Ellegaard og fordums krig mod terror

Det er velkendt, hvordan Informations tidligere chefradaktør Lasse Ellegaard i sin tid spændte ben for journalisten Lars Villemoes’ dybdeborende artikelserie om Blekingegadebanden, der i 1988 myrdede den 22-årige politielev Jesper Egtved Hansen. Forrige fredag pralede Ellegaard så i samme avis af, hvordan han i årevis har skjult sin viden om et andet mord.

Vi er tilbage i 1971. I Hamburg bliver Bolivias konsul Roberto Quintanilla Pereira skudt ned på sit kontor. Det står hurtigt klart, at morderen er identisk med et tyskfødt medlem af den bolivianske terrorgruppe ELN, Monika Ertl. Man ved også, at hun flygter fra gerningsstedet i en bil ført af en mand. Identiteten på Ertls medskyldig er i mange år et mysterium. Men i 2009 kan den tyske journalist og forfatter Jürgen Schreiber afsløre, at flugtbilen blev ført af en cubansk agent, den danske journalist Jan Stage.

Monika Ertl efterlyst for mord.

Ifølge Lasse Ellegaard så tilstod Jan Stage i private samtaler de to i mellem flere gange mordet på Bolivias konsul. Det er umiddelbart vanskeligt at sige, om der er hold i Ellegaards historie. Sin viden om Stages morderiske fortid kan han have fra Jürgen Schreiber. Jan Stage er død og kan i sagens natur derfor hverken af- eller bekræfte, at han skulle have tilstået noget som helst til Ellegaard.

Men andre af Lasse Ellegaards udsagn kan faktisk tjekkes. F.eks. hævder han i Information, at Roberto Quintanilla blev myrdet fordi han som “Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse“.

Ifølge John Lee Andersons murstens-biografi om “Che” Guevara, så var Roberto Quintanillas eneste brøde, at han tog Guevaras fingeraftryk. Det var general Alfredo Ovando Candia, daværende øverstbefalende for den bolivianske hær, der efterfølgende beordrede hænderne skåret af liget som nagelfast bevis for, at man havde fået ram på den verdenskendte terrorist.

Daværende kaptajn Gary Prado Salmón (t.v.) pågreb terroristen Ernesto “Che” Geuvara (midtfor).

Monika Ertls terrorgruppe ELN blev stiftet i november 1966 af Guevara og en håndfuld andre cubanske agenter. Efter argentinerens død i oktober 1967 blev hans plads overtaget af bolivianeren Guido “Inti” Peredo, en overlevende fra Masettis nærmest komisk uduelige terrorgruppe EGP.

Under Peredos ledelse klarede ELN sig ikke bedre end under Guevara, men man fik dog rekrutteret den 32-årige, nyligt fraskilte Monika Ertl, der bliver Peredos elskerinde. Da han i september 1969 bliver skudt i ildkamp med politiet, overtaget hans bror Oswaldo “Chato” Peredo både ELN og Monika.

I sin egenskab af chef for den civile efterretningstjeneste, der leder politiets jagt på terroristerne, fremviser Roberto Quintanilla Pereira på et pressemøde liget af “Inti” Peredo så ingen kan være i tvivl om, at den berygtede ELN-leder er uskadeliggjort.

Roberto Quintanilla fremviser på et pressemøde liget af den eftersøgte terrorist “Inti” Peredo, Monika Ertls elsker.

ELN’s nye leder “Chato” Peredo nærer i forvejen et personligt had til Roberto Quintanilla, der flere gange har haft ham til afhøring. Det er tilsyneladende billedet fra Quintanillas pressekonference, der besegler hans skæbne. I hvert fald synes Monika Ertl at blive sygeligt besat af hans person. I et ubehjælpsomt digt skriver hun således:

Quintanilla, Quintanilla….,
I dit næste liv finder du aldrig fred…
Du frarøvede Inti livet
Og du mente det ganske folk.

Efter hendes og Jan Stages terrormord på Roberto Quintanilla den 1. april 1971, udsender ELN en pressemeddelelse. Heri skriver man:

En af vore kampgrupper har henrettet oberst Quintanilla. Der er tale om en revolutionær retfærdighedsgerning. Quintanilla var ansvarlig for mordet på Inti.

Som så mange andre kulturmarxistiske journalister og akademikere, så vil Lasse Ellegaard gerne tegne et forsonende billede at mordet i 1971 på den 43-årige Roberto Quintanilla Pereira ved at kæde det sammen med idolet “Che” Guevaras endeligt. Men i virkeligheden var motivet altså hævn for den obskure “Inti” Peredo, der hverken var så fotogen eller berømt som Castros frygtede bøddel fra Cabana-fængslet i Havana.

“Inti” Peredo.

Afklassificerede CIA-dokumenter viser iøvrigt, at i begyndelsen af 1972 anholdt de bolivianske myndigheder argentineren Jose Osvaldo og bolivianeren Emilio Maldonado. Begge var medlemmer af ELN og de to terrorister forklarede samstemmende, at mordet på Roberto Quintanilla var blevet planlagt i Chile af ELN-lederen “Chato” Peredo, en ukendt terrorist ved navn “Carlos” og den italienske mangemillionær Giangiacomo Feltrinelli.

Oplysningen har sikkert ikke kommet bag på Bolivias myndigheder. På gerningsstedet havde Monika Ertl efterladt sig adskillige væsentlige spor. Bl.a. mordvåbnet – en amerikansk Colt-revolver – hvis ejermand netop var Feltrinelli. Han var dog ikke sådan lige at hente til afhøring om sagen, for i marts 1972 sprængte han sig selv i luften, da han forsøgte at bombe Milanos energiforsyning.

I tiden efter mordet i Hamburg skjuler Monika Ertl sig rundt omkring i Europa. Hun søger tilflugt hos diktatoren Castro, hvor hun angiveligt bliver involveret i et komplot om at bortføre den tidligere GESTAPO-officer Klaus Barbie.

Monika Ertl er datter af den eminente filmfotograf Hans Ertl, der bl.a. arbejdede for Leni Riefenstahl. Efter krigen slår han sig ned i Bolivia, hvor Klaus Barbie som bekendt også søgte tilflugt. Det er en udbredt skrøne, at Barbie var nær ven af Ertl-familien og at Monika kendte ham som ‘Onkel Klaus’.

Monika Ertl som unge pige med sin berømte far, bjergbestigeren og filmfotografen Hans Ertl.

I 1951 ankommer Klaus Barbie med sin familie til Bolivia. I hovedstaden La Paz træffer han tilfældigt Hans Ertl og præsenterer sig som den tidligere SS-mand Klaus Altmann, der nu søger arbejde i Bolivia. Ertl ved, at den jødiske savværksejer Hugo Simon netop søger en forvalter. Han ringer til Simon og da denne høre, at Altmann har været medlem af SS, så svarer han ‘Jamen, så er han bestemt en dygtig fyr’. Klaus Altmann får jobbet og Hans Ertl hører aldrig mere til ham.

Joven. Barbie en Alemania en los años previos a la Segunda Guerra Mundial. Abajo, en los años 50, en el aserradero del que fue propietario en los Yungas de La Paz. Foto: Archivo-Mac Farren

Klaus Barbie poserer som forvalter Klaus Altmann..

Klaus Altmanns sande identitet bliver først afsløret i 1971. Bag afsløringen står det tysk-jødiske ægtepar Serge og Beate Klarsfeld, der arbejder for DDR-diktaturets hemmelige politi STASI. Det er angiveligt Klarsfeld-parret, der gennem franskmanden Regis Debray (en af Guevaras tidligere håndlangere i Bolivia) forsøger at hverve terroristen Monika Ertl til at bortføre Barbie fra Bolivia.

Planerne om at kidnappe Klaus Barbie bliver aldrig til noget. I stedet sniger Monika Ertl sig tilbage til Bolivia, hvor hun er eftersøgt for mordet på Roberto Quintanilla. I maj 1973 spottes hun tilfældigt af Klaus Barbie på gaden i La Paz. Han ringer omgående til politiet, der sporer hende til et af ELN’s skjulesteder. Hun er sammen med den argentinske terrorist Oswaldo Ucasqui, der er mistænkt for dobbeltdrab på to ELN-medlemmer. Parret forsøger at skyde sig fri, men begge bliver i stedet dræbt af politiets kugler. En tredje terrorist undslipper.

I modsætning til Monika Ertl, så fik Jan Stage desværre aldrig sin velfortjente straf for mordet på Roberto Quintanilla Pereira. I stedet bliver han en feteret journalist i Danmark. Franskmanden Regis Debray bliver rådgiver for den franske regering og en af drivkræfterne bag Bolivias udlevering i 1983 af Klaus Barbie til retsforfølgelse i Frankrig.

Informations tidligere chefredaktør Lasse Ellegaard afviser i et interview med Jyllandsposten at tage afstand fra Jan Stages meddelagtighed i mord. Til avisens svarer Ellegaard:

Du kan også sige, at han medvirkede til en krigshandling. Der er da forskel på terrorisme vendt mod civile og så en handling, der foregår i et krigsrum, hvor der står én front over for en anden.

Jeg er faktisk helt enig med Lasse Ellegaard. Gennem tyve år stod Latinamerika overfor en fælles marxistisk front, der have Østblokken i ryggen. Først da de forskellige lande omkring midten af 1970’erne fandt sammen i Operation Condor, blev der dannet en fælles front og kontraterrorismen sat i system. Mange af dem, der gik forrest i denne kamp mod marxismen, sidder i dag i fængsel for handlinger, de var nødt til at begå for at rive ondet op med rode.

***

Dette indlæg blev udgivet i Antikommunisme, Kulturmarxisme. Bogmærk permalinket.

3 svar til Ellegaard og fordums krig mod terror

  1. Hans Und siger:

    Forfølgelsen af anti-kommunister fortsætter dagligt. Heldigvis er der tale om mænd af rette støbning. Og de er ikke helt uden venner.

    http://undskabenshotel.wordpress.com/2014/10/26/filippinsk-beskyttelse/

  2. Hans Und siger:

    Per Nyholm i JP

    http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE7200374/En-meget-dansk-debat/

    “Jeg er ikke i tvivl om, at Jan Stage har sagt som citeret. Skal det være et sandhedsbevis? Skulle Ellegaard være gået til politiet? Det kan man hævde. Jeg ved ikke, om jeg havde gjort det. Dels skal man tænke sig grundigt om, inden man stikker sine venner. Dels var den myrdede konsul en notorisk gangster, der som sikkerhedschef i sit hjemland havde torteret og myrdet i flæng. Husker jeg ret, forivrede tysk politi sig ikke i sine bestræbelser på at opklare mordet. Regimet i La Paz var vel sagtens godt tilfreds med, at munden blev lukket på denne svært belastede herre.”

    • Martin Kasler siger:

      Jeg kender ikke Per Nyholm og han kender ikke til den sag han bralrer op om. Vesttysk politi kom hurtigt på sporet af Monika Ertl og efterlyste hende gennem INTERPOL. Mere kunne de ikke gøre, thi hun var sporløst forsvundet (til Cuba), indtil Klaus Barbie genkender hende i Bolivia.

      Jeg har aldrig set fjerneste belæg for påstanden om, at Roberto Quintanilla nogensinde torturede nogen. Men hvis han gjorde det, så har det drejet sig om terrorister a la “Che” Geuvara, Monika Ertl og Jan Stage, d.s.v. i en god sags tjeneste.

      Nyholms blanke påstand om, at Bolivia skulle have interesse i at “lukke munden” på Quintanilla er bare en ren ondskabsfuldhed, der skal til svine offeret for Jan Stages terror. Terror-apologeternes typiske taktik.

      I virkelighedens verden eftersøgte også Bolivia selvsagt Monika Ertl for mordet på Quintanilla og udlovede faktisk en dusør på hende, der var langt større end den, man i sin tid blev udlovet på topterroristen Guevara.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s