Forhånelsesrettens grænse

Je suis Charlie Martel.
Jean-Marie Le Pen

Berlingske Tidende bringer i dag en større artikel om reaktionerne på, at det venstresnoede franske satiremagasin Charlie Hebdo igen har krænket muslimerne med en tegning af deres profet Muhammed.

Tegningen har ført til voldsomme optøjer i bl.a. Niger, en tidligere fransk koloni i Vestafrika, hvor ti mennesker skal være blevet dræbt og 25 kirker afbrændt. Den muslimske verdensorganisation OIC undersøger i skrivende stund, om Charlie Hebdo kan sagsøges, ligesom den katolske kirkes overhoved, Pave Frans, har slået fast, at “Alle religioner har deres værdighed. Der er grænser for ytringsfriheden.”

OIC og Vatikanet synes at blive støttet af 42% af franskmændene, der ifølge en frisk rundspørge “er af den overbevisning, at man ikke skal publicere tegninger eller billeder, der kan krænke muslimer.”

Siden 1999 har OIC arbejdet på at få FN til at vedtage en konvention mod religionskrænkelse. Men som det fremgår af denne artikel, så er OIC’s ønske kun at beskytte mod “islamofobi” og ikke at beskytte religioner generelt mod blasfemi. ”Hvis europæiske lande kan forbyde anti-semitiske udtalelser, hvorfor kan de så ikke også forbyde islamofobiske udtalelser?”, spurgte en OIC-repræsentant ikke helt ulogisk, men også sigende for OIC’s ærinde.

Rusland, derimod, vedtog for to år siden en lov, der forbyder krænkelse af religiøse følelser. En lov, der ikke kun skal beskytte den russisk-ortodokse tro, men alle trosretninger mod hån og foragt.

Herhjemme ser vi også ofte, hvordan såkaldt islamkritik i virkeligheden dækker over en ateistisk dagsorden, der i ligeså høj grad vil kristendommen til livs. Den ateistiske retorik er som oftest stærkt krænkende og konfrontationsøgende. Man håner og ydmyger bevidst troende i en sådan grad, at Guds ord ikke kan blive forkyndt. Med andre ord er ateister i Satans tjeneste.

Alle kristne bør derfor bede til, at EU følger trop med Rusland og forbyder krænkelse af religiøse følelser.

***

Dette indlæg blev udgivet i Tro. Bogmærk permalinket.

Et svar til Forhånelsesrettens grænse

  1. jens siger:

    Desværre Kasler. Eu bliver aldrig så fornuftig som Rusland.
    Men man har lov at håbe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s