BT belyver leder af Night Wolves

For nogle dage siden påstod formiddagsavisen BT, at lederen af den russiske motorcykelklub Night Wolves, Aleksandr Zaldostanov, står på den liste over de enkeltpersoner, som EU vil ramme som foreløbig hævn for tabet til Rusland af den strategisk vigtige halvø Krim.

I går mandag offentliggjorde EU så sin sorte liste over de 21 enkeltpersoner, som “ikke længere må rejse ind i EU, og de kan heller ikke hæve de penge, som de må have stående i europæiske banker.” Her står Zaldostanovs navn ikke opført. Han er heller ikke med på USA’s mere beskedne liste på 11 enkeltpersoner, der skal straffes for tabet af Krim.

Vladimir Putin side om side med sin gode ven Aleksandr Zaldostanov, 2009.

I vestlige medier ynder man at sammenligne Night Wolves med Hells Angels. Men klubben pryder sig ikke med det såkaldte “1%”-mærke og er i modsætning til den amerikansk stiftede klub efter alt at dømme heller ikke involveret i organiseret kriminalitet. Tværtimod er Aleksandr Zaldostanov blevet officielt hædret med en medalje for sit patriotiske ungdomsarbejde.

Sammenligningen mellem Night Wolves og Hells Angels holder dog, hvis vi går tilbage til den amerikanske klubs tidlige historie. Efter et berømt slagsmål i San Francisco mellem kommunistiske “vietniks” og medlemmer af Hells Angels’ Oakland-afdeling, sendte afdelingens præsident, den i dag legendariske Ralph “Sonny” Barger, i november 1965 sit berømt “gorilla”-telegram til præsident Lyndon B. Johnson:

On behalf on myself and my associates I volunteer a group of loyal Americans for behind the line duty in Vietnam. We feel that a crack group of trained gorillas would demoralize the Viet Cong and advance the cause of freedom. We are available for training and duty immediately.

Bargerfight

Oktober 1965. “Sonny” Barger og hans engle fra Oakland i slagsmål med kommunister i San Franciscos gader.

I samme ånd tilbød Night Wolves at stå vagt ved Ruslands kirker, efter gruppen “Pussy Riot” i 2012 angreb katedralen i Moskva. Udover Rusland har klubben afdelinger i Hviderusland, Ukraine, Makedonien, Serbien, Letland og Tyskland. “Wherever we are, wherever the Night Wolves are, that should be considered Russia”, fastlog Zaldostanov for nylig på Krim.

Efter vanlig MSM-standard har BT ikke dementeret sin usandhed om Night Wolves’ leder.

***

Dette indlæg blev udgivet i Night Wolves, Rusland, Ukraine. Bogmærk permalinket.

Et svar til BT belyver leder af Night Wolves

  1. Hans Und siger:

    Måske en eller anden med lidt indsigt i mediejura, evt. med hjælp fra en russisk kyndig kunne være den gode Aleksandr Zaldostanov behjælpelig med, at indbringe sammenstilling med HA for pressenævnet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s