har baggrund i det lille ekstremistparti Internationale Socialister (IS), der i 2006 gik ind i Enhedslisten. Allerede året efter fik Junker alvorlige partiprygl, fordi hun offentligt hyldede “.. bevægelser… forbundet med regimer, der er ansvarlig for tortur og henrettelse af titusinder, ikke mindst talrige venstreorienterede”, som medlemmer af bestyrelsen for Enhedslisten i Region Syddanmark den 4/8 2007 skrev til Fyns Stiftstidende.

Bestyrelsesmedlemmerne fortsatte:

Vi skal på det kraftigste understrege, at hun hverken repræsenterer Enhedslistens vedtagne politik eller os med de synspunkter, hun tilkendegiver… Enhedslisten går konsekvent ind for demokrati og menneskerettigheder. Vi har en forventning om, at folk, der ønsker at repræsentere os, gør det samme!

Lene Junkers udemokratiske sindelag er altså velkendt i Enhedslisten, ligesom det sikkert ikke er tilfældigt, at hun nu dukker op i forbindelse med grov chikane af en TV-debat. Kigger vi tilbage i historien, er den slags metoder nemlig ikke ukendte i IS.

Længe før Antifascistisk Aktion blev stiftet i 1992, udgjorde medlemmer af IS den hårde kerne i organisationen Fællesinitiativet mod Racisme (FIR), der fra 1987 specialiserede sig i mødeterror mod først og fremmest Den Danske Forening. FIR’s erklærede formål var ( ligesom senere Antifascistisk Aktions) med alle midler at forhindre indvandrerkritikere i at blive hørt.

Den mest radikale indvandringskritik kom fra de danske nationalsocialister. Den 14. april 1989 var deres formand, Poul Heinrich Riis-Knudsen, inviteret til debat i underholdningsprogrammet Eleva2ren. Under ledelse af den nu afdøde Demos-fører, kommunisten Erik Jensen, angreb bevæbnede FIR-medlemmer studiet og fik på den måde afbrudt programmet.

Nu tror jeg ikke, at der er en direkte forbindelse mellem et knapt 25-årigt voldeligt angreb på et TV-studie i København og så søndagens ballade på Odense Universitetshospital. Der er nok snarere tale om en mentalitet, der forbinder Antifascistisk Aktion med tidligere tiders velprøvede metoder.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme, Den røde terror. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s