Historiker sagsøgt af STASI-stikker

Det fleste kender nok til Jørgen Dragsdahls maratonsag med professor Bent Jensen. Den afdankede journalist vil have historikeren dømt for injurier, fordi denne tilbage i 2007 afslørede Dragsdahls virke for Sovjet-diktaturet hemmelige politi, KGB.

Man tror det er lyv. Men nu har endnu en af dem, der under den kolde krig befandt på den forkerte side af kridtstregen, stævnet Bent Jensen for injurier. Det drejer sig om den forhenværende STASI-stikker Jan Aage Jeppesen, hvis ækle virke Jensen beskriver i sin seneste bog Ulve, Får og Vogter.

Den gamle STASI-stikker vil helt konkret have Bent Jensen straffet for sætningen “Han var skyld i, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængsler.” Jan Aage Jeppesen har tidligere forsøgt at lukke munden på journalistparret Mette Herborg og Per Michaelsen, der i en række artikler i Ekstra Bladet som de første afslørede STASI-stikkeren. I 2003 tabte Jan Aage Jeppesen sagen med et brag.

I forbindelse med STASI-stikkerens seneste injuriesag, har flere medier citeret følgende fra landsretsdommen i 2003:

Landsretten lægger til grund, at Stasis efterforskning vedrørende organisationen Ost-West-Transfer førte til arrestation af flere borgere i DDR. Det er ubestridt, at Jan Aage Jeppesen bistod Stasi med denne efterforskning, som han efter sin egen forklaring var personligt engageret i.

Bent Jensens advokat Karoly Nemeth, der selv er flygtning fra kommunismen, har på den baggrund krævet sagen afvist. Om Jan Aage Jeppesens søgsmål fastslår Nemeth, at “For mig virker det utroligt, at usle STASI-stikkere skal kunne føre retssag om den slags.”

***

Dette indlæg blev udgivet i Bent Jensen, Jørgen Dragsdahl. Bogmærk permalinket.

3 svar til Historiker sagsøgt af STASI-stikker

  1. Jan Aage Jeppesen siger:

    Hvis det må være tilladt for en ussel og afdanket Stasi-stikker at tage til genmæle, så kommer det her:

    I en presset situation for mere end 30 år siden traf jeg et forkert og skæbnesvangert valg: at samarbejde med den berygtede østtyske sikkerhedstjenestes udlandsafdeling (MfS/HVA), populært kaldet “Stasi”. Fra starten af erkendte jeg, at valget var moralsk forkasteligt og desuden i modstrid med min egen demokratiske overbevisning. Jeg glædede mig om muligt endnu mere end andre danskere over Murens fald og havde allerede et halvt år tidligere afbrudt kontakten med Stasi, da jeg så hvad vej udviklingen gik. Jeg havde aldrig over for min føringsofficer lagt skjul på min kritiske holdning til Muren og især skydecirkulæret, der resulterede i, at østtyskere som forsøgte at flygte blev nedskudt for forsøg på “republikflugt”.

    De eneste danskere jeg kender som er skyldig i, at østtyskere som ønskede at flygte til Vesttyskland er blevet fængslet af Stasi, er en tidligere korrespondent for Jyllands Posten og den danske ambassadør på ambassaden i Østberlin, der i 1988 lod 18 østtyske mænd, kvinder og børn, som havde søgt tilflugt på ambassaden for at få hjælp til at komme til Vesttyskland, afhente af Stasi. Ambassadøren undskyldte sig med, at Udenrigsministeriet havde giver grønt lys for at han kontaktede der østtyske myndigheder for at få anholdt “ambassadebesætterne” på ambassadens grund.

    Jeg er alene ansvarlig for at identificere de kriminelle vesttyske bagmænd i en kriminel bande, der udover menneskehandel tillige handlede med hård narkotika. En af bagmændene blev i 1991 idømt livsvarigt fængsel for at have myrdet 2 personer fra hans kriminelle omgangskreds. Det ansvar er jeg ikke specielt moralsk tynget af.

    I 1999 hævdede en journalist fra Ekstra Bladet at jeg var medansvarlig for fængsling af adskillige DDR borgere. Denne falske sigtelse udløste et injuriesøgsmål mod journalisten og bladet og jeg fik fri proces til at føre sagen fordi sigtelsen var groft ærekrænkende og jeg havde udsigt til at vinde sagen. Det endte med, at jeg tabte sagen i Østre Landsret i 2003; ikke fordi EB førte sandhedsbevis for sigtelsen, men fordi Retten mente, at journalister havde en særlig udvidet ytringsfrihed der gav dem ret til at provokere og overdrive i denne type sager.

    Da sagen havde verseret omkring et halvt år i Københavns Byret udgav den samme journalist en bog om danske Stasi kontakter, “Ugræs” (1999), hvori mit samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste omtales. Til min overraskelse havde journalisten ikke gentaget beskyldningen om min medvirken til fængslinger af østtyskere i bogen. Faktisk frikender bogen mig herfor, idet de omtalte fængslinger af østtyskere fandt sted en måned før jeg infiltrerede de vesttyske bagmænd i menneskesmuglerbanden. Det var således logisk udelukket at jeg kunne have nogen andel i disse fængslinger.

    Derfor undrede det mig såre at Bent Jensen i sit historiske værk netop anfører bogen Ugræs som kilde for hans udsagn om min skyld i fængsling af adskillige østtyskere. Jeg mente at Bent Jensen, som jeg i øvrigt beundrer og deler politisk holdning med, havde begået en fejl og bad ham venligt om at rette fejlen i kommende oplag af værket. Dette nægtede Bent Jensen, idet han henviste til, at han havde dækning for beskyldningen.
    Bent Jensen henviser også i omtalen af min person til mine tabte retssager mod Ekstra Bladet. Heraf må jeg konkludere, at den egentlige kilde til sigtelsen mod mig ikke er bogen “Ugræs”, men forfatterens artikler i EB et halvt år tidligere.

    Hvad skal man mene om en historiker der anvender en artikel i Ekstra Bladet, som forfatteren ikke engang vil stå ved, som grundlag for en så alvorlig beskyldning? Jeg mener at Bent Jensen her ikke har levet op til kravene om redelig historisk forskning med hensyn til videnskabelig metode og kildekritik. Hvorfor har Bent Jensen anvendt en enkelt sekundær kilde, når han har fri adgang til de primære kilder – Gauck-arkivet med dokumenter fra Stasi?

    Det er et af de spørgsmål jeg håber retssagen vil afklare.

    Måske bør jeg også nævne, at min såkaldte “stikkervirksomhed” ikke har haft negative konsekvenser for de personer jeg har videregivet oplysninger om. Hvis det var tilfældet ville jeg have det langt dårligere med samarbejdet end jeg faktisk har.

    Når jeg hævder, at mit samarbejde med de østtyske myndigheder var fuldt lovligt så skyldes det ikke det faktum, at jeg ikke er blevet straffet herfor. Gennem to år var jeg under mistanke og efterforskning for at have overtrådt den milde spionageparagraf (§ 108), men i foråret 2002 meddelte Rigsadvokaten, at han efter forelæggelse for justitsministeren havde truffet afgørelse om påtaleopgivelse: “Begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 …”

    Jeg har på intet tidspunkt været afhørt eller sigtet i sagen. Mine meritter har altså været af en så bagatelagtig karakter, at jeg end ikke ville kunne dømmes efter den milde spionageparagraf.

    Rent subjektivt bedømt har jeg dog fået en hårdere straf end mange dømte forbrydere som ikke har oplevet at blive hængt ud i medierne i årevis med navn og adresse, som om de var fredløse. Efter endt straf har de sonet deres brøde, en mulighed som ikke tilstås mig.

    Det moralske svigt og ansvar hverken kan eller vil jeg løbe fra, men var det ikke snart på tide, at hetzen mod mig standsede? Skal jeg virkelig være fredløs og forbandet til evig tid på grund af et moralsk svigt der ligger en menneskealder tilbage og som jeg siden har gjort alt for at rette op på, blandt andet ved at hjælpe de små i samfundet mod overgreb fra magter og myndigheder?

    Det må hver enkelt jo gøre op med sin egen samvittighed.

    Jan Aage Jeppesen

    • Martin Kasler siger:

      Jan Aage Jeppesen

      Efter at have gravet lidt i sagen må jeg tilstå, at jeg ser med nogen skepsis på din forklaring. F.eks. kan jeg i en anmeldelse af bogen “Ugræs” læse, at du i denne faktisk beskrives som skyldig i de forhold, som du nu stævner Bent Jensen for at have omtalt.

      Men da min erfaring siger mig, at man skal være varsom med at bedømme indholdet af en bog alene på baggrund af anmeldelser, har jeg rekvireret “Ugræs” som jeg i skrivende stund venter på at modtage.

      Når dette er sket, så vil jeg på baggrund af din postering skrive et indlæg om din sag ud fra de kilder, som jeg iøvrigt har umiddelbar adgang til. Du får selvsagt lov til svare.

  2. Jan Aage Jeppesen siger:

    Martin Kassler

    Tak for at grave i sagen, i stedet for at løbe med en halv vind.

    Nu er det jo ikke meningen, at sagen skal procederes på dette udmærkede debatforum, men udover bogen Ugræs, kan jeg henvise til en offentlig kilde, som er tilgængelig på internettet, der understøtter min partsforklaring i kommentaren ovenfor.

    Et år efter Ekstra Bladets artikler om mit samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste bragte TV2 i programmet Dags Dato, 26. – 28. marts 2000, tre dokumentarudsendelser om mine aktiviteter. Journalisterne havde gennemgået samtlige mine sagsakter i Gauck arkivet og interviewet personer jeg var i berøring med, herunder to af bagmændene i den menneskesmuglerorganisation – Ost-West-Transfer – jeg indfiltrede. Omtalen af denne aktion er stort set faktuelt korrekt, men omtalen af andre af mine aktiviteter var efter min vurdering i strid med de presseetiske regler. Efter gennemsyn af programmerne med min advokat nåede vi frem til, at ingen af udtalelserne gav grundlag for et injuriesøgsmål, ligesom min klage til Pressenævnet ikke førte til kritik af mediet.

    Det er kendelsen fra Pressenævnet, nr. 68/2000, der i vidt omfang gengiver speak siden fra TV2`s udsendelser, som jeg henviser til som støtte for min partsforklaring.
    Lad mig citere nogle relevante passager fra kendelsen. Side 3:

    ”Folkene bag Ost-West-Transfer er nemlig ikke de rene idealister, der ønsker at hjælpe andre. De er også dybt kriminelle.
    Dirk Sälzer, tidl. Aktiv, Ost-West-Transfer: Jeg har begået bedrageri. Jeg har bedraget banker, virksomheder, tekstilfabrikker og bilhandlere. Jeg har fået varer som jeg ikke har betalt.
    DS: F.eks. smugling af cigaretter og tekstiler. Alt hvad der gav penge.”

    Kendelsen side 4:

    ”I juli 1983 gør Stasi status: ”Agenten har væsentlig andel i opklaring af karakteren og personerne BAG (min udhævning) organisationen. …

    I dag ved ingen dog med sikkerhed, om (klagers) agentvirksomhed bragte folk i fængsel.
    … Sälzer blev i 1991 dømt til fængsel på livstid for at have myrdet to personer i sin kriminelle omgangskreds. …”

    Min kommentar. Det er nærliggende at antage, at journalisterne specielt har forsøgt at efterprøve Ekstra Bladets beskyldning om min medvirken til fængsling af østtyskere, men ikke i Gauck arkivet har kunnet finde dokumenter, der satte mig i forbindelse med fængsling af østtyskere som forsøgte at flygte. Derfor fokuserer journalisten på usikkerheden. Jeg kan heller ikke med sikkerhed vide, om Martin Kassler banker sin samlever, men jeg tror det ikke.

    Dirk Sälzer var ikke en af de to bagmænd jeg identificerede ved mit første møde med bagmændene i smuglerbanden, den 16. april 1983 i Vesttyskland, for på dette tidspunkt havde han allerede været fængslet i mere end en måned i DDR. Sälzer var den direkte anledning til, at østtyskere som havde søgt flugthjælp fra Ost-West-Transfer blev fængslet. Anholdelserne skyldtes hverken oplysninger fra mig eller andre agenter. Det kan man læse nærmere om i Ugræs, side 144:

    ”… Samme dag (14. marts 1983) blev også Dirk Sälzer anholdt. Han havde kørt i Böhms bil og havde ikke fået lukket bagagerummet ordentligt. Undervejs fra Halle til Leipzig sprang klappen op og ud fløj 39 løbesedler, der anbefalede Øst-West-Transfer til flugthjælp.
    På politistationen i Markkleeberg forsøgte Dirk Sälzer at skille sig af med den navneliste over flugt-interesserede østtyskere, han havde i lommen. Han kastede den sammenkrøllede seddel ind i en kakkelovn, men betjentene fik den raget ud, inden der gik ild i den.
    Nu gik klapjagten ind, og i de følgende dage blev omkring 10 personer taget. Den ene efter den anden havnede i Stasi’s forhørskældre. Nogle kunne ikke klare presset og lod munden løbe til skade for andre.

    Ugræs, side 141:

    ”Efter en brevveksling mellem Jan Aage Jeppesen og Ost-West-Transfer, hvor man følte hinanden på tænderne, kom det endelig til et møde mellem parterne den 16. april (1983). Det fandt sted i flugthjælpernes hovedkvarter i Nordstrasse 4 i Kirchern/Sieg.
    … En måned før var en række østtyskere i Leipzig-området blevet arresteret for at ville flygte ved Ost-West-Transfers hjælp. …”

    Endelig kan jeg henvise til endnu en officiel kilde, Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) der gennemgår min injuriesag mod Ekstra Bladet (U.2004.698Ø) i et domsreferat. Under vidneansvar udtalte forfatteren til artiklerne om mig i EB og hovedforfatteren til bogen Ugræs, blandt andet følgende:

    ”Per Michaelsen har supplerende forklaret, at Ekstra Bladet ikke er i besiddelse af oplysninger om, at A (undertegnede) har været i forbindelse med personer i DDR, der gerne ville ud af landet. … Oplysningen om fængslinger bygger i hovedsagen på rapporten af 22. marts 1983 fra Stasi. Der kan meget vel være sket flere fængslinger end anført i rapporten.” (side 7, højre spalte nederst og side 8 venstre spalte øverst).

    Sagen står og falder således med, om der er sket yderligere fængslinger af østtyskere der havde søgt flugthjælp fra Ost-West-Transfer efter jeg havde mit første møde med menneskesmuglerbandens bagmænd den 16. april 1983, og om det kan dokumenteres, at fængslingerne skete på grund af oplysninger jeg havde videregivet.

    Under retssagen mod Ekstra Bladet i Østre Landsret opfordrede min advokat derfor modparten til at fremlægge den nødvendige dokumentation fra Gauck arkivet, specifikt en rapport der er omtalt i bogen Ugræs, side 146:

    ”Lederen af ZKG (Zentrale Koordinierungsgruppe, Berlin) afdeling 2, oberstløjtnant Rudolf Dorfmeister, sammenfatter i en ti sider lang rapport fra den 2. november 1983 agenternes indsats i den nu afsluttede operation mod Ost-West-Transfer.
    Den rolle, som Jan Aage Jeppesen alias ”Apollo” havde spillet i oprulningsarbejdet, bliver beskrevet over tre ud af de ti sider.”

    De sagsøgte fremlagde aldrig denne rapport og grunden må være, at den ikke dokumenterer min medvirken til fængsling af østtyskere der havde søgt flugthjælp. Havde rapporten dokumenteret sigtelsen om min medvirken til fængsling af østtyskere, er jeg overbevist om, at den var blevet fremlagt i retten som dokumentation for påstanden. I givet fald kunne EB have ført sandhedsbevis for sigtelsen, hvilket bladet som bekendt opgav, for i stedet at satse på den særligt udvidede ytringsfrihed der tilkommer pressen i sådanne sager, herunder ret til både at overdrive og provokere, i følge Østre Landsrets domspræmisser.

    Ud fra hvad jeg ved og kan huske, så medførte fængslingen af to vesttyske flugthjælpere og de mange fængslinger af østtyskere i dagene fra den 14. marts 1983 og en uge frem, at Ost-West-Transfer øjeblikkeligt indstillede alle aktiviteter med flugthjælp i DDR. Men vide det med sikkerhed kan jeg ikke, før jeg får set det relevante materiale fra Gauck arkivet.

    Det eneste jeg med sikkerhed ved af egen erfaring, er, at jeg aldrig mødte nogen flugthjælpere, og ikke kendte identiteten på nogen af flugthjælperne, og ikke havde kendskab til konkrete personer, der ønskede at flygte.

    Min advokat har selvfølgelig i stævningen spurgt Bent Jensen (opfordring 1), om han inden udgivelsen af bogen Ulve, får og vogtere, har fremskaffet kopi af det primære kildemateriale fra Gauck-arkivet, der er omtalt i den sekundære kilde ”Ugræs”, side 146, nemlig den ti siders lange rapport af 2. november 1983, hvor sagsøgers rolle i oprulningsarbejdet, skulle være beskrevet over tre sider, i benægtende fald opfordres han til, at (2) oplyse, hvorfor ikke, og under alle omstændigheder opfordres han til, at (3) fremskaffe og fremlægge denne rapport.

    Sådan står sagen, meget kort fortalt, baseret på oplysninger enhver kan efterkontrollere. Så jeg afventer din vurdering, når du har efterprøvet de kilder jeg her har henvist til.

    Jan Aage Jeppesen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s