Injuriesag for retten (Martin Kasler mod Rune Eltard-Sørensen)

I går, tirsdag den 14. januar 2014, var jeg i Københavns Byret for at føre min injuriesag mod den voldsdømte venstreekstremist Rune Eltard-Sørensen, der en artikel på den såkaldte netavis Modkraft i oktober 2012 bl.a. påstod, at jeg er nynazist.

Fra Procesbevillingsnævnet var jeg orienteret om, at Rune Eltard-Sørensen havde søgt fri proces og hans advokat gjorde efter min mening også en solid indsats på hans vegne. Men med mig i sagen havde jeg bl.a. en klokkeklar kendelse fra Pressenævnet, der fejer Eltard-Sørensens såkaldte dokumentation fra de ekstreme venstrefløjsgrupper Demos og Redox af bordet som dokumentation for noget som helst. Da Eltard-Sørensen i retten selvfølgeligt heller ikke havde meget andet at forsvare sig med, var det altså på mange måder seriøst op ad bakke for hans advokat.

Under sagen forsøgte Eltard-Sørensen sig med en af de længste og mest vævende forklaringer på, hvad nynazisme er, som jeg nogensinde har hørt. Da jeg overfor for retten kort skar igennem og sagde, at med udtrykket “nynazister” mener man i almindeligt sprogbrug en ny generation af nazister, lignede Eltard-Sørensen en slagen mand.

I retten forklarede Rune Eltard-Sørensen, at han i oktober 2012 beklædte en ulønnet stilling som journalist og nyhedsredaktør, men at han ikke længere er ansat på Modkraft. Enhver kan ved selvsyn dog konstatere, at rygeren Eltard-Sørensen stadigt skriver flittigt på siden. Men det synes at være korrekt, at han ikke længere står anført som medarbejder på Modkraft.

Jeg havde oprindeligt også anlagt sag mod Modkrafts daværende ansvarshavende redaktør, Enhedslistens terror-dømte Ulrik Sebastian Kohl. Men da Kohl i sit påstandsdokument påberåbte sig, at Eltard-Sørensen havde skrevet og publiceret den famøse artikel uden hans vidende, hævede jeg sagen mod Kohl. Det fremgår nemlig klart af Medieansvarsloven, at i et sådant tilfælde kan redaktøren ikke pålægges et medansvar for sin journalists eskapader.

Kohl forsøger at få sine sagsomkostninger betalt af mig, fordi han betragter sig som vinder af sagen. Overfor retten har jeg påpeget, at Ulrik Kohl siden oktober 2012 har været bekendt med, at der var en injuriesag på vej, og at han i den mellemliggende periode har haft masser af tid og lejlighed til at forklare sagens rette sammenhæng, uden at gøre det. Dermed har Kohl overtrådt Retsplejelovens forbud mod ‘overflødige processuelle skridt’ og skal derfor tværtimod ‘erstatte modparten udgifterne herved’.

Man skal som bekendt være yderst forsigtig med sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men i skrivende stund føler jeg mig overbevist om, at jeg vinder både sagen om Rune Eltard-Sørensens injurier og Ulrik Sebastian Kohls omkostninger. Der falder dom den 11. februar.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antifascisme, Injuriesag, Modkraftsagen, Rune Eltard-Sørensen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Injuriesag for retten (Martin Kasler mod Rune Eltard-Sørensen)

  1. Santor siger:

    Respekt🙂

    Håber virkelig at dommen falder ud til din fordel.

  2. jens siger:

    god vind

  3. Hans Und siger:

    Kunne han fremlægge noget som helst skriftligt? Altså noget du har skrevet.

    Mht dep-chef Zwisler og tilknytning til BZ og omliggende miljø, så skulle han have været en talentfuld fodboldspiller i Ølstykke i den meget tidlige ungdom.

    • Martin Kasler siger:

      Jo, Eltard-Sørensen forsøgte sig med et par tekster her fra RR, men det virkede kraftløst og uden overbevisning. Et greb efter halmstrå.

      Flere har spurgt, så lad mig her oplyse, at i modsætning til sin fedladne kontubernal Andreas Rasmussen, så dukkede Rune Eltard-Sørensen ikke op beskyttet af et tæskehold. Derimod var der en jurastuderende til stede, som tydeligvis havde nær forbindelse miljøet.

  4. Pingback: Modkraft i retten | Nationaldemokraten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s