Ekspert: Misvisende EU-valg i Holland

I Holland var Geert Wilders og PPV blevet spået til at vinde det i gangværende euro-valg. Det blev foreløbigt til en skuffende fjerdeplads. Den hollandske valgforsker André Krouwel forklarer til kulturradikale Politiken:

Hollænderne er generelt mere og mere EU-skeptiske, men dem, der ville stemme på Wilders, dukkede ikke op i går…

Wilders har et større antal vælgere, som er lavtuddannede, uinteresserede i politik og ikke deltager i demokratiet. Derfor har han haft en større opgave i at mobilisere vælgere end de andre partier…

Det er kun dem, der var meget interesserede og motiverede i demokratiet, som stemte. Det er den veluddannede del af befolkningen, og det er også dem, der er mest begejstrede for EU…

Mange fortolker resultaterne som proeuropæiske, fordi Wilders ikke klarede sig så godt, som vi troede. Det er bestemt ikke rigtigt, faktisk vil det være en stor fejl at fortolke resultatet som proeuropæisk…

Det er stadig de EU-skeptiske stemmer, der er dominerende i Holland. Ikke omvendt.

André Krouwel forklarer videre, at Geert Wilders gjorde en stor fejl, da han under valgkampen lod sig trække ud i en debat om de økonomiske konsekvenser for Holland, hvis landet trak sig ud af EU: “Alt, hvad han skal sige, er, at han vil stoppe indvandring og så bare holde mund lige efter. Det er nok til at få hans vælgere til at stemme“.

Det officielle resultat for valget i Holland foreligger først i morgen søndag.

***

Dette indlæg blev udgivet i EU. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s