Forspildt mulighed

I følge en ganske spændende artikel i Berlingske Tidende, så gik den senere Christian IX som arveprins med planer om et statskup, så enevælden kunne blive genindført, helstaten (d.v.s. kongeriget Danmark plus hertugdømmet Slesvig-Holsten) reddet og freden med Tyskland bevaret.

Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet kastede politikerne landet ud i en håbløs krig og tabte noget nær halvdelen af kronens territorium.

Christian IX var den første glücksburger på den danske trone og blev kendt som ‘Europas Svigerfar’, med døtre på tronen i både Rusland og Storbritannien samt en række sønner, der blev konger i Grækenland, Norge og Danmark.

Enevælden fik Christian IX aldrig reetableret. Men gennem det meste af sin regeringstid lykkedes det i samarbejde med statsmanden J.B.S. Estrup at holde parlamentarismen nede. Men tænk, hvis enevælden virkeligt var blevet genindført. Et samfund fri for politikere.

***

Dette indlæg blev udgivet i Monarki. Bogmærk permalinket.

18 svar til Forspildt mulighed

  1. jens siger:

    Du mener Christian IX, ikke sandt.

  2. Mads siger:

    Jeg har svært ved at se den multinationale vanskabning som helstaten var som en “forspildt” mulighed. Dens eksistens hvilede på at ignorere det danske folks bedste til fordel for at kræse for et fremmed folk, tyskerne. Det var danskerne allerede ved at være trætte af i slutningen af 1700-tallet.

    Jeg har et stykke tid også undret mig over, at du har valgt et kort over Valdemar Sejrs imperium som profilbillede. Hvorfor i alverden dog det? Hans projekt var multinational imperiebygning for personlig vindings skyld, mens folket fik lov til at betale prisen. Det er ikke uden grund, at de eneste danskere der sloges for ham efter han blev taget til fange af Henrik af Schwerin var sønderjyderne – alle andre danske var trætte af de evindelige erobringskrige, så Valdemar kunne vinde endnu mere land til sig selv.

    • Martin Kasler siger:

      Helt overordnet mener jeg ikke, at en fyrstes undersåtter overhovedet bør have en mening om hans handlinger. Hvis han er velsignet af kirken, så må vi tro på, at han er hersker af Guds nåde. Vi skal trofast bringe de ofre, sådanne handlinger evt. måtte koste os og ellers lade Gud råde.

      Helstaten kastede glans over det danske kongehus og hvis alle disse liberale i Tyskland og Danmark ellers var blevet holdt effektivt nede, så kunne Europas fyrstehuse nok have talt sig til rette om en kristen ordning af tingene.

      Med mit profilbillede vil jeg minde om, at kongeriget Danmark en kort lysende stund var et kristen imperium. Det synes jeg vi kan være meget stolte af.

      • Mads siger:

        “Hvis han er velsignet af kirken, så må vi tro på, at han er hersker af Guds nåde”

        Hvorfor dog det? Gud byder ikke, at der skal oprettes nogen kirke til at repræsentere sig. Det er en menneskelig opfindelse, befolket med fejlbarlige mennesker. Fejlbarlige mennesker kan købes med penge eller socialt pres. Bare se balladen med vielser af folk af samme køn. Det strider mod Bibelen, men er velsignet af kirken….og dermed må vi tro på, at det sker med Guds vilje.

        Enevælden er befolket med polygame drukkenbolte, flere af dem med hvad vi idag ville kalde psykiske sygdomme. Bibelen velsigner polygami, men mig bekendt hverken druk eller sindssyges regering.

        “Helstaten kastede glans over det danske kongehus”

        Kan du uddybe? Mere jord = mere glans?

        “Med mit profilbillede vil jeg minde om, at kongeriget Danmark en kort lysende stund var et kristen imperium. Det synes jeg vi kan være meget stolte af.”

        Når nu Valdemar Sejr fik hevet det imperium væk fra under sig, selv om han havde kirkens velsignelse, så kan vi vel blive enige om, at det næppe har været af Guds nåde, han havde den magt? Enten det, eller Gud har ikke magt som han har agt i denne verden. Uanset, så har jeg svært ved at se noget at være stolt af.

        • Martin Kasler siger:

          Uddybe? Lad mig forsøge: “At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.” (Ordsporgenes bog, 14:28).

          • Mads siger:

            Jeg kan ikke se sammenhængen. Ordsproget taler netop om folkET. Hele GT bygger på ET folk, Israelitterne. Helstaten var en kimære, en sammenlænkning af to folk, der ikke ville være sammen, og et forsøg af kongerne på at sætte dem på samme fod fremfor at holde sig til folkET. Sætter man sig mellem to stole ender man gerne på gulvet.

            Vi snakkede tidligere om Valdemar Sejr. Samme kapitel, vers 22:

            “De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed”

            Valdemar Sejr fandt ikke nåde, og slet ikke trofasthed. Hvad er konklusionen?

            • Martin Kasler siger:

              Selv Herrens søn blev forfulgt og forrådt, så det siger vist ikke så meget. Hver gang folket har en mening, varslet det ulykker for riget.

  3. anders sørensen siger:

    Mads du skriver,”Gud byder ikke, at der skal oprettes nogen kirke til at repræsentere sig”, det var vel præcist hvad gud gjorde, og derfor vi fejre pinsen.
    Biblen velsigner ikke polygami, tværvtom. Så må du læse biblen igen
    “Når nu Valdemar Sejr fik hevet det imperium væk fra under sig, selv om han havde kirkens velsignelse, så kan vi vel blive enige om, at det næppe har været af Guds nåde, han havde den magt? Enten det, eller Gud har ikke magt som han har agt i denne verden. ”
    Det er ikke op til dig, mig eller andre at gøre sig klog på guds vilje.
    Din spottelse af Gud, Guds hus og hans disciple giver dig muligvis en fryd for indeværende, men den yderste dag er den vigtigste.

    • Mads siger:

      Kirke/Pinse:

      Kirken som vi kender den som separat fra de troende, organisationen med biskopper, kirker osv, ser jeg ikke som indstiftet af Gud. Den er skabt af mennesker til at kontrollere de troende. Pinsen markerer skabelsen af fællesskabet mellem de troende, Helligåndens komme over dem. Ikke stiftelsen af et eller andet teologisk bureaukrati.

      Polygami:

      Jeg skal måske klargøre, at jeg mener flerkoneri/polygyni, ikke flermanderi/polyandri. Flermanderi har aldrig været godkendt i Bibelen.

      For Polygyni, se 2. Mosebog, kapitel 21, vers 10. Som du vil vide er det Gud, der taler her, og han giver en direkte anledning på, hvordan man skal behandle sin første kone, når man tager sig kone nummer to, altså mens man stadig er gift med begge. Abraham havde to koner (Sara og Hagar). Moses havde både Zipporah og en ikke-navngiven kushitisk kone. Jakob var gift med både Leah og hendes søster Rachel.

      Ret mig hvis jeg tager fejl, men intet sted findes der i Bibelen en ophævelse af dette. I Paulus´ breve er der påbud om, at menighedsforstandere og -tjenere kun skal have én kone, men dels er det her Paulus der taler og ikke Gud, dels drejer hans påbud sig netop kun om menighedsforstandere og -tjenere, og han angiver ikke nogen teologisk begrundelse. I et andet brev angives det, at alle mænd bør have en kone, og alle kvinder en mand. Det sætter grænser for, hvor mange almindelige mænd der kan have flere koner, men forbyder altså ikke polygyni. Og igen er det Paulus´ord, ikke Guds.

      Luther nåede forøvrigt frem til det samme.

      I kristendommen er holdningen til flerkoneri farvet af de fire hundrede år under romerne, hvor flerkoneri ikke var tilladt. Der var et massivt socialt pres for at flerkoneri var noget skidt, altså forbød kirken det, selv om Bibelen tillader det. Igen en grund til, at jeg ikke ser kirker som de store autoriteter. Kan hænde, du hellere vil dyrke romersk morallære end Guds ord. Dig om det.

      I jødedommen var flerkoneri ildeset allerede før Jesu fødsel, men ikke af teologiske årsager, og det fandt sted i begrænset omfang. Det blev først forbudt ved et konvent af ledende rabbier i det 11. århundrede efter Kristi, og da blot som en midlertidig suspension af praktiske årsager. Siden er perioden det blev ophævet i udløbet, men man har ikke tilladt flerkoneri, igen af praktiske og sædvane-grunde.

      “Det er ikke op til dig, mig eller andre at gøre sig klog på guds vilje.”

      Hvis vi ikke må gøre os bare lidt kloge på hvad Guds vilje er, så kan vi heller ikke beslutte os for, at han har valgt at tale gennem Bibelen frem for koranen, eller at Jesus er hans enbårne søn fremfor en ligegyldig jødisk folkeforfører. Så reducerer du din tro til tilbedelse af en bog (bibelen) og en organisation (kirken).

      “Din spottelse af Gud, Guds hus og hans disciple giver dig muligvis en fryd for indeværende, men den yderste dag er den vigtigste.”

      Din opfattelse af gudsbespottelse hviler på et falsk grundlag, skabt af mennesker der kan korrumperes.

      • anders sørensen siger:

        Du er jo et begavet menneske, kan jeg se fra hvad du skriver.
        Men når vi tager essensen af hvad du skriver, må jeg stille dig et spørgsmål, har trobekendelsen gyldighed for dig?

        • Martin Kasler siger:

          Kæreste Mads

          Visse systemtro teologer har de senere år ganske rigtigt – med Luther i hånd – forsøgt at indbilde os, at flerkoneri ikke strider mod kristendommen. Hensigten, som man sine steder overhovedet ikke lægger skjul på, er at give plads i Danmark for muslimsk praksis.

          Du taler om forbud. Men i NT er der faktisk næsten ingen forbudsregler. Man kan sige, at kristendom ikke drejer sig om at kende lovens bogstav, men at handle i dens ånd.

          Paulus er vor absolutte autoritet omkring den kristne menigheds sociale liv. Når det er hans ønske, som udtrykt i Korintherbrevet, at kun monogami hersker i menigheden, så følger man som kristen således helt naturligt dette ønske.

          Overordnet synes jeg, du går alt for intellektuelt til værks. Du taler om “teologi”. Men det er troen, der er spørgsmålet. Gå til bibelen som en beretning om Guds virke på jord; ikke som en (lov)tekst, der skal analyseres. Tag en daglig, stille stund alene og bed dit Fadervor. Tag dine børn i hånden og lær dem Trosbekendelsen. Meget mere skal der ikke til for at finde vej til frelsen.

          • Morten Borup siger:

            Martin, hver for sig giver testamenterne fint mening. Det er når man febrilsk fastholder, at de begge to er udtryk for den samme lære, at konflikten og – hvis jeg må være så fri – meningsløsheden opstår.

            Som jeg ser det, så er det denne konflikt mellem testamenterne, som den udmærkede debattør, Mads, har grebet så hårdt fat i ovenover.

            • Martin Kasler siger:

              Men er det ikke netop fordi I vil begribe testamenterne med jeres forstand og ikke med jeres hjerter?

            • anders sørensen siger:

              Lige så kort Martins svar er, ligeså sandt er det.
              Hvis I vil have den lange forklaring hvorfor det forholder sig således, så læs Gadamers “Wahrheit und Methode”.

        • Mads siger:

          Den har gyldighed for mig som formular for den oldkristne kirkes grundsætninger på et bestemt tidspunkt. Personligt har jeg problemer med en enkelt linie i den. Min tro er ikke færdigt udformet.

          • anders sørensen siger:

            Tak for dit svar Mads. Hvis man ikke stiller sig under trosbekendelsen, er man ikke Kristen.
            Trosbekendelsen opløser mange af dine kritikpunkter, for ikke at sige alle.
            Ang. “Min tro er ikke færdigt udformet.”. Jeg kan sagtens forstå, at du er en søgende sjæl, I et samfund som det danske, der har vendt Gud ryggen.
            Martin Kasler har givet et par gode råd, til hvorledes man kan blive ført ind I troen, og forblive I troen. Jeg kunne måske supplere, og foreslå dig og andre, at hænge et kors på væggen, så ved du altid hvor du skal rette din tak for det der dig givet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s