Dragsdahl vs. Jensen – 3. omgang

The first thing we do, let’s kill all the lawyers.
William Shakespeare Henry VI

Efter Østre Landsrets klokkeklare frifindelse sidste år af professor Bent Jensen i journalist Jørgen Dragsdahls store injuriesag i mod ham, spåede jeg, at sagen dermed havde fundet sin endelige afslutning. Jeg skrev bl.a., at Dragsdahls finansielle bagmænd “har ingen interesse i at smide flere penge i et stort, sort hul” og antydede, at juridisk var der ikke mere at komme efter.

Det forholder sig nemlig almindeligvis sådan, at injuriesager ikke kan ankes til Højesteret. Landsretten dom er endelig, medmindre sagen har elementer af principiel betydning for retsplejen. Sådanne elementer så jeg ikke i Østre Landsrets klare dom mod Jørgen Dragsdahl.

Men det gjorde den kendte erhvervsadvokat René Offersen, der omgående sagde ja til at repræsentere Dragsdahl. “Det er en professionel opgave og ikke en vennetjeneste“, understregede Offersen.

Kort fortalt så Offersen, at Østre Landret tillagde forskeren Bent Jensen samme ytringsfrihed, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillægger journalister. Journalister er om ikke hævet over loven, så dog næsten frie til at overdrive og fordreje en historie, så længe det foregår indenfor pressens egne regler for såkaldt god presseskik.

Lad mig her indskyde, at det derfor altid er en god idé først at indbringe en sag for Pressenævnet, inden man stævner en journalist for injurier. Sådan fik jeg selv dømt nyhedsredaktøren på netavisen for venstreekstreme, Rune Eltard-Sørensen fra Modkraft.

Det juridisk uafklarede spørgsmål er, om forskere har samme ytringsfrihed som journalister. For hen ved 15 år siden førte jeg selv en sag mod forskeren René Karpantschof, der i strid med sandheden offentligt havde påstået, at vi i Dansk forum samarbejdede med nazister og benægtede holocaust. Ingen af delene kunne han bevise, men blev i byretten frikendt netop med henvisning til hans ytringsfrihed (Karpantschof var dog så presset, at han i landsretten indgik forlig.)

René Karpantschof tog efter alt at dømme ved lære af sagen og tilsvinede kort efter filosoffen Henrik Gade Jensen med lige så svagt funderede beskyldninger om forbindelser til nazister. Der skulle gå mere end ti år, før et TV-dokumentarprogram tog denne sag op og afslørede Karpantschof som en “uvederhæftig politisk motiveret løgner” (som han grædefærdigt efterfølgende beklagede sig.)

Personligt mener jeg, at både journalister og forskere burde have pligt til at fremstille en sag så neutral, objektiv og sandfærdig, som det overhovedet er muligt. Men sådan er loven ikke. I hvert fald ikke for journalister. Jeg håber, at Højesteret her i tredje omgang af Dragsdahl versus Jensen fastslår, at der stilles betydeligt større krav til forskernes sandfærdighed end de krav, som journalister opererer under.

Sådan som jeg har læst landsrettens dom i sagen, er jeg bange for, at dette samtidigt vil betyde, at professor Bent Jensen bliver dømt for injurier. Og det ville være trist, da jeg jo gerne så en type som Jørgen Dragsdahl grundigt nede i møget. Men da jeg på den anden side ikke har set Bent Jensens omfattende bevismateriale i sagen, så ved jeg jo heller ikke hvor solidt Jørgen Dragsdahls KGB-virksomhed er bevist.

Jeg ønsker professor Bent Jensen alt mulig held og lykke i Højesteret. Han er nemlig oppe i mod stærke kræfter. Som tidligere nævnt, så spåede jeg, at Dragsdahl finansielle bagmænd var kørt trætte. Men dér tog jeg gruelig fejl. Tværtimod har han modtaget store pengegaver fra staben på det kulturmarxistiske Information, hvor han i sin tid bedrev sin virksomhed. Det førende kulturradikale dagblad Politiken har givet ham gratis annonceplads. Og en lang række samfundsspidser har spyttet hundredtusindvis af kroner i Dragsdahls kasse. Mange af dem her medskyld i 1980’ernes danske fodnotepolitik og kæmper således ikke kun for Dragsdahls, men også for deres eget eftermæle.

***

Dette indlæg blev udgivet i Bent Jensen, Jørgen Dragsdahl, Modkraftsagen, René Elley Karpantschof, Rune Eltard-Sørensen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s