“Fy”, sagde EU

Så er det officielt. Krim har ved en folkeafstemning løsrevet sig fra Ukraine og søger nu optagelse i den russiske føderation.

Noget overraskende for mig er Dansk Folkeparti gået imod den af aksen USA og EU dikterede linje og vil anerkende afstemningen. Vestmagterne truer med sanktioner, men i kulissen bliver Rusland diskret støttet af det mægtige Kina. I britiske The Telegraph observerer en politisk kommentator som så:

The emerging Russia-China axis is among the most under-reported major trends   of our time. The stronger it gets, the more power the West cedes to the  East. Our response to Ukraine is strengthening relations between Moscow and Beijing, uniting them in opposition to our actions. Serious diplomatic  damage has been done – and it could get a lot worse yet.

Mens Ukraine har reageret på Krims løsrivelse ved at mobilisere 40,000 reservister, har EU reageret med sanktioner mod 21 enkeltpersoner fra Rusland og Krim. Ja, der bliver sørme slået i bordet, dernede hos vor ansigtsløse magtelite i Bryssel.

***

Dette indlæg blev udgivet i Rusland, Ukraine. Bogmærk permalinket.

4 svar til “Fy”, sagde EU

  1. anders Sørensen siger:

    Du har så evigt ret….Af samme grund trækker russerne på skulderen over sanktionerne fra EU. Russerne har opgivet vesteuropa, som et sted hvor man ligge sine investeringer.
    For nogle russiske politikere er det en ydmygelse ikke at være på EUs sanktionsliste, for det er jo det samme som at de ikke har været patriotiske nok.

  2. Peter Jakobsen siger:

    Jeg kan ikke lade være med at smile i mundvigene når alle EU’s udenrigsministre mødes til stort topmøde for at lave “sanktioner” mod 21 personer. Ingen kan jo tage dem seriøst.

    Ruslands og Kinas tilsyneladende forbrødrelse tydeliggør kun den tendens, som bliver mere og mere klar; Vestens og Europas geopoliske gravitas er for nedadgående. Det gamle kontinent klynger sig til vraggodset fra oplysningstiden, mens det forfalder religiøst og (geo)politisk.

  3. Morten Borup siger:

    Hvis Putin skulle vise sig at være een af de 21 privatpersoner, der skal føle EU’s vrede på egen krop, vil det sikkert føre til en krise, som strækker sig udover den rent diplomatiske. Men det skulle undre mig, hvis han er på listen, som vil blive offentliggjort i nær fremtid.

    Hvad der ikke undrer mig er, at Espersen spiller sit efterhånden velkendte nazi-kort. Dermed antager han samtidig Putin’s syn på krisen, nemlig at den udover så meget andet handler om en retfærdig kamp mod “fascismen og antisemitismen” i Kiev (at lederen for overgangsregeringen i Kiev selv er jøde, gør imidlertid Putin’s og Espersen’s udsagn lettere komiske).

    Jeg tror nu ikke på, at krisen ender i en krig mellem NATO-landene og Kreml. Kina har bebudet sin ankomst på banen, og om man så bevæbnede hver eneste kinesisk soldat med en gaffel, ville de stadig kunne løbe samtlige NATO-styrker over ende. Desuden er NATO mere end rigeligt hængt op i forvejen i endeløse konflikter uden mål og med.

    Men skulle man alligevel forestille sig en krigsårsag, vil det være, at Vesten (læs: Det Liberale Demokrati) desperat mangler en ideologisk modstander for ikke at kollapse. Da Det Liberale Demokrati (fra nu af: DLD) nemlig knuste sin sidste modstander i 1991, forsvandt også den modstander, som en virkelighedsfjendsk ideologi er så afhængig af, hvis den skal have en overlevelseschance i denne verden.

    DLD’s principper, som er arven fra Oplysningstiden’s forkerte antagelser om mennesket og dets plads i verdenen, indbyder i sig selv til et slutteligt kaos. Det gør alle fejlagtige verdensanskuelser. Med tabet af den sidste ideologiske modstander, fik vi en 20-årig periode, hvor alle DLD’s fejlantagelser faktisk kom til udtryk i praksis. Masseindvandringen, som er begrundet i “individets ukrænkelige rettigheder til alt”, er en naturlig følge af DLD-logik. Kaos synes uundgåeligt, og selv DLD-højborgen EU er ved at opsplitte indefra.

    For at redde DLD er det nødvendigt med en ny, ideologisk modstander af et vist format som det, vi havde under den Kolde Krig. De neo-konservative i USA forsøgte sig med islamismen, men den er for tam. DLD kan sønderbombe hele den islamiske verden, uden at een eneste europæisk eller amerikansk civilist vil komme til at føle sig personligt involveret. Der er brug for en sejere modstander, og her kommer Putin belejligt ind i billedet.

    Det bekymrer ikke DLD, at Putin faktisk i vid udstrækning er en mand af deres egen ideologiske støbning. Putin er multikulturalist, kapitalist og globalist som de andre. Kritikken af hans politik baserer sig mest på russiske homoseksuelles rettigheder, hvilket ret beset er en ubetydelighed i verdenssammenhæng. Byen Moskva er til gengæld blevet et multietnisk helvede som følge af Putin’s bestræbelser på at indlemme muslimske randstater i sit rige – helt i bedste DLD-ånd. Men han kan blive den nogenlunde jævnbyrdige modstander, som DLD har desperat har brug for ikke at gå under i sit eget uundgåelige kaos.

    • Anders Sørensen siger:

      Du kan bare ikke lide Putin. Det kan jeg jo ikke stille så meget op imod.
      Men hvad du påstår om Putin passer jo ikke. Putins “utilfredshed” med det nye regime i Kiev skyldes at det er russofobt, og det har han naturligvis reageret på, fordi der mange russere i Ukraine. At Putin er ideologisk beslægtet med hvad du kalder DLD, har Reaktionære Refleksioner adskellige gange dokumenteret ikke passer.
      Det passer heller ikke, at Putin er Kapitalist, tværtom fik han sat en stopper for Yeltsin og Åslunds turbokapitalisme og chokterapi, der har forvoldt meget skade på det russiske samfund. Du burde vide, at de største banker og selskaber i Rusland er statsejet, tilsyneladende temmelig veldrevet, og en kilde til en stadig stigende velstand hos den russiske befolkning. Min egen opfattelse af Putins holdninger til økonomi er, at han snusfornuftigt ikke har lyst til at bruge flere penge end han får ind, at han ikke ønsker at stifte gæld, at han ønsker at russisk industri bliver moderne og ikke blot baseres på olie og gas. Ruslands banksektor bliver af økonomer kritiseret for ikke at være moderne, men hvis der med det menes, at den russiske banksektor skal ligne den vestlige spekulative
      banksektor, så er det vist klogt ikke reformere for meget.
      Putin er jo heller ikke globalist, det er jo præcist hvad han ser som den største fare i EU-USAs politik.
      Jeg har jo tidligere forklaret dig Putins forhold til multikulturalisme, https://reaktionaererefleksioner.wordpress.com/2013/12/29/afkristningen-af-europa-eu-i-samarbejde-med-nazister/#comments, men det har du tilsyneladende ikke læst.
      Jeg vil aldrig nogensinde påsta, at jeg er ekspert på Rusland eller Ukraine, men Morten du bliver simpelthen nødtil at sætte dig bedre ind i disse sager, når du så gerne vil have en holdning om disse lande.
      Ang. Yatsenyuk og antisemitisme i det ukrainske regime, så tag og læs Macdonalds syn på sagen, http://www.theoccidentalobserver.net/2014/03/the-unstable-alliance-of-nationalists-and-mainly-jewish-oligarchs-in-the-ukraine/
      Giv Svoboda, Right Sector og de andre vestukrainere et godt råd, og det er at tage tilbage til Lvov og Ivano-Fransk, og arbejd for Putins foreslag om et føderalt Ukraine.
      De vestukrainske nationalister bliver alligevel sendt tilbage til de gamle polske regioner af enten USA eller Rusland.
      Resten af den ukrainske befolkning kan sagtens leve i fordragelighed med russerne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s