PEGIDA’s deroute til politik

Da PEGIDA-bevægelsen i Tyskland begyndte at få massemediernes opmærksomhed, læste jeg et eller andet sted, at en eller anden såkaldt ekspert udtrykte bekymring over, at så mange mennesker vendte ryggen til politik.

Nogle gange ser man måske verden som man gerne vil se den. I hvert fald blev det gennem denne prisme, at jeg med sympati så bevægelsen vokse. Mit indtryk blev forstærket af, at PEGIDA afviste at samarbejde med systempressen. Man stillede sig ikke op til interviews, men kommunikerede udenom ‘løgnepressens’ filter direkte til sine landsmænd gennem de sociale medier.

Lejlighedsvis lykkedes det systempressen at få enkelte naive PEGIDA-deltagere til at stille sig op til afhøring for rullende kamera. Andre gange benyttede systemets folk sig af beskidte metoder, udviklet af den berygtede STASI-stikker Günther Walraff: Man infiltrerede som agent provocateurs PEGIDA’s ugentlige spadseregang gennem Dresden og gav de af systempressen ønskede interviews til kollegaerne.

Systempressen fik hurtigt opsnuset, at PEGIDA var udsprunget af facebook-gruppen  Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes, der blev oprettet i protest mod en demonstration i Dresden, indkaldt af den kurdiske terrororganisation PKK.

Facebook-gruppen var oprettet af ejeren af et lokalt reklamebureau, Lutz Bachmann. Da systempressen opdagede, at Bachmann havde en kriminel fortid, blev han med navn og billede udskreget til leder af PEGIDA. Tricket lykkedes. Bachmann begyndte at stille op til forhør og den 19. januar i år afholdt PEGIDA sin første pressekonference

PEGIDA’s samarbejde med systempressen har foreløbigt resulteret i, at Bachmann har trukket sig ud af bevægelsen, efter systempressen bragte et privat billede, hvor han parodierer Adolf Hitler. I skrivende stund arbejder politiet på en straffesag imod ham på baggrund af oplysninger, leveret af systempressen.

Alligevel har PEGIDA langt afstand til søsterorganisationen i Leipzig, fordi medlemmer af systempressen angiveligt har fået klø, da de overvågede den lokale spadseretur.

PEGIDA begyndte som tavs, apolitisk insubordination, men er desværre allerede nu blevet til en politisk bevægelse, der agerer efter den medieskabte “offentlige vendekåbemening” (som PH udtrykte det).

***

Dette indlæg blev udgivet i PEGIDA, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til PEGIDA’s deroute til politik

  1. Per Hagemann siger:

    Når man læser Pegidas Positionspapir oversat til dansk af Henrik Ræder Clausen er deres synspunkter helt utilstrækkelige til at forhindre islamiseringen, hvis Pegidas program blev vedtaget politisk. Eksempelvis siger et af punkterne:

    PEGIDA er FOR indvandring efter en model som i Schweiz, Australien, Canada, eller Sydafrika.

    Disse lande oversvømmes så vidt jeg ved i næsten samme omfang som Tyskland og Danmark, og det hjælper næppe mod islamiseringen at disse landes offentlige kasser måske ikke belastes så meget af indvandrerne som tilfældet er hos os.

    Fordelen ved Pegida er at det måske kan få nogle på gaden ellers bange for at blive beskyldt for højreekstremisme eller nazisme, men her er det vigtigere at gå i rette med nazismebeskyldningerne og afdække virkeligheden som Dansk Forums Faktagruppe engang gjorde. For nylig er kommet følgende grundige undersøgelse med forsøg på kvantificering af såkaldt ekstremisme:

    http://emilkirkegaard.dk/da/wp-content/uploads/Omtale-af-ekstremisme-i-danske-medier-i-%C3%A5rene-2003-2013-en-kvantitativ-analyse.pdf

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s