George Jackson – “gansta” (George Jackson 1. del)

Lige så længe man har ført statistik, har sorte i USA fyldt op i fængslerne helt ude af proportion med deres andel af befolkningen. Under anden verdenskrig var der gode penge at tjene i krigsindustrien i Californien og antallet af negere i staten steg markant. Ganske forudsigeligt eksploderede antallet af sorte i statens fængsler. I 1951 udgjorde de 4,4 procent af indbyggerne i Californien og 19,9 procent af indsatte. I 1980 sagde tallene henholdsvis 7,5 og 35,4 procent.

En af de mange tilvandrede negere, der således belastede Californien med sin tilstedeværelse, var ungdomsforbryderen George Lester Jackson, der allerede som barn i Chicago var stærkt adfærdsvanskelig. Hans far Lester Jackson tog familien til Los Angeles i Californien i håb om, at de nye omgivelser ville rette op på sønnen.

18-årige ‘gansta’ George Jackson poserer med lillebror Jonathan udenfor hjemmet i Los Angeles.

I Los Angeles udviklede George Jackson sig hurtigt til regulær ungdomsforbryder og blev sendt på opdragelsesanstalt. Her var han så vanskelig, at han blev sendt til ungdomsfængslet i Tracy – den oprindelige “gladiator school” – hvor han blev ven med bandemedlemmet James “Jackal Dog” Carr og optaget i Wolf Pack; en sort bande der udplyndrede, myrdede og voldtog svagere fanger.

Lester Jackson synes bevidst om sin søns psykopatiske træk. Han skrev til fængselsmyndighederne:

We love our son dearly and we have spent more than our share of time with him, and money on him.
I hope you have had more luck in reaching him than we have..
He may not be released in his present state of mind. If you are able to get near him, I will be surprised. He can be reached if he sees you as a way out.
So don’t let him fool you with the many faces he is capable of showing.

Lester Jackson afsluttede sit brev:

He lived under strict house rules while under our guidance and always slipped past his mother when he wanted to break those rules.

George Jacksons mor så derimod intet behov for disciplin og opdragelse. Da hun år senere blev forholdt sønnens flere end fyrre disciplinærsager, der bl.a. omfattede adskillige overfald på personale og andre fanger, svarede hun:

He wasn’t a good nigger, that’s for sure, and that’s the reason I’m proud of him. I don’t like good niggers. As far as I’m concerned good niggers have no backbone. I’m not a good nigger myself.

George Jackson blev løsladt i 1960 fra ungdomsfængslet i Tracy og kastede sig omgående på ny ud i kriminalitet. Året efter blev han taget for væbnet røveri og fik en tidsubestemt straf på fra 1 år til livstid. Med god opførsel kunne han i princippet derfor have været løsladt efter blot et år. Men god opførsel var ikke Jacksons stærke side.

Han blev sendt til det middelsikre fængsel Soledad, hvortil hans kæmpemæssige ven fra Tracy, James Carr, kort efter ankom, ligeledes dømt for væbnet røveri. De gendannede Wolf Pack og genoptog deres voldsregime. Det varede ikke længe, før begge blev sendt til “the Bastille of the Bay” – statsfængslet San Quentin.

I datidens amerikanske fængsler var der tradition for, at livet – også det kriminelle – blev holdt indenfor egne rækker. Ifølge James Carrs erindringer, så synes Wolf Pack at være blandt de første til at gå på rov mod andre racer. Han fortæller om, hvordan han var med til at myrde mexicanere og indianere, og at den legendariske fængselsbande Mexican Mafia faktisk blev stiftet i Tracy som værn mod sorte bander som Wolf Pack.

Derimod herskede der i de spæde 1960’ere endnu en art væbnet fred mellem Black Muslims og Nazis, de største sorte og hvide bandegrupperinger i datidens californiske fængsler. Ti år senere forklarede en hvid fange i San Quentin, hvordan freden blev opretholdt:

When I first got here ten years ago there was a real Nazi party with a real political outlook. If the spooks started anything, the Nazis went out and took care of things. They would stab a few spooks and get things under control so no real trouble would develop.

Hvide i Soledad, 1970.

Men efter den amerikanske kongres’ vedtagelse af The Civil Rights Act i 1964 ændrede billedet sig totalt. Forfatteren Edward Bunker fortæller, hvordan alle i San Quentin var chokerede, da præsident John F. Kennedy i 1963 blev skudt af den hvide marxist Lee Harvey Oswald. Fem år senere jublede negerne, da hans bror Robert Kennedy blev skudt af araberen Sirhan Sirhan.

***

(Læs 2. del: Mord i Soledad)

Dette indlæg blev udgivet i Aryan Brotherhood, Black Power. Bogmærk permalinket.

Et svar til George Jackson – “gansta” (George Jackson 1. del)

  1. velijoze siger:

    Når man høre de damske mediers helgenkåring af forbryderen Michael Brown og dæmoniseringen af helten Darren Wilson, så begynder det at dæmre, hvorfor man dyrker en morder og pskopat som George Jackson som en frihedshelt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s