En verden uden Gud

Som jeg nævnte i sidste post, så er der for tiden lidt stille her på RR p.g.a. andre gøremål. Men verden står jo mildest talt ikke stille. Situationen omkring Ukraine udvikler sig f.eks. ret så interessant. Medens magthaverne i USA og EU optrapper deres økonomiske krig mod Rusland, så har præsident Vladimir Putin derimod opfordret de russisksindede separatister til at åbne en korridor, så Kiev-regimets unge sodater kan “reunite with their families, to return them to their mothers, wives and children“.

Under ledelse af danskeren Anders Fogh Rasmussen, der som bekendt løj Danmark ud i to nytteløse krige, går NATO nu direkte ind i konflikten, selvsagt på kup-regeringens side. Putin er måske ved at tabe tålmodigheden med vestmagternes stadige provokationer. I hvert fald har det vakt opsigt, at han for nyligt kort mindede om, at Rusland faktisk er verdens næststørste atommagt og ikke sådan lader sig skubbe rundt med.

Det har også vakt opsigt hos nogle, at Vladimir Putin i sin førnævnte opfordring til Østukraines hårdt kæmpende separatister tiltalte dem “Novorossiya militia”. Novorossiya (Ny Rusland) er nemlig zar-tidens gamle navn for det område, som Rusland i 1700-tallet befriede fra muslimsk herredømme. Som nedenstående landkort viser, så omfatter Novorossiya omkring en tredjedel af det nuværende Ukraine:

Det er en historisk kendsgerning, at en stor del af Vestukraine ligger på jord, som Sovjet-diktaturet efter aftale med Adolf Hitler besatte i 1939.

Ifølge Russia Today bliver de russisksindede separatister støttede af frivillige fra Vesten i et omfang, så man i skrivende stund er ved at danne brigaden Forenet Kontinent, der vil komme til at bestå af frivillige fra Frankrig, Polen, Israel, Storbritannien og Spanien. Frivillige fra Bulgarien, Slovakiet og Tyskland slås allerede i Aleksey Mozgovoys hårdt kæmpende Prizrak-brigade, ligesom et kontigent på omkring 200 serbiske chetnikker slås i Donesk. Overfor sig har separatisterne bl.a. Right Sector, der på mange måder sikkert kæmper for de samme værdier som de russisksindede frihedskæmpere:

Forholdet mellem Kiev-regimet og Right Sector, “the most active, the most radical and the best organized group in the Ukrainian unrest“, er præget af spændinger. For mindre end fjorten dage siden truede Right Sector med at trække sine kæmpere tilbage fra fronten i Østukraine og marchere mod Kiev, hvis ikke regimet stopper sin forfølgelse af Right Sectors medlemmer.

Jeg håber selvfølgelig, at NATO’s Drang nach Osten bliver stoppet i Ukraine. Men jeg kan godt have min tvivl. I Vesten synes magthaverne besatte af idéen om den nye verdensorden, som den amerikanske præsident George H. Bush proklamrede op til den første invasion af Irak:

En verdensorden uden Gud. Uden evangeliet. Uden sandhed.

***

Dette indlæg blev udgivet i Rusland. Bogmærk permalinket.

Et svar til En verden uden Gud

  1. anders sørensen siger:

    Tak for en god artikel om Novorossiya. Jeg har et par tilføjelser. Kievregimet har lidt et enormt nederlag Sydvest for Donetsk(sydfronten). Natten ml 23. og 24. august lavede en modoffensiv og fik omringet ialt 7000 mand. Det havde den konsekvens, at Novorossiya styrkerne relativt ubesværet kun rykke 200 km mod syd og på mindre end en uge omringe Mariupol, en vigtig havneby med ½ mill. indbyggere. Sydfronten brød simpelthen sammen. Et aspekt i den sammenhæng er, at det muligvis kan skyldes forræderi fra ukrainske generaler. Det hævder Sementchenko(Donbass battalionen ihvertfald. Han kan godt have ret, for blandt de ukrainske styrke lå right sector battalionerne, Azov, Dnerp og Donbass i området. De 7000 mand blev omringet på mindre end et døgn, altså en knivskarp operation. Efter gårdsdagens erobring af Donetsk lufthavn, hvor Azov og Dnerp også lå, er det ikke meget tilbage af dem. Højst nogle der er lukket inde i Mariupol nu. Right Sector battlionerne var bl.a. støttet af den magtfulde Kolomoysky, og det må være et stort knæk for ham. Der er en tydelig rivalisering mellem Kiev og Kolomoysky.
    Kolomoysky skal have nedkæmpet Novorossiya styrkerne, for han har store økonomiske interesse i Donbass og Lugansk(skifergas og olie), mens Kiev nok kan indgå en fred med Novorossiya.
    De to Kievoffensiver i juni/juli var katastrofer, så har kostet ihvertfald 7.000 tropper livet(30., 72 og 79. brigader blev fuldstændig udslettet, 80.brigade ligger nu i lommer sydfor Lugansk i en elendig forfatning), forsøget på at bryde ind i Donetsk fra Sydvest, og slaget om Iloviask(ukraines Stalingrad) endte med at også med en katastrofe. Udover Kiev-hærens elendig forfatning, har offensiverne været alt for forceret, og det skyldes formentlig, at krigen skulle overståes i en fart, fordi man ikke har penge til at videreføre kampene vinteren over.
    Et par holdninger fra det nylige møde i Minsk, tyder på en snarlig fred og ikke mindst en anerkendelse af en Novorossiya. Det vigtigste for Porochenko er, at i en fredsaftale, er der ingen der taber ansigt, og bemærkningen er nok nærmere rettet mod ham selv end nogen andre, for en fredsaftale i sig selv er et nederlag for ham. Putins holdninger er som sædvanligt de vigtigste, og hans holdning var, at siden det er et internt ukrainsk anliggende, er det de to parter der må indgå en aftale, han vil gerne hjælpe, men det er først og fremmest de to parter, der skal lave en aftale. Mao. Kiev må anerkende Novorossiya, det vigtigste punkt er naturligvis dannelsen af en stat, hvor stor den bliver er et andet spørgsmål. Putin kan sagtens hjælpe Poroschenko, bl.a. ved at eftergive gæld, så Poroschenko kan redde ansigt. Men inden freden kan komme, skal Kolomoysky altså fjernes, og derfor forventer jeg, at næste Novorossiya offensiv kommer mod Dnerprepotrovsk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s