Europas kristendom

Det turde være velkendt, at da kristendommen i tidlig middelalder nåede Nordvesteuropas germanske folkeslag, skete det i en form som de blonde kæmper kunne genkende og værdsætte. Religionshistorikeren H.R. Ellis Davidson skriver således i Gods and Myths of Northern Europe:

The new faith was presented to them as a fighting one, and this they saw as natural and desirable. The Picture of Christ as a warrior, combating the forces of evil, was a Development and a reflection of their vague ideas of their Sky God.

I Honour in German Literature slår litteraturhistorikeren Georges Fenwick Jones til lyd for, at påvirkningen også gik den anden vej. Faktisk mente han, at germaniseringen af kristendommen blev å dybtgående, at han skrev en slags parodi (med tydelig inspiration fra Hávamál) på Matthæusevangeliets Bjergprædiken, som Fenwick Jones mente bedre udtrykte essensen af den historiske kristendom:

Blessed are the rich, for they possess the earth and its glory.

Blessed are the strong, for they can conquer kingdoms.

Blessed are they with strong kinsmen, for they shall find help.

Blessed are the warlike, for they shall win wealth and renown.

Blessed are they who keep their faith, for they shall be honored.

Blessed are they who are open handed, for they shall have friends and fame.

Blessed are they who wreak vengeance, for they shall be offended no more, and they shall have honor and glory all the days of their life and eternal fame in ages to come.

I 1994 tog historiker og teolog James C. Russell tråden op fra Fenwick Jones i The Germanization of Early Medieval Christianity. Heri argumenteres der for, at germaniseringen af kristendommens lære blev så dybtgående, at kristendommen ved indgangen til højmiddelalderen helt havde kappet rødderne til den mellemøstlige oldkirkes judeo-hellenistiske anskuelser.

Ifølge James Russell har der i hvert fald siden det tysk-romerske kejseriges grundlæggelse været hård strid mellem den germanske og judeo-hellenistiske opfattelse af kristendommen. Russell skriver:

After the influence of Ottonian emperors and their successors in Rome during the tenth and eleventh centuries helped to make a Germanized form of Christianity normative throughout Western Europe, Christianization efforts continued as efforts as movements of reform and renewal. To restore the ideal of ecclesia primitive was the goal of the Gregorian, Cistercian and Franciscan reform movements of the later middle ages, as well as the Protestant Reformation and the Second Vatican Council.

James C. Russell fortsætter:

Implicit (and sometimes explicit) in this goal has been the de-emphasis, if not the repudiation, of the early medieval Germanic influence on Christianity. The recently accelerated, and hence more perceptible dissociation of the Roman Catholic and other Christian churches from their European heritage may have contributed toward a reciprocal dissociation of many Christian of European descent from these churches, and possibly from Christianity altogether.

Jeg ved ikke, om Russell har ret. Men det har dog f.eks. slået mig, at den kristenhed, vi befinder os i fra Beowulf til Malory, ligger milevidt fra den “slavemoral”, som Nietzsche raser imod.

***

(Illustration: Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. Juni 1219, Christian August Lorentzen 1809.)

Dette indlæg blev udgivet i Tro, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til Europas kristendom

  1. vasili siger:

    Hej Martin. Unægteligt et spændende indlæg. Først og fremmest håber jeg, at du senere vil skrive flere indlæg om emnet.
    Jeg indrømmer, at kirkehistorie, som det vil ret beset er, ikke er min stærke side, men har “The Picture of Christ as a warrior….”, ikke været meget tidligere i kristendommen, jvf. “In hoc signo vinces”? For ikke at nævne Kristus´ “missionsbefalingen” – “Mig er givet alt magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” matt, 28,16.
    Gnosticismen blev “smidt ud af kirken”, allerede i dette 2.århunderede, jvf. http://www.kristendom.dk/artikel/267259:Judasevangeliet–Hvorfor-gnostikerne-tabte-kampen-mod-kristendommen.
    Mao. er der et nybrud med introduktionen af kristendommen til Norden?

  2. vasili siger:

    Hej Martin. Først og fremmest tak for dit link.
    Du skriver, “Man kan jo altid debattere, hvornår et nybrud er et nybrud”, og det har du ret i.
    Klodevig, skulle være døbt af Biskop Remigius (år 496) med følgende ord “Bøj din nakke i ydmyghed! Tilbed hvad du før har brændt, brænd hvad du før har tilbedt”. (Dick Harrison, Krigere og helgener s.62).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s