Maler DF sig op i et hjørne?

Til dem, der stadig tror, at det nytter at stemme, kan jeg fortælle, at i Frankrig står Marine Le Pens Front National til at vinde det kommende EU-valg. I februar viste en måling, at i Holland står Geert Wilders og hans PPV til at blive landets største parti.

I november sidste år lancerede Le Pen og Wilders på et pressemødet en officiel alliance mellem de to partier. Målet er at få samler mindst syv partier på en fælles liste i Euro-parlamentet. Ifølge formiddagsavisen BT, så skal Italiens Lega Nord, Belgiens Vlaams Belang, Østrigs FPÖ, Slovakiets SNS og Sverigedemokraterna ovre på den anden side af sundet, have tilsluttet sig den nye højrealliance.

Herhjemme nærer man i Dansk Folkeparti et indædt had til Front National. Partiet har “dybe rødder i anti-semitisme“, hvæsede den jødisk gifte næstformand Søren Espersen til dansk presse. DF’s spidskandidat til Euro-valget Morten Messerschmidt fulgte trop og kastede endnu mere snavs mod Front National.

I lyset af, hvad Marine Le Pen og hendes parti faktisk står for, virker Dansk Folkepartis had til de franske nationalister irrationel:

Men, som BT påpeger i sin artikel, så risikerer den lidet arbejdsomme Messerschmidt da også at stå ene og forladt i Euro-Parlamentet. Medlemmerne af hans parlamentariske gruppe er nemlig i stort tal gået over til Marine Le Pen og Geert Wilders. Dansk Folkeparti fører i meningsmålingerne konsekvent i kampen om de 13 danske taburetter i Bruxelles. Men i praksis vil danske stemmer gå tabt, hvis ikke DF’erne kan finde sig til rette i en parlamentarisk gruppe.

Morten Messerschmidt sætter angiveligt sin lid til, at et markant styrket UKIP vil kunne genopbygge DF’ernes parlamentariske gruppe i Euro-parlamentet. Men en selvsikker Geert Wilders har for få dage siden spået, at UKIP’s Nigel Farage efter Euro-valget vil gå med i deres gruppe.

Tiden må vise, om Wilders får ret. Men umiddelbart synes det ret logisk, at UKIP intet tjener ved at lade sig tynge ned af Dansk Folkepartis irrationelle had til Front National. Og man kan i hvert fald konstatere, at ved at gå med i Le Pens nye højregruppe lod Sverigedemokraterna aldeles hånt om Søren Espersens trusler om at bryde med det svenske søsterparti.

***

Dette indlæg blev udgivet i EU. Bogmærk permalinket.

8 svar til Maler DF sig op i et hjørne?

  1. Morten Borup siger:

    Da jeg for en 5-6 år siden i en hidsig radiodebat hørte Espersen sige, at han “var sat på jorden for at kæmpe for jødernes og Israels sag,” lo jeg ved mig selv og tænkte, at den temperamentsfyldte politiker nok ville få røde kinder, når han kom hjem og hørte denne lille fortalelse. Sådan går det jo tit, når det ene ord tager det andet og følelserne får frit spil. En nationalsindet dansk politiker kan jo umuligt mene, at hans eksistens på jord i højere grad drejer sig om israelernes end om danskernes tarv.

    Men det mener han faktisk, hvilket vi så ved seneste Folketingsvalg, hvor Espersen sammen med sin kone og 2 andre stillede op på en liste, der gjorde et stort nummer ud af, at den ville gøre sig til Israel’s stemme i det danske Folketing.

    Espersen’s interesse gælder Israel før Danmark. Derfor farer han mere end nogen jøde i flint, når han mener at kunne se noget antisemitisme i noget, og hans magt i DF er tilstrækkelig stor til, at han kan få hele partiet med på sin linje.

    Vanen tro forsømmer journalisten på Berlingske sit arbejde ved ikke at spørge, hvad Espersen egentlig mener med, at Front National har rødder i antisemitismen. Men vi kan gætte os frem til, hvad han ville have svaret: Front National har rødder i antisemitismen, fordi den gamle Le Pen engang har kaldt holocaust for “en detalje i Verdenshistorien” (hvilket det i grunden også er – en verdenshistorisk detalje). Mere skal der ikke til, før Israel’s stemme i det danske Folketing farer i flint og får hele DF til at gøre det samme.

    Jeg tror imidlertid ikke, at Wilders & Co skal være så skråsikker på, at Nigel Farage og UKIP kommer over til dem i deres nye gruppe. Farage’s fordømmelse af Front National er en ordret gentagelse af Espersen. Og hvad gør det egentlig? Ingen af grupperne, hverken DF’s eller Wilder’s, har noget ønske om at modsætte sig de rent demografiske forandringer i Europa. Men de høster alle kolossalt mange stemmer ved sammen med pressen at få vælgerne til at tro, at de har det.

  2. anders sørensen siger:

    Der er tilsyneladende ved at ske en “kristen-revolution” i Europa.
    Reaktionære Reflektioner har tidligere skrevet om at Nigel Farage vil have en mere kontant og maskulin kristendom(jeg husker ikke om ordvalget er det rette).
    Morten Messerschmidt er på vej mod et kristentstandpunkt – http://www.information.dk/497591.
    Nu erklære Marine Le Pen, at hun deler værdier med selveste Putin, http://itar-tass.com/mezhdunarodnaya-panorama/1194939. Jeg har desværre ikke fundet den oprindelige AFP artikel.
    Noget godt er der da ved det Europaparlamentet.

    • Morten Borup siger:

      Hej Anders,

      Jeg er ikke sikker på, at vi kommer til at bevidne en kristen revolution i den forstand, at folk flest vil blive praktiserende kristne. Vi ser snarere en bevægelse henimod de traditionelle værdier, hvor folk begynder at lede efter deres rødder i kulturel henseende, og her fylder kristendommen unægteligt en del. Forældre vi have deres børn konfirmeret og se dem gift i en kirke – ikke fordi de selv er troende, men fordi det var skik og brug, før Verden gik af lave, og alting blev ligegyldigt.

      Kirken vil helt sikkert komme til at “profitere” på denne nye bevægelse hen imod det traditionelle, men den vil kun blive en del af bevægelsen og ikke dens ledende kraft.

      • anders sørensen siger:

        Hvis Marine Le Pen kan sige, at hun deler værdier med Putin, og stadigvæk blive det største pati i Frankrig, så har vi en “revolution” i Frankrig. Pt. mangler vi et tilsvarende parti i Tyskland, men jeg er sikker på, at CDU før eller siden kommer med ligende udmeldinger. Ditto i Italien.
        Hvad vil det sige, at være praktiserende kristen?
        Uanset hvad svaret er, så bliver det før eller siden set som et krav, at man har en tilknytning til den lokale kirke, hvis man iøvrigt vil gøre sig gældende i lokalsamfundet. Startende naturligvis i landsby samfund. Jeg tror, at denne tendens, relativt sent vil gøre sig gældende i Danmark, fordi København spiller så stor en rolle.i Danmark, og naturligvis fordi det kristne kald i Danmark er blevet til en karriere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s