Modkraft stævnes for bagvaskelse

Ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.
Jyske Lov

I skrivende stund er jeg ved at lægge sidste hånd på atter en stævning mod den ekstreme netavis Modkraft. Denne gang for bagvaskelse.

Baggrunden er selvfølgelig den klare dom for injurier mod mig, som Modkrafts voldsdømte journalist Rune Eltard-Sørensen for nylig fik i Københavns Byret. Som led i dommen over voldsmanden, blev det ekstremisterne på Modkraft pålagt at bringe rettens kendelse samt dennes begrundelse.

Modkrafts nye ansvarshavende redaktør, den gamle venstreekstremist Ole Wugge Christiansen, valgte at hævne sig ved i en artikel at genfremsætte præcis de sigtelser, som hans voldsdømte medarbejder just er dømt for.

Ole Wugge Christiansens – efter min mening – utrolige dumhed kan jeg måske illustrere ved at fortælle, at da jeg havde læst hans udgydelser, gik jeg ned til min dejlige hustru og udbrød “De røde er simpelthen dumme! Sådan Homer Simpson-dumme. De skal absolut slå hovedet ‘doh-doh-doh’-antal gange mod væggen, før de fatter, at den ikke flytter sig.

Jeg har tidligere anbefalet, at man først indbringer et massemedie for Pressenævnet, hvis man overvejer en stævning. Jeg har selvfølgeligt indklaget Modkraft til nævnet for unfair retsreportage. Sagsbehandlingen er for så vidt afsluttet, men Pressenævnet har oplyst mig, at der kan gå op til 12 uger inden der falder en afgørelse.

Da jeg som led i Pressenævnets sagsbehandling er gjort bekendt med Ole Wugge Christiansens – efter min mening – ret så håbløse forsøg på et forsvar, synes jeg ikke der var nogen grund til at vente. Stævningen for bagvaskelse bliver altså sendt af sted med den minimale risiko, at jeg får en kendelse i Pressenævnet imod mig.

Bagvaskelse er som udgangspunkt en alvorlig sag. Her fremsætter man nemlig ærekrænkende sigtelser velvidende, at disse er usande. Jeg har krævet Ole Wugge Christiansen idømt ikke under tre måneders fængsel. Så ved retten i hvert fald, at jeg mener det alvorligt.

***

Dette indlæg blev udgivet i Andreas Rasmussen, Antifascisme, Modkraftsagen, Ole Wugge Christiansen, Rune Eltard-Sørensen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s