Antifascistisk Enhedsliste-kandidat støtter dømt brandstifter

I forgårs kunne man på TV Syds hjemmeside læse følgende:

De der havde set frem til at høre Enhedslistens visioner for Fredericias fremtid, skulle lytte usandsynligt godt efter i dag, da der var valgdebat på HTX Lillebælt. Spidskandidaten Cecilie Roed Schultz forlod nemlig mødet med det samme, da hun fandt ud af, at Danskernes Partis kandidat Morten Schjetne også skulle deltage.

Ifølge samme artikel, så lover Cecilie Roed Schultz også fremover at isolere sig fra den kommunalpolitiske debat:

På mandag er TV SYD’s valgkaravane direkte til valgdebat i Fredericia. Her er både Cecilie Roed Schultz og Morten Schjetne inviteret.

– Jeg havde ikke tænkt over, at de kunne være inviteret før det her i dag, men hvis de kommer der, melder jeg afbud til det, siger Cecilie Roed Schultz.

Den 5. november kom Cecilie Roed Schultz for skade at påstå, at Radio24syv før tid havde afbrudt en udsendelsesrække om Danskernes Parti. Efter henvendelse fra radiostationen, måtte Enhedslistens spidskandidat i Fredericia trække sin udtalelse tilbage.

På Facebook hylder Cecilie Roed Schultz den voldelige hackergruppe Redox, hvis medlemmer ikke overraskende flokkes om hendes FB-profil. Selv er Cecilie da heller ikke noget ubeskrevet blad. I 2009 lod hun sig afbillede – med sønnen Ask på armen – i det kommunistiske partiorgan Arbejderen. Af artiklen fremgår det, at Cecilie Roed Schultz året før var stukket af fra Fredericia, efter PET havde haft flere samtaler med hende om hendes aktiviteter i “det lokale antifascistiske arbejde“.

På sin officielle partiprofil skriver Cecilie Roed Schultz bl.a.:

… jeg har udgivet bogen Grøn Glæde om vegetarkost, hvor al indtægt går til dyreværnsforeningen Anima.

Om Anima kan auktionshuset Kopenhagen Fur oplyse følgende:

Gruppens daværende formand Tanja Høyer Jørgensen sagde i oktober 2009 til Jyllands-Posten, at “de tre er ikke længere aktive i Anima” om de tre Anima-aktivister, der blev dømt lange fængselsstraffe for brandstiftelse og politisk motiveret hærværk mod en minkfarm. Det passer imidlertid ikke. Jan Mølskov Justesen, som modtog den længste fængselsstraf på 1 år og 9 måneders og efter dommen i 2003 tog navneforandring til Jan Sorgenfrei, er særdeles aktiv i Anima, hvor han er en af de ledende figurer.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme. Bogmærk permalinket.

5 svar til Antifascistisk Enhedsliste-kandidat støtter dømt brandstifter

  1. Santor siger:

    Og jeg der troede at venstrefløjen “ville tage debatten”🙂

  2. Morten Borup siger:

    Damen begår sandelig nogle besynderlige udsagn. Her er eet, hvor hun reelt siger, at der ikke er plads til hende selv:

    “Der er plads til alle, der giver plads til alle. Det gør de ikke. Derfor synes jeg ikke der skal være plads til dem.” (Facebook)

    Som med så meget andet fra den kant, skal man ikke forsøge at finde logikken…

    Mens Redox sad på anklagebænken i en sag om bl.a. grov vold, våbenbesiddelse og hærværk (som pressen formildende døbte “hackersagen”) udtalte hun:

    “Jeg har intet andet end ros til overs for Redox!”

    Damen er en sand gave til enhver debatmodstander, så det var vel klogt nok af hente at flygte fra det omtalte panel – for sidenhen at kalde sin flugt for “politisk mod”.

    Men jeg er nok ved at være for gammel til politik. For mig handler mod om at turde at se sin modstander i øjnene.

    • Martin Kasler siger:

      I hvert fald skylder Cecilie Roed Schultz at forklare vælgerne, hvad hun har tænkt sig i fald både hun og jeres kandidat bliver valgt ind i Fredericia Byråd. Blive væk fra alle byrådsmøder? Overlade pladsen til sin – måske lidt mere modne – suppleant? Eller kalde på AFA, så jeres kandidat kan få nogle bank?

  3. Michael Larsen siger:

    Rolig nu Martin Kasler
    Lad os nu se valgresultatet først. Det er ikke alle der støtte dette neonazistiske parti, at du gør siger meget om dig.

    • Martin Kasler siger:

      Nej, vi behøver såmænd ikke vente på valgresultat for Fredericia kommune, for Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten har allerede trukket i land (det blogger jeg om senere.)

      DP er, i modsætning til de forskellige kommunistpartier, ingen trussel mod mig og mine, så i den forstand vender jeg ikke imod DP. Om de klarer sig godt eller dårligt ved KV2013, er mig ligegyldigt. Det er mere kommunismen, dens forklædninger og metoder, der har min interesse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s