Walter Christmas og ‘Peder Most’

“Det er en indianer,” hviskede Frits med øjnene helt stive og runde, så betaget var han, “det er en rigtig rødhud.” Og han mindedes sine yndlingshelte “Den Store Slange” og “Falkeøje” fra Coopers romaner.
“Det er vel sådan en slags nigger, bare lidt lysere i løden,” mente den nøgterne Peder; han havde aldrig læst indianerromaner.
Walter Christmas Peder Most

Jeg har tidligere omtalt Karen Blixens morbroder, forretningsmanden og forsvarsvennen Aage Westenholz, som stod bag oprettelsen af det danske frikorps Compagnie Borgelin, der i 1919 sloges mod den røde terror i Baltikum.

Jeg kendte ikke selv alverdens til Westenholz, der bl.a. finasierede sin nieces kaffeplantage i Kenya, men har just læst afdøde Hans Neerbeks biografi Ridder uden kors om Siam-faren, der fra 1905 til sin død i 1935 utrætteligt arbejdede for sikringen af Danmarks forsvar.

Aage Westenholz’ geni lå i, at han som en af de første indså, at den teknologiske udvikling ville gøre mobilitet og ildkraft til den helt afgørende faktor i fremtidens krige. “Git thar fustest with the mostest“, som Sydstaterne geniale kavalerigeneral Nathan Bedford Forrest apokryfe maksime lyder.

Ifølge Hans Neerbek, så var ingeniøren Aage Westenholz stort set uden militær baggrund, men deltog i sommeren 1893 med stor tapperhed i forsvaret af den siamesiske havneby Peknam mod den franske flådes angreb. Forsvaret blev ledet af en dansk officer ved navn Walter Christmas.

Walter Christmas

Hjemme i Danmark slog Christmas sig ned som romanforfatter og skabte bl.a. den raske svendborgdreng Peder Most. Som knægt boede jeg en periode i Svendborg og fik min første Peder Most-roman det år (ca. 1970), hvor Peder Most-garden efter flere års pause igen blev vækket til live.

Walter Christmas skrev i alt fem romaner om den rødhårede, hårdtslående svendborgdreng, der som 15-årig står til søs, bliver styrmand for en amerikansk millionærarving og senere kaptajn i den danske handelsflåde.

15-årige Peder Most slår raskt fra sig.

I løbet af denne udmærkede karriere oplever Peder Most ikke så lidt. Forlis i Atlanten, smugler under Boerkrigen og tigerjagt i Indien. Under en ekspedition efter den uddøde Moa-fugl, bliver han blæst til havs i en luftballon, lander på en sydhavsø, gifter sig med prinsessen og bliver konge over de vilde. Prinsessen dør og de overtroiske vilde rejser sig mod Kong Peder, der reddes fra øen af den herlige bifigur Mike Greene.

År senere bliver kaptajn Peder Most under første verdenskrig rodet ind i alverdens spionintriger i Mellemøsten, afslører en forræder, redder en uskyldig og vinder generaldatterens hånd.

Som drengebogsforfatter er Walter Christmas efter min mening fuldt på højde med Kaptajn Marryat, Edward S. Ellis, Karl May, Emilio Salgari, Dillon Wallace eller George A. Henty. Peder Most-bøgerne dukker jævnligt op i antikvariaterne og kan for en billig penge også købes som e-bøger. Hvis du og din søn for en kort stund vil på rejse tilbage til en anden og bedre tid, så kan jeg på det varmeste anbefale fortællingerne om den modige og handlekraftige knøs fra Svendborg.

***

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Walter Christmas og ‘Peder Most’

  1. Peter Buch siger:

    Det lykkedes altså ikke Øvrigheden at lægge Hånd på dette samfundsfarlige Individ; men vi har erfaret, at Politimyndighederne vil udsætte Arrestordre, hvorefter han kan fængsles i enhver engelsk Havneby både i Storbritannien og i Kolonierne…
    weirdspace.info/DanskeTekster/WalterChristmas/StyrmandMost06_DA.htm

    Ja,Neerbek var interessant og en god historielærer, ikke kun med Tidens Stemme http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Rektor/Hans_Jensen , men også med Elleore-sagen.

    • Martin Kasler siger:

      Pudsigt nok har jeg lige fået “Styrmand Most” ind ad døren. Dermed er min Peder Most-samling igen komplet🙂 Neerbeks bog om Westenholz skæmmes desværre af, at han får byttet rundt på Richard Borgelin og Peter de Hemmer Gudme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s