Sørgemarch (helst) jødefri

I believe it is peace for our time. We thank you from the bottom of our hearts. Go home and get a nice quiet sleep.
Neville Chamberlain efter München-aftalen med Adolf Hitler.

Ledet af en række politikere fra primært de vestlige EU-stater, tiltrak en demonstration i den franske hovedstad Paris i går søndag anslået en million mennesker.

Demonstrationen var arrangeret som officiel reaktion på al-Qaedas angreb på det venstreorienterede satiremagasin Charlie Hebdo, der – beskyttet af fransk lovgivning – længe har bespottet katolicismen og islam.

Aktionen mod Charlie Hebdo er af mange blevet udråbt som et angreb på ytringsfriheden, som magasinet angiveligt hårdnakket forsvarer. Det er måske derfor passende at bemærke, at bladet i 2009 fyrede tegneren Siné efter en jødisk studievært (uretmæssigt) havde beskyldt ham for anti-semitisme.

Gårsdagens demonstration havde karakter af sørgemarch og har formodentlig ikke jaget nogen nævneværdig skræk i livet på al-Qaeda, Islamisk Stat, Boko Haram eller andre af islams dødsforagtende jihadister.

Ser man på historien, så synes sørgemarcher nemlig ikke at være svaret, når en uforsonlig fjende har rejst sit krigsbanner. F.eks. blev Weimarrepublikkens jødiske udenrigsminister Walther Rathenau i 1922 myrdet af en højreradikal terrorgruppe.

Historikeren Eugene Davidson fortæller i The Making of Adolf Hitler:

Rathenau’s death caused a volcano of emotions to engulf the Reich. He was killed on June 24, a Saturday, and on Sunday something like a million people filled the Lustgarten in Berlin and marched solmnly in columns through the West End from early morning to late afternoon under black, red and gold banners of the republic.

Davidson fortsætter:

Semilar demonstrations took place in Hamburg, Leipzig and other German cities, where hundred of thousands of people assambled to express their grief.

Adolf Hitler blev 11 år senere udpeget til kansler. Weimarrepublikkens sidste.

Efter mordet på Walther Rathenau tordnede republikkens præsident Joseph Wirth iøvrigt “Der Feind steht rechts!” – Fjenden står til højre. Det synes fjenden – i hvert fald i magthavernes optik – stadig at gøre. Marine Le Pen fra Front National, der repræsenterer op mod 25% af franskmændene, blev som den eneste franske partileder ikke inviteret med til gårsdagens sørgemarch.

Og trods det efterfølgende terrorangreb den 8. januar på en jødisk kosherforretning, så lagde den franske regering pres på Israels premierminister Benjamin Netanyahu for at holde sig væk fra marchen. Da han insisterede på at komme, inviterede man terrororganisationen Fatahs Mahmoud Abbas, der præsiderer over Judæa og Samaria, til også at komme. Times of Israel fortæller:

Netanyahu was initially situated in a second row of leaders, but shimmied his way into the front row, alongside Malian President Ibrahim Boubacar Keita, Hollande, German Chancellor Angela Merkel, EU Council President Donald Tusk and Abbas.

Det var altså arrangørernes plan, at Mahmoud Abbas skulle promenere på første række, med Benjamin Netanyahu gemt væk i andet geled

***

Dette indlæg blev udgivet i Eurabia, Frankrig. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s