Antiracistisk fupforskning

Illustration fra Mortons ‘Crania Amricana’.

I et tidligere indlæg fik jeg i forbifarten nævnt grundlæggeren af amerikansk antropologi, Samuel George Morton (1799-1851), og hans hovedværk Crania Americana fra 1839. Som kraniometriker påviste Morton bl.a., at rumfanget af det menneskelige kranium varierer over racerne.

I 1978 påstod den jødiske biolog Stephen Jay Gould, at Morton ubevidst havde forfalsket sine data, fordi han var racist. Gould genfremsatte sin påstand i bestselleren The Mismeasure of Man fra 1981, der den dag i dag er noget nær en kulturmarxistisk bibel.

I 1988 blev Goulds påstand om Samuel George Morton tilbagevist af en specialestuderende ved navn John S. Michael. Fra sin ophøjede stilling som professor ved et fint universitet ignorerede Gould kritikken fra unge Michael og gentog i stedet sin beskyldning mod Morton, da han i 1996 udgav en såkaldt revideret udgave af The Mismeasure of Man (‘revisionen’ bestod i et nyt kapitel, der angreb The Bell Curve.)

Stephen Jay Goulds ondskabsfulde beskyldninger mod Morton blev først lagt i graven i 2011, da et hold etablerede forskere ganske simpelt gen-målte Mortons kraniesamling (hvilket Gould aldrig havde gjort) og fandt, at “Morton did not manipulate his data to support his preconceptions, contra Gould“.

I forbindelse med afsløringen af Gould, skrev det ledende videnskabelig tidsskrift Nature:

… although an undergraduate did publish a more modest study scrutinizing Gould in 1988, it is remarkable that it has taken more than 30 years for a research group to check Gould’s claims thoroughly. Did Gould’s compelling writing and admirable anti-racist motivations help to delay scrutiny of his facts? Quite possibly, and this is regrettable.

Stephen Jay Gould blev dog afsløret noget hurtigere end en anden jødisk videnskabsmand, der også ville såkaldt racisme til livs. I 1912 påstod antropologen Franz Boas, at han havde bevist, at en races kranieform kunne ændre sig i løbet af blot en generation. Der skulle gå halvfems år, før Boas’ påstand blev afsløret som humbug. Franz Boas “was intent on showing that the scientific racism of the day had no basis, but he did have to shade his data some to make it work that way“, fastslog et forskerteam i 2002.

***

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized, videnskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s