Jacob Holdt og Wounded Knee (løgn på løgn)

Efter at have skrevet et blogindlæg om anti-semitisme i Jacob Holdts bog Amerikanske Billeder, blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvor meget løgn og latin han faktisk har fyldt i bogen.

(Læs Jacob Holdt og Sovjets jøder.)

Men det viste sig, at Jacob Holdt skam allerede har helgarderet sig, hvis nogen skulle begynde at læse hans bog med kritiske briller. Som man kan læse på hans hjemmeside (se f.eks. her og her), så skaber Holdt nemlig tilbagevendende tvivl om, hvor meget af Amerikanske Billeder, han selv har skrevet. Skulle man gribe bogen i løgn, kan Jacob Holdt altså altid tørre den af på f.eks. Kirsten Thorup, Jette Drewsen, Jørgen Dragsdahl eller på Forlaget Information i al almindelighed.

At pløje Amerikanske Billeder igennem for opspind nytter derfor ikke meget, hvis det er Jacob Holdts sandfærdighed, man gerne vil efterprøve. Nej, man må tage fat i indlæg, som han beviseligt selv har skrevet. Det var præcis, hvad jeg i et tidligere indlæg gjorde. Her påviste jeg, at når Holdt på Facebook påstår, at han var i ildkamp med FBI på indianerreservatet Pine Ridge, så strider det mod, at han på sin hjemmeside hævder, at en homoseksuel indianerhøvding holdt ham væk fra kampen.

(Læs Jacob Holdt-løgn.)

Som jeg den gang skrev, så kunne jeg ikke afgøre hvilken af Jacob Holdts versioner, der er løgn. Jeg kunne blot påpege, at de begge ikke kunne være sande. Men faktisk viser det sig, at begge historier er rent opspind

Wounded Knee er en lille flække på de amerikanske sioux-indianeres reservat Pine Ridge i delstaten South Dakota. Stedet har historisk betydning, fordi det var her, at det sidste slag i det nittende århundredes indianerkrige stod. Den 27. februar 1973 besatte en flok krigeriske indianere landsbyen og barrikaderede sig. Besættelsen varede til den 8. maj, hvor indianerne overgav sig.

Wounded Knee

Oprørske indianere omkring Wounded Knees historiske kirke, som de senere nedbrændte.

Herhjemme kunne Kristeligt Dagblad den 16. juni 1973 bringe en slags førstehåndsberetning fra Jacob Holdt om indianeropstanden på Pine Ridge. Om sin første dag på reservatet skrev Holdt:

Vi kørte ned til Fools Crow, hvor vi overværede forhandlingerne mellem regeringen og AIM-repræsentanter om at få liget af den første dræbte indianer udleveret. Liget havde på dette tidspunkt været arresteret i over en uge af regeringen og var så småt begyndt at gå i opløsning.

Som det fremgår af dette avisklip, så er det lodret usandt, at de amerikanske myndigheder ikke ville udlevere det omtalte lig. Hele cirkusset omkring dets begravelse var tværtimod en intern indiansk affære. Historien er som følger:

En vis Frank Clearwater blev tirsdag den 17. april 1973 skudt i hovedet. Han bliver fra Wounded Knee evakueret af myndighederne til hospitalet i byen Rapid City nord for Pine Ridge. Her dør han onsdag den 25. april. Wounded Knee-besætterne kræver, at han bliver begravet på Pine Ridge. Men da Clearwater ikke er sioux-indianer (han er faktisk slet ikke indianer), afviser Pine Ridge’s folkevalgte stammeråd besæt-kravet med henvisning til gældende stammelov.

På grund af indianerreservaters udstrakte hjemmestyre, kan de amerikanske myndigheder ikke blande sig i sagen. Men da de svært bevæbnede besættere truer med en regulær invasion af Pine Ridge, træder myndighedernes indsatsleder på stedet, Kent Frizzell, ind i rollen som mægler. På mødet hjemme hos medicinmanden Frank Fools Crow, der står besætterne nær,  får han et kompromis i stand: Indianernes traditionelle vågenat over liget bliver holdt på Pine Ridge, mens selve bisættelsen finder sted på privat grund på naboreservatet Rosebud.

Frizzell

Kent Frizzell

Foolscrow

Frank Fools Crow.

Vi kan altså nu konstatere, at Jacob Holdt direkte løj, da han i 1973 fortalte den danske offentlighed, at de amerikanske myndigheder var årsagen til balladen omkring begravelsen af Frank Clearwater. Det var tværtimod Washingtons repræsentant på stedet, Kent Frizzell, der sikrede en fredelig løsning på den bizarre historie.

Men Jacob Holdts løgnehistorier skal blive endnu værre. Vi kan slå fast, at hans første dag på indianerreservatet Pine Ridge fandt sted samme dag som Kent Frizzell mødes med Frank Fools Crow i dennes hjem. Takket være førnævnte avisartikel kan vi helt præcist stadfæste dette møde til søndag den 29. april 1973.

Hvorfor er denne dato så interessant? Jo, fordi Jacob Holdt som bekendt på Facebook hævder, at han i Wounded Knee “for weeks were laying in cold trenches shooting at the FBI“. Den sidste skududveksling mellem Wounded Knee-besætterne og de amerikanske myndigheder fandt sted fredag den 27. april. Altså to dage før Jacob Holdt overhovedet satte fod på Pine Ridge!

Ydermere kan vi konstatere, at det også er lodret løgn, når Jacob Holdt på sin hjemmeside påstår, at “one of the Indian leaders… keeps me away from the actual struggle.” Der var ingen kamp, at holde ham væk fra!

Jeg har fra anden side fået bekræftet, at Jacob Holdt faktisk var på Pine Ridge i dagene omkring den 1. maj 1973. Men intet bekræfter, at han nogensinde var inde i det befæstede Wounded Knee, således som han påstår i Kristeligt Dagblad.

***

Kilder:
Joseph H. Trimbach American Indian Mafia, Outskirts Press 2009.
We Shall Remain, episode 5: Wounded Knee, PBS 2009.

Dette indlæg blev udgivet i Jacob Holdt, Jørgen Dragsdahl, Uncategorized, USA. Bogmærk permalinket.

2 svar til Jacob Holdt og Wounded Knee (løgn på løgn)

  1. Anonym siger:

    Godt, at der er nogen, der gider at checke en slyngels løgnehistorier. Tak for det, Martin.

  2. Jacob Holdt siger:

    Kære Martin

    Tror du virkelig selv på at Amerikanske Billeder gennem 30 år var blevet den største foredragssucces nogensinde i amerikanske universiteter og hvor mange af dem som f.eks. Yale brugte min bog i undervisningen, hvis det i disse “politisk korrekte” universiteter var så let at påpege fejl i det jeg skriver om indianerne? Jeg fandt dit opslag her fordi jeg prøvede at Google omtalte Morningstar for at finde hende til den film, der lige nu er ved at blive lavet om mine mange år i USA og fordi jeg er ved at skrive erindringer om det hele.
    Heldigvis har jeg vidner og billeder til det jeg skrev i afsnittet om Wounded Knee. Grunden til at jeg var nødt til dengang i den amerikanske udgave af bogen (modsat den danske) at ændre hendes navn til Rosemary var at det modsat alle mine andre venner i bogen ikke var lykkedes mig at finde hende inden bogens udgivelse i USA i 1984. Man skal jo have “picture releases” fra alle i USA for ikke at risikere at blive sagsøgt.
    Jeg kan i øvrigt godt ved lejlighed vise dig beviser på skrift fra en meget kendt dansker, som var i Wounded Knee samtidig med mig, men ikke kendte mig dengang. Han havde f.eks. undret sig over at en hvid mand sad sammen med Morningstar i rustvognen under hendes mands begravelse, tog et billede af det og opdagede så sidenhen, da min bog blev kendt, at denne hvide mand var mig.

    Kærlig hilsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s