Kirkestrid

Det kulturmarxistiske organ Information har en interessant artikel om den strid, der i dag hersker indenfor den danske folkekirke, og som kirkeeliten er ved at tabe:

Kampen står mellem to forskellige gudsopfattelser. På den ene side, hvad Claus Thomas Nielsen selv kalder ’traditionel kristendom’ og troen på den almægtige, skabende Gud, som fra sin plads i kulissen styrer begivenhedernes gang. En Gud, som er forud for universet, og som er forudsætningen for fornuft og moral.

Over for denne (sande) opfattelse af kristendommen, står den humanistiske:

Heroverfor opfattelsen af Gud som den afmægtige Kristus på korset, Gud forstået som afkald på magt, som svaghed, som menneske.

Retningen kaldes også ‘kristen ateisme’. Som en af dens ideologer forklarer til Information:

Med ’kristen ateisme’ skal her forstås, at kristendommen i sin kerne er religionsopløsende. Kristendommen sætter mennesket fri fra religiøse bindinger og dermed også fra troen på en overnaturlig, almægtig Gud eller andre metafysiske forestillinger. I den forstand er kristendommen a-teistisk…

Men dette afvises selvfølgelig af førnævnte Claus Thomas Nielsen:

Postmoderne kristendom er med den britiske forfatter C.K. Chesterton ord ’kristne dyder, der er gået amok’. Kristendom er ikke afsæt for hvilken som helst teologisk tolkning, men derimod radikalt ekskluderende. Enten er det sandt eller også er det ikke sandt…

Information fortsætter:

Den aktuelle debat om gudsopfattelser er med til at understrege en af de mest iøjnefaldende bevægelser, nemlig forbrødringen mellem de traditionelle ærkefjender Indre Mission og Tidehverv, som nu mødes i fælles modstand mod vielser af homoseksuelle, kamp for ægteskab og familieværdier – og især for Tidehvervs vedkommende kritikken af islam. Og nu altså også i forsvaret af troen på en almægtig, skabende, overnaturlig Gud.

Det dejlige budskab er så, at folkekirkens ateistiske elite er stærkt presset af alliancen mellem Indre Mission og Tidehverv (og visse frikirker). Det påstår i hvert fald en såkaldt ekspert:

Den aktuelle debat er et godt eksempel på, at den rummelige folkekirke og dens fortalere er presset. Den lighedstænkende velfærds-folkekirke, vi kender fra det 20. århundrede er fortrængt af en langt større opmærksomhed på forskelle: Mellem kristendom og islam, mellem kristendom og ateisme eller mellem forskellige gudsopfattelser. Hvor går grænsen? Er du med os eller mod os? Det er den der sort-hvide ting, som også kendetegner kulturkampen, der nu er trængt ind i teologien og den kirkelige debat…

Ateisterne ud af kirken! Længere er den jo ikke for enhver sand kristen.

***

Dette indlæg blev udgivet i Tro. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s