Zoofili forbydes i Danmark

Det tjener Dansk Folkeparti til ære, at partiet gennem længere tid har kæmpet for et forbud mod zoofili (‘dyre sex’). Og det tjener til den siddende justitsminister, socialdemokraten Dan Jørgensen, til ære at han nu vil have perversionen forbudt:

Dan Jørgensen forklarer, at hensynet til Danmarks omdømme vejer tungt i beslutningen om et forbud.

– Flere og flere lande har forbud – blandt andet Norge og Sverige senest. Det giver en risiko for, at vi bliver et helle – et frirum – for folk, der anspores til at rejse hertil for at udleve de tilbøjeligheder.

– Det ønsker jeg ikke. Det ry og rygte skal vi ikke have. Der er lavet både dokumentarer og anden presseomtale af Danmark i den forbindelse. Og de sociale medier er kogt over med kampagner, som fremhæver Danmark, hvor dyr udnyttes seksuelt, siger ministeren til Ekstra Bladet.

Forslaget har imidlertid også opbakning hos befolkningen. En meningsmåling for Gallup lørdag viste, at 76 procent af danskerne vil have et forbud mod dyresex.

Jeg kan fint følge justitsministeren. Jeg husker nemlig stadig hvor ubehageligt det i 1970’erne var at rejse uden for Danmarks grænser og opleve, hvordan ens fædreland blandt fremmede var kendt som pornografiens og sexturismens land.

***

Dette indlæg blev udgivet i Dansk politik. Bogmærk permalinket.

3 svar til Zoofili forbydes i Danmark

  1. jens siger:

    I en desperat tid er, det godt med sådan en nyhed.

  2. Jan Aage Jeppesen siger:

    Historisk har forbuddet mod dyresex (zoofili) i den kristne verden ikke været begrundet i hensynet til dyrs velfærd eller opretholdelsen af den sociale orden, men fordi det ifølge religiøse skrifter fra bronzealderen krænkede den af Gud etablerede naturlige orden, hvor der herskede et skarpt skel mellem kategorierne menneske og dyr. 3. Mosebog fastsætter dødsstraf for zoofili – både dyr og menneske skal dræbes.

    Efter Reformationen blev Moselovenes seksuelle forskrifter i mange protestantiske lande, som f.eks. Danmark og Sverige, gjort til en del af verdslig straffelov efter pres fra præsteskabet. I Danske Lov fra 1683 straffes ”omgængelse som er imod naturen med Baal og Brand”, det vil sige dødsstraf for analsex (også mellem mand og kvinde) samt zoofili. Ved straffeloven af 1866 blev straffen nedsat til ”forbedringshus”, og ved straffelovsrevisionen i 1930 fjernedes bestemmelsen helt.

    Bestræbelserne på at få genindført straf for zoofili har været anført af Kristendemokraterne og siden har Dansk Folkeparti tilsluttet sig et forbud. Begrundelsen er nu ikke længere ”omgængelse mod naturens orden”, men at dyret angiveligt lider hvis det har sex med et menneske.
    Senest har Dansk Folkeparti i 2010 fremsat forslag til folketingsbeslutning om forbud mod dyresex:

    ”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden udgangen af indeværende kalenderår, der indfører forbud mod seksuelt misbrug af dyr (dyresex, sodomi, zoofili) og dyrepornografi. Overtrædelse skal straffes på linje med andre overtrædelser af dyreværnsloven.”

    Begrundelse for indførelse af forbud og straf:

    ”Forslagsstilleren finder det ganske uacceptabelt, at dyr udnyttes og lider og i nogle tilfælde dør som følge af menneskers seksuelle udnyttelse. Det er rystende, at der i et udviklet samfund som det danske findes mennesker, der opdrager deres dyr til at fungere som seksuelle objekter, der skal tilfredsstille deres ejers specielle seksuelle præferencer. Det er ydmygende for dyrene, og det er moralsk forkasteligt, at der er mennesker, der bruger dyr til at få afløb for deres personlige seksuelle frustrationer. …”

    Den almindelige reaktion på seksuelle handlinger mellem dyr og menneske er lede og afsky, analogt med det afskyelige i analt homosex eller voksnes sex med børn. Når 76 procent af danskerne vil have et forbud mod dyresex, så må følelsen af det moralsk forkerte, det perverse i zoofili stikke meget dybt i den menneskelige natur. Der er ikke blot tale om kulturelle strømninger der går den ene og den anden vej, men noget mere instinktivt og derfor alment menneskeligt.

    Fællesnævneren for zoofili, homofili og pædofili er, at der er tale om seksuelle afvigelser, som netop vækker stærkt negative følelser blandt flertallet i en befolkning. I psykiatrien var alle tre afvigelser tidligere klassificeret under kategorien parafili, der beskriver seksuel drift forbundet med særlige objekter eller situationer, særligt sådanne som kan forstyrre muligheden for gensidig kærlighed. Parafili kan også bruges generelt om afvigende seksuelle praksisser, uden at udøveren derved forstår noget sygeligt.

    Tidligere ansås visse parafilier imidlertid for at være sociopatiske seksuelle perversioner (også nu til dags kaldet fetish’er), herunder indtil 1980 også homoseksualitet, der nu om dage ikke anses for en forstyrrelse.

    Parafili bruges undertiden af lægfolk i en mere fordømmende eller fordomsfuld forstand, analogt med den ældre betegnelse perversion; nemlig til at kategorisere seksuelle drifter, tilbøjeligheder og aktiviteter, der ligger uden for, hvad samfundet betragter som normalt. Mange seksuelle aktiviteter, der nu anses for at være harmløse eller sågar gavnlige (som fx onani eller analsex) har til andre steder og tider været opfattet som perversioner eller psykoseksuelle lidelser, og det er vedvarende omstridt, hvordan disse fænomener skal betragtes.

    Antropologen Mary Douglas (1966) anvender ordet uren om alt der forstyrrer den eksisterende orden. Genstande der er placeret hvor de ikke hører hjemme, eller ting der er på grænsen mellem to kategorier betragtes ofte som urene, kraftfulde, farlige eller tabu. I middelalderen blev hermafroditter stigmatiserede fordi de befandt sig på grænsen mellem mand og kvinde og således overtrådte naturens orden. I andre kulturer, som blandt indfødte amerikanere (indianere) troede man, at sådanne mennesker havde magiske kræfter, hvorfor de var værdsat og højt respekterede. I det syttende århundredes Europa blev samleje mellem menneske og dyr straffet ved at både menneske og dyr blev brændt fordi de begge havde forbrudt sig mod naturens orden. Sådanne seksuelle handlinger blev betragtet som yderst farlige fordi de truede med at nedbryde den vigtige grænse mellem menneske og dyr. Homoseksualitet blev ligeledes straffet hårdt fordi det truede naturens orden og distinktionen mellem mand og kvinde. På den anden side blev seksuelle handlinger mellem børn og voksne ikke betragtet som et seriøst problem fordi grænsen mellem barn og voksen ikke var vigtig og fordi børn fra en tidlig alder havde samme status som voksne. I dag er sex mellem børn og voksne blevet det allerstørste tabu, mens homoseksualitet og transvestisme er blevet aftabuiseret som følge af kønnenes ligestilling, og hermafroditter eksisterer ikke længere som en socialt konstrueret kategori. Seksuelle handlinger, især samleje, mellem dyr og mennesker er stadig i høj grad tabuiseret, men giver sjældent anledning til opmærksomhed i offentligheden eller til sociale sanktioner. Når sex mellem voksne og børn i dag er det stærkeste af alle seksuelle tabu med hårde straffe for krænkeren, skyldes det det faktum at distinktionen mellem barn og voksen er vigtigt i vort samfund, ligesom der eksisterer et ønske om at opretholde forestillingen om barnet som et uskyldigt, uvidende, aseksuelt og sårbart væsen som har krav på beskyttelse.

    Således skrev antropologen Mary Douglas allerede i 1966. Hun er opmærksom på det stærke tabu omkring zoofili, men forestillede sig ikke, at der kunne opstå moralsk panik og folkekrav om forbud og straf.

    Men kan jo undre sig over, at ingen af de monoteistiske religioner i deres grundskifter fordømmer sex mellem voksne og børn. Forklaringen er, at barnet og barndommen først blev konstrueret som en særlig social kategori efter år 1700. Indtil den tid blev børn blot betragtet som små voksne. Seksuelle handlinger mellem børn og voksne blev betragtet som hor og ikke straffet hårdere end al anden form for hor.

    Man kan godt få den tanke, at især kæledyr nu er konstrueret som en særlig social kategori, analog med hvad der skete med barn og barndom efter år 1700, og derfor ses dyret som et medlem af familien der har krav på beskyttelse og omsorg på samme måde som børn har. I mange tilfælde tjener en lille hund som erstatning for de børn som for længst er fløjet af reden, og behandles som et barn. Måske er det her vi skal finde den dybeste forklaring på den folkelige tilslutning til forbud og straf af zoofili. Som Dansk Folkeparti skriver i sin begrundelse for et forbud ”er det krænkende for dyret”.

    Debattøren Tina Engberg mener, at dyr som udgangspunkt lider, hvis det har seksuelt samvær med et menneske:

    ”Det er da et overgreb på dyret i forhold til, hvad der er dyrets natur. Vi kan heller ikke vide, hvad det er for en situation, vi sætter dyret i. Det kan sagtens være en angst, for dyret kan jo ikke afkode, hvad der foregår. Fra et humanistisk moralsk synspunkt så er det ikke i orden, på samme måde som sex med børn ikke er i orden, og derfor bør det forbydes.”

    Formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, er træt af sammenligningen mellem dyresex og pædofili:

    ”Mennesker infantiliserer dyr, det vil sige, at de betragter dyr som børn, og derfra kommer analogien til pædofili. Men dyr er jo ikke små børn. Vi holder dyr og bruger dem. Normalt siger vi, at vi må gøre det, så længe vi ikke skader dem eller påvirker deres velfærd. Hvorfor skal der så lovgives særligt med hensyn til sex? Vi tillægger sex en særlig vægt, som det ikke har i dyrets liv.”

    Selv om Sandøe givetvis har ret, så overser han, at der netop i moderne tid er sket en ændring i kategoriseringen af dyr i offentligheden, således at de næsten kommer i samme kategori som børn. Derfor er sammenligningen mellem zoofili og pædofili ikke helt tilfældig, men nærmest uundgåelig.

  3. anders sørensen siger:

    Hvorfor skal zoofili forbydes? Fordi sex ikke er en spøg!! Hvorfor er sex ikke en spøg? Fordi, uden gensidig kærlighed i sex, er der altid et offer. Gud har givet os kærligheden, og end ikke evolutionsteorier kan forklare den. Den gensidige kærlighed eksistere kun mellem en mand og en kvinde. Kærligheden lyser så klart, at selv homo- og pædofile bøjer sig under dets argument, men misbruger det til egen vinding, uanset omkostningerne for andre. I kærlighedens navn skal mænd til at optræder som kvinder, og børn til at optræde som voksne. Denne påtagethed viser guds orden. Disse stakler lider, offer som gerningsmand. Hvorledes? Så længe de misbruger kærligheden finder de aldrig en sand menneskelig relation. Gud viser os vejen her på jorden, og dømmer os på den sidste dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s